Salomos Høisang 2

1 Jeg er Sarons blomst, dalenes lilje.

Mwen se flè Woz Saron an, flè Lis a vale yo.

2 Som en lilje blandt torner, så er min venninne blandt de unge kvinner.

Tankou yon flè lis pami pikan yo, se konsa cheri mwen an ye pami tout jenn fi yo.

3 Som et epletre blandt skogens trær, så er min elskede blandt de unge menn; i hans skygge lyster det mig å sitte, og hans frukt er søt for min gane.

Tankou yon pye pòm pami bwa nan forè, se konsa cheri mwen an ye pami jennonm yo. Nan lonbraj li mwen te pran gwo plezi pou m te chita; konsa fwi li te dous nan gou m.

4 Han har ført mig til vinhuset, og hans banner over mig er kjærlighet.

Li te mennen m nan gwo sal bankè li, e drapo li monte sou mwen an se lanmou.

5 Styrk mig med druekaker, kveg mig med epler! For jeg er syk av kjærlighet.

Ban m fòs ak gato rezen, rafrechi m ak pòm, akoz mwen malad ak lanmou.

6 Hans venstre hånd er under mitt hode, og hans høire favner mig.

Kite men goch li rete anba tèt mwen ak men dwat li pou l anbrase m.

7 Jeg ber eder inderlig, I Jerusalems døtre, ved rådyrene eller ved hindene på marken, at I ikke vekker og ikke egger kjærligheten, før den selv vil!

M ap avèti nou, O fi a Jérusalem yo, nan non antilòp ak bich mawon an, pou nou pa fè lanmou m leve, ni ouvri zye li jiskaske se plezi li.

8 Hør, der er min elskede! Se, der kommer han springende over fjellene, hoppende over haugene.

Koute! Men cheri mwen an! Men l ap vini! L ap monte sou mòn yo, epi vòltije sou kolin yo!

9 Min elskede ligner et rådyr eller en ung hjort. Se, der står han bak vår vegg; han kikker gjennem vinduene, gjennem gitteret ser han inn.

Cheri mwen an tankou yon antilòp, oswa yon jenn sèf. Gade byen, li kanpe dèyè mi kay nou an; l ap gade nan fenèt yo, l ap gade nan jalouzi a.

10 Min elskede tar til orde og sier til mig: Stå op, min venninne, du min fagre, og kom ut!

Cheri mwen an te reponn mwen e te di m: “Leve vini cheri mwen an, pi bèl mwen an.

11 For se, nu er vinteren omme, regnet har draget forbi og er borte;

Paske gade, sezon fredi a fin pase, lapli fin pati nèt.

12 blomstene kommer til syne i landet, sangens tid er inne, og turtelduens røst har latt sig høre i vårt land;

Flè yo deja parèt nan peyi a; tan an chante a fin rive! Vwa toutrèl la ap koute deja nan peyi a.

13 fikentreets frukter tar til å rødme, og vintrærnes blomster dufter. Stå op, kom, min venninne, du min fagre, så kom da!

Fwi pye fig etranje a fin mi, e chan rezen yo bay odè pafen. Leve vini, annou pati!”

14 Du min due i bergrevnene, i fjellveggens ly! La mig se din skikkelse, la mig høre din røst! For din røst er blid og din skikkelse fager.

O toutrèl nan fant wòch mwen an, nan kote sekrè chemen ki monte apik, kite mwen wè figi ou, kite mwen tande vwa ou! Paske vwa ou dous e fòm ou bèl nèt.

15 Fang revene for oss, de små rever som ødelegger vingårdene! Våre vingårder står jo i blomst.

Kenbe rena yo pou nou, ti rena k ap detwi chan rezen yo, paske chan nou yo ap fè flè.

16 Min elskede er min, og jeg er hans, han som vokter sin hjord blandt liljene.

Cheri mwen an se pa m, e mwen se pa l. Li fè patiraj twoupo li pami flè lis yo.

17 Innen dagen blir sval og skyggene flyr, vend om, min elskede, lik et rådyr eller en ung hjort på de kløftede fjell!

Jiskaske joune a vin fè fre lè lonbraj yo kouri ale; vire, cheri mwen an, fè tankou antilòp la, oswa jenn sèf sou mòn Bether a.