< Romerne 8 >

1 Så er det da ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus;
ORA dunque non [vi è] alcuna condannazione per coloro [che sono] in Cristo Gesù, i quali non camminano secondo la carne, ma secondo lo Spirito.
2 for livets Ånds lov har i Kristus Jesus frigjort mig fra syndens og dødens lov.
Perciocchè la legge dello Spirito della vita in Cristo Gesù, mi ha francato dalla legge del peccato, e della morte.
3 For det som var umulig for loven, idet den var maktesløs ved kjødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin Sønn i syndig kjøds lignelse og for syndens skyld og fordømte synden i kjødet,
Imperocchè (ciò che era impossibile alla legge in quanto che per la carne era senza forza), Iddio, avendo mandato il suo proprio Figliuolo, in forma simigliante alla carne del peccato, ed a motivo del peccato, ha condannato il peccato nella carne.
4 forat lovens krav skulde bli opfylt i oss, vi som ikke vandrer efter kjødet, men efter Ånden.
Acciocchè la giustizia della legge si adempia in noi, i quali non camminiamo secondo la carne, ma secondo lo Spirito.
5 For de som er efter kjødet, attrår det som hører kjødet til, men de som er efter Ånden, attrår det som hører Ånden til.
Perciocchè coloro che son secondo la carne, pensano, ed hanno l'animo alle cose della carne; ma coloro che [son] secondo lo Spirito, alle cose dello Spirito.
6 For kjødets attrå er død, men Åndens attrå er liv og fred,
Imperocchè ciò a che la carne pensa, ed ha l'animo, [è] morte; ma ciò a che lo Spirito pensa, ed ha l'animo, [è] vita e pace.
7 fordi kjødets attrå er fiendskap mot Gud - for det er ikke Guds lov lydig, kan heller ikke være det -
Poichè il pensiero, e l'affezion della carne [è] inimicizia contro a Dio; perciocchè ella non si sottomette alla legge di Dio; imperocchè non pure anche può.
8 og de som er i kjødet, kan ikke tekkes Gud.
E coloro che son nella carne non possono piacere a Dio.
9 Men I er ikke i kjødet, men i Ånden, såfremt Guds Ånd bor i eder; men har nogen ikke Kristi Ånd, da hører han ikke ham til.
Or voi non siete nella carne, anzi nello Spirito, se pur lo Spirito di Dio abita in voi; ma, se alcuno non ha lo Spirito di Cristo, egli non è di lui.
10 Men er Kristus i eder, da er vel legemet dødt på grunn av synd, men ånden er liv på grunn av rettferdighet.
E se Cristo [è] in voi, ben [è] il corpo morto per lo peccato; ma lo Spirito è vita per la giustizia.
11 Men dersom hans Ånd som opvakte Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han som opvakte Kristus fra de døde, også levendegjøre eders dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i eder.
E, se lo Spirito di colui che ha risuscitato Gesù da' morti abita in voi, colui che risuscitò Cristo da' morti vivificherà ancora i vostri corpi mortali, per lo suo Spirito, che abita in voi.
12 Derfor, brødre, står vi ikke i gjeld til kjødet, så vi skulde leve efter kjødet;
Perciò, fratelli, noi siamo debitori, non alla carne, per viver secondo la carne.
13 for dersom I lever efter kjødet, da skal I dø; men dersom I døder legemets gjerninger ved Ånden, da skal I leve.
Perciocchè, se voi vivete secondo la carne, voi morrete; ma, se per lo Spirito mortificate gli atti del corpo, voi viverete.
14 For så mange som drives av Guds Ånd, de er Guds barn.
Poichè, tutti coloro che son condotti per lo Spirito di Dio, sono figliuoli di Dio.
15 I fikk jo ikke trældommens ånd, så I atter skulde frykte, men I fikk barnekårets Ånd, ved hvilken vi roper: Abba, Fader!
Perciocchè voi non avete di nuovo ricevuto lo spirito di servitù, a timore; anzi avete ricevuto lo Spirito d'adottazione, per lo quale gridiamo: Abba, Padre.
16 Ånden selv vidner med vår ånd at vi er Guds barn;
Quel medesimo Spirito rende testimonianza allo spirito nostro, che noi siam figliuoli di Dio.
17 men er vi barn, da er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, såfremt vi lider med ham, forat vi også skal herliggjøres med ham.
E se [siam] figliuoli, [siamo] ancora eredi, eredi di Dio, e coeredi di Cristo; se pur sofferiamo con [lui], acciocchè ancora con [lui] siamo glorificati.
18 For jeg holder for at den nærværende tids lidelser ikke er å akte mot den herlighet som skal åpenbares på oss.
PERCIOCCHÈ io fo ragione che le sofferenze del tempo presente non [son] punto da agguagliare alla gloria che sarà manifestata inverso noi.
19 For skapningen lenges og stunder efter Guds barns åpenbarelse;
Poichè l'intento, e il desiderio del mondo creato aspetta la manifestazione dei figliuoli di Dio.
20 skapningen blev jo lagt under forgjengelighet - ikke godvillig, men efter hans vilje som la den derunder -
Perciocchè il mondo creato è stato sottoposto alla vanità (non di sua propria inclinazione, ma per colui che l'ha sottoposto [ad essa]),
21 i håp om at også skapningen skal bli frigjort fra forgjengelighetens trældom til Guds barns herlighets frihet.
con la speranza che il mondo creato ancora sarà liberato dalla servitù della corruzione, [e messo] nella libertà della gloria de' figliuoli di Dio.
