< Sefanias 1 >

1 Dette er Herrens ord som kom til Sefanias, sønn av Kusi, sønn av Gedalja, sønn av Amarja, sønn av Esekias, i de dager da Josias, Amons sønn, var konge i Juda.
Ma e wach mar Jehova Nyasaye mane obiro ne Zefania wuod Kushi, ma wuod Gedalia, ma wuod Amaria, ma wuod Hezekia e kinde loch Josia wuod Amon ruodh Juda.
2 Bort, bort vil jeg ta alt av jorden, sier Herren.
“Abiro tieko gik moko duto mantie e piny mi lal nono,” Jehova Nyasaye owacho.
3 Jeg vil ta bort mennesker og dyr, ta bort himmelens fugler og havets fisker og alt det som volder anstøt, sammen med de ugudelige, og jeg vil utrydde menneskene av jorden, sier Herren.
“Abiro tieko dhano kaachiel gi le, bende abiro tieko winy mafuyo e kor polo, kaachiel gi rech manie nam. Jomaricho biro pie pidhe pidhe, e ndalo manatiek dhano e wangʼ piny,” Jehova Nyasaye owacho.
4 Jeg vil rekke min hånd ut mot Juda og mot alle Jerusalems innbyggere, og jeg vil utrydde av dette sted alt som er igjen av Ba'al, avgudsprestenes navn sammen med prestene
“Abiro kumo jo-Juda kaachiel gi ji duto modak Jerusalem. Abiro tieko jo-Baal duto mane odongʼ ka, mi agol oko nying joma luwo nyiseche mopa kaachiel gi jodologi.
5 og dem som på takene tilbeder himmelens hær, og dem som tilbeder Herren og sverger ham troskap, men på samme tid sverger ved sin konge,
Bende abiro tieko ji duto makulore ewi tat udi kalamo chiengʼ, dwe gi sulwe. Ji duto makulore ka kwongʼore gi nying Jehova Nyasaye, to bangʼe gikwongʼore gi nying Molek nyasach jo-Amon.
6 og dem som har vendt sig bort fra Herren, og som ikke har søkt Herren og ikke spurt efter ham.
Ji duto moseweyo luwo Jehova Nyasaye, kendo ok gimany Jehova Nyasaye kata mana penje wach.”
7 Vær stille for Herren, Israels Gud! For Herrens dag er nær; Herren har stelt til en offerslaktning, han har innvidd sine gjester.
Lingʼuru e nyim Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto; nikech odiechiengʼ mar Jehova Nyasaye chiegni. Jehova Nyasaye oseloso misango, kendo osepwodho joma oseluongo.
8 Og på Herrens offerslaktnings dag vil jeg hjemsøke høvdingene og kongens sønner og alle som klær sig i utenlandske klær.
“E odiechiengʼ mitimoe misango mar Jehova Nyasaye abiro kumo joka ruoth, yawuot ruoth, kaachiel gi ji duto morwakore gi lewni mag jopinje mamoko.
9 Og jeg vil på den dag hjemsøke hver den som hopper over dørtreskelen, dem som fyller sin Herres hus med vold og svik.
Chiengʼno, anakum ji duto mamiel e laru mar dino cham, kendo mapongʼo hekalu mar nyiseche manono gi timbe mahundu kod wuond.”
10 På den dag, sier Herren, skal det lyde skrik fra Fiskeporten og hyl fra stadens andre del og stort brak fra haugene.
Jehova Nyasaye wacho niya, “Chiengʼno, ywak noywagre koa e rangach miluongo ni Dhoranga Rech, nduru noa e bath dala koma nyien, kendo koko nogore matek koa e gode.
11 Hyl, I som bor i Morteren! For hele kana'anitterfolket er utslettet; alle de som slepte på masser av sølv, er utryddet.
Gouru nduru un joma odak e mier moluoro chiro, johala mau madongo duto ibiro yweyo oko, kendo ji duto maloko ohand pesa notiek pep.
12 Og på den samme tid vil jeg ransake Jerusalem med lykter, og jeg vil hjemsøke de folk som ligger på sin berme og sier i sitt hjerte: Herren gjør hverken godt eller ondt.
E ndalono abiro menyo Jerusalem gi teche ka akumo joma odak kanyo madhi nyime gi timo timbe maricho, ma gin joma chalo mana gi divai mawach; ka giparo ni, ‘Jehova Nyasaye ok notim gimoro amora maber kata marach.’
13 Og deres gods skal bli til rov, og deres hus ødelegges; de skal bygge hus, men ikke bo i dem, og plante vingårder, men ikke drikke vin fra dem.
Mwandugi noyaki kendo utegi nomuki. Gibiro gero udi, to ok ginidagie, bende gibiro pitho puothe mzabibu to ok gini madh divai moa kuomgi.”
14 Nær er Herrens dag, den store; den er nær og kommer med stor hast. Hør! Det er Herrens dag! Full av angst skriker da kjempen.
“Odiechiengʼ maduongʼ mar Jehova Nyasaye chiegni, adier ochiegni kendo obiro piyo. Chik iti! Ywagruok e odiechieng Jehova Nyasaye nobed malit, kendo jolweny bende nogo koko kanyo.
15 En vredes dag er den dag, en dag med nød og trengsel, en dag med omstyrtelse og ødeleggelse, en dag med mørke og mulm, en dag med skyer og skodde,
Odiechiengʼno nobed odiechieng mirima, enobed odiechieng mwodo lak kod rem malit, bende enobed odiechieng chandruok gi kethruok, enobed odiechiengʼ mopongʼ gi boche polo moimore, kendo odiechiengʼ mopongʼ gi rumbi kod mudho.
16 en dag med basunklang og hærskrik mot de faste byer og de høie murtinder.
To bende enobed odiechieng turumbete kod sigich mar lweny nowinjre e mier madongo mochiel motegno, kod ute mabeyo mag rito dala.
17 Da vil jeg sette slik angst i menneskene at de går der som blinde, fordi de har syndet mot Herren; og deres blod skal utøses som støv, og deres kjøtt som møkk.
“Abiro kelo luoro kod achiedh-nade kuom oganda kendo gibiro wuotho mana ka muofni, nikech gisetimo richo e nyim Jehova Nyasaye. Rembgi nochwer piny kendo nyimbiye igi nopukre oko ka ngʼwe.
18 Hverken deres sølv eller deres gull skal kunne berge dem på Herrens vredes dag; ved hans nidkjærhets ild skal hele jorden bli fortært; for han vil gjøre ende, ja brått gjøre ende på alle dem som bor på jorden.
To kata mana fedha mathoth kod dhahabu ma gin-go ok noresgi, odiechiengʼ mar mirimb Jehova Nyasaye. Chiengʼ ma Jehova Nyasaye ngʼadoe bura, nyiego mager ma en-go nowangʼ piny duto, mitiek pep.” Kamano e kaka notiek gik moko duto modak e piny mana kadiemo wangʼ.

< Sefanias 1 >