Salomos Høisang 2

1 Jeg er Sarons blomst, dalenes lilje.

Ros inima se na in acn Sharon pa nga, Oana sie ros kiuf infahlfal uh.

2 Som en lilje blandt torner, så er min venninne blandt de unge kvinner.

Oana sie ros kiuf inmasrlon kokul uh, Ouinge el su saok sik inmasrlon mutan uh.

3 Som et epletre blandt skogens trær, så er min elskede blandt de unge menn; i hans skygge lyster det mig å sitte, og hans frukt er søt for min gane.

Oana soko sak apple inmasrlon sak inima uh, Ouinge lumweyen el su saoklana sik inmasrlon mukul saya uh. Nga lungse na muta ye lulin sak apple soko inge. Ke nga ema fahko kac uh arulana emwem.

4 Han har ført mig til vinhuset, og hans banner over mig er kjærlighet.

El usyula nu in acn in orek kufwa lal Ac olak flag in lungse lal fuk.

5 Styrk mig med druekaker, kveg mig med epler! For jeg er syk av kjærlighet.

Folokonak ku luk ke raisin, Ac akwoyela ikok ke apple uh! Nga kuf na pwaye ke nunkeyen lungse lom.

6 Hans venstre hånd er under mitt hode, og hans høire favner mig.

Nga ilung lac paol lasa, Ac lac paol layot kafisyuyang nu yorol.

7 Jeg ber eder inderlig, I Jerusalems døtre, ved rådyrene eller ved hindene på marken, at I ikke vekker og ikke egger kjærligheten, før den selv vil!

Kowos mutan Jerusalem, wulema nu sik Ke inen kosro mui ac kato inima uh, Lah kowos fah tia oru kutena ma in lusrong pacl in pwar lasr uh.

8 Hør, der er min elskede! Se, der kommer han springende over fjellene, hoppende over haugene.

Nga lohng pusren el su nga lungse. El kasrma srosro fineol uh, El yume tupalma inging uh nu yuruk.

9 Min elskede ligner et rådyr eller en ung hjort. Se, der står han bak vår vegg; han kikker gjennem vinduene, gjennem gitteret ser han inn.

Kawuk luk ah el oana soko kosro gazelle, Oana soko deer fusr mukul. El a tu pesinka uh. El ngetma ke winto ah, Ac yoryor ke lisrlisr wasengseng uh.

10 Min elskede tar til orde og sier til mig: Stå op, min venninne, du min fagre, og kom ut!

Ma se luk ah el kasma nu sik. Verse Lun Mukul Se Fahsru, kuiyuk, Kom su oaskulana, fahsru kital som.

11 For se, nu er vinteren omme, regnet har draget forbi og er borte;

Pacl mihsrisr uh safla; ac af uh wanginla;

12 blomstene kommer til syne i landet, sangens tid er inne, og turtelduens røst har latt sig høre i vårt land;

Ros uh fokla yen nukewa inimae. Inge pacl in on; Pusren wuleoa uh lohngyuk in acn sesr.

13 fikentreets frukter tar til å rødme, og vintrærnes blomster dufter. Stå op, kom, min venninne, du min fagre, så kom da!

Fokinsak fig uh mutawauk in mwesrla; Foulin ros ke grape uh akkengyela acn uh. Fahsru, kom su saok sik, Kom su oaskulana sik, fahsru wiyu.

14 Du min due i bergrevnene, i fjellveggens ly! La mig se din skikkelse, la mig høre din røst! For din røst er blid og din skikkelse fager.

Kom oana sie wuleoa su muta In luf pe fulu uh. Nga ke liye ngetnget oasku se lom an; Nga ke lohngak pusra kato se lom.

15 Fang revene for oss, de små rever som ødelegger vingårdene! Våre vingårder står jo i blomst.

Ros ke ima in grape lasr uh farngelik tari, Kut enenu in sruokya kosro fox srisrik uh meet liki elos kunausla ima lasr uh.

16 Min elskede er min, og jeg er hans, han som vokter sin hjord blandt liljene.

Ma na luk pa mukul se nga lungse, ac nga ma na lal. El mukena kite un kosro natul uh inmasrlon ros kiuf uh

17 Innen dagen blir sval og skyggene flyr, vend om, min elskede, lik et rådyr eller en ung hjort på de kløftede fjell!

Nwe ke na engyengsrik in lotu uh tuhme, Ac lohsr uh wanginla. Folokla, kom su saok sik, kasrla oana soko gazelle mui, Oana soko deer mukul el kasrusr ke tohktok lun eol uh.