22 For vi vet at hele skapningen tilsammen sukker og er tilsammen i smerte inntil nu;
Perciocchè noi sappiamo che fino ad ora tutto il mondo creato geme insieme, e travaglia.
23 ja, ikke bare det, men også vi som dog har Åndens førstegrøde, også vi sukker med oss selv, idet vi stunder efter vårt barnekår, vårt legemes forløsning.
E non solo [esso], ma ancora noi stessi, che abbiamo le primizie dello Spirito; noi stessi, [dico], gemiamo, in noi medesimi, aspettando l'adottazione, la redenzion del nostro corpo.
24 For i håpet er vi frelst; men et håp som sees, er ikke noget håp; hvorfor skulde en håpe det som han ser?
Perciocchè noi siamo salvati per isperanza; or la speranza la qual si vede non è speranza; perciocchè, perchè spererebbe altri ancora ciò ch'egli vede?
25 Men dersom vi håper det vi ikke ser, da stunder vi efter det med tålmod.
E se speriamo quello che non veggiamo, noi l'aspettiamo con pazienza.
26 Men i like måte kommer også Ånden vår skrøpelighet til hjelp; for vi vet ikke hvad vi skal bede om, slik som vi trenger det; men Ånden selv går i forbønn for oss med usigelige sukk,
Parimente ancora lo Spirito solleva le nostre debolezze; perciocchè noi non sappiamo ciò che dobbiam pregare, come si conviene; ma lo Spirito interviene egli stesso per noi con sospiri ineffabili.
27 og han som ransaker hjertene, vet hvad Åndens attrå er; for efter Guds vilje går han i forbønn for de hellige.
E colui che investiga i cuori conosce qual sia il sentimento, e l'affetto dello Spirito; poichè esso interviene per li santi, secondo Iddio.
28 Og vi vet at alle ting tjener dem til gode som elsker Gud, dem som efter hans råd er kalt.
Or noi sappiamo che tutte le cose cooperano al bene, a coloro che amano Iddio; i quali son chiamati secondo il [suo] proponimento.
29 For dem som han forut kjente, dem har han også forut bestemt til å bli likedannet med hans Sønns billede, forat han skulde være den førstefødte blandt mange brødre;
Perciocchè coloro che egli ha innanzi conosciuti, [li] ha eziandio predestinati[ad esser] conformi all'immagine del suo Figliuolo; acciocchè egli sia il primogenito fra molti fratelli.
30 og dem som han forut bestemte, dem har han også kalt; og dem som han kalte, dem har han også rettferdiggjort; og dem som han rettferdiggjorde, dem har han også herliggjort.
E coloro ch'egli ha predestinati, essi ha eziandio chiamati; e coloro ch'egli ha chiamati, essi ha eziandio giustificati; e coloro ch'egli ha giustificati, essi ha eziandio glorificati.
31 Hvad skal vi da si til dette? Er Gud for oss, hvem er da imot oss?
CHE diremo noi adunque a queste cose? Se Iddio [è] per noi, chi [sarà] contro a noi?
32 Han som ikke sparte sin egen Sønn, men gav ham for oss alle, hvorledes skal han kunne annet enn gi oss alle ting med ham?
Colui certo, che non ha risparmiato il suo proprio Figliuolo, anzi l'ha dato per tutti noi, come non ci donerebbe egli ancora tutte le cose con lui?
33 Hvem vil anklage Guds utvalgte? Gud er den som rettferdiggjør;
Chi farà accusa contro agli eletti di Dio? Iddio [è] quel che giustifica.
34 hvem er den som fordømmer? Kristus er den som er død, ja, hvad mere er, som også er opstanden, som også er ved Guds høire hånd, som også går i forbønn for oss;
Chi [sarà] quel che [li] condanni? Cristo [è] quel che è morto, ed oltre a ciò ancora è risuscitato; il quale eziandio è alla destra di Dio, il quale eziandio intercede per noi.
35 hvem vil skille oss fra Kristi kjærlighet? Trengsel eller angst eller forfølgelse eller hunger eller nakenhet eller fare eller sverd?
Chi ci separerà dall'amor di Cristo? [sarà egli] afflizione, o distretta, o persecuzione, o fame, o nudità, o pericolo, o spada?
36 som skrevet er: For din skyld drepes vi hele dagen; vi er regnet som slaktefår.
(Siccome è scritto: Per amor di te tuttodì siamo fatti morire; noi siamo stati reputati come pecore del macello).
37 Men i alt dette vinner vi mere enn seier ved ham som elsket oss.
Anzi, in tutte queste cose noi siam di gran lunga vincitori per colui che ci ha amati.
38 For jeg er viss på at hverken død eller liv, hverken engler eller krefter, hverken det som nu er eller det som komme skal, eller nogen makt,
Perciocchè io son persuaso, che nè morte, nè vita, nè angeli, nè principati, nè podestà, nè cose presenti, nè cose future;
39 hverken høide eller dybde eller nogen annen skapning skal kunne skille oss fra Guds kjærlighet i Kristus Jesus, vår Herre.
nè altezza, nè profondità, nè alcuna altra creatura, non potrà separarci dall'amor di Dio, ch' [è] in Cristo Gesù, nostro Signore.

< Romerne 8 >