Salmenes 95

1 Kom, la oss juble for Herren, la oss rope med fryd for vår frelses klippe!

Kottaa Waaqayyoof faarfannaa; Kattaa fayyina keenyaatiifis ni ililchinaa.

2 La oss trede frem for hans åsyn med pris, la oss juble for ham med salmer!

Galataan fuula isaa duratti haa dhiʼaannu; faarfannaadhaanis isa haa leellifnu.

3 For Herren er en stor Gud og en stor konge over alle guder,

Waaqayyo Waaqa guddaadhaatii; inni waaqota hundaa olitti Mootii guddaa dha.

4 han som har jordens dyp i sin hånd og fjellenes høider i eie,

Qileewwan lafaa harka isaa keessa jiru; fiixeewwan tulluus kan isaa ti.

5 han som eier havet, for han har skapt det, og hans hender har gjort det tørre land.

Galaanni kan isaa ti; isatu hojjeteetii; lafa gogaa illee harka isaatu uume.

6 Kom, la oss kaste oss ned og bøie kne, la oss knele for Herrens, vår skapers åsyn!

Kottaa gad jennee sagadnaa; Uumaa keenya Waaqayyo duratti ni jilbeenfannaa;

7 For han er vår Gud, og vi er det folk han før, og den hjord hans hånd leder. Vilde I dog idag høre hans røst!

inni Waaqa keenyaatii; nu immoo saba eegumsa isaa jala jirruu dha; bushaayee harka isaa keessa jiruudhas. Isin harʼa yoo sagalee isaa dhageessan,

8 Forherd ikke eders hjerte, likesom ved Meriba, likesom på Massadagen i ørkenen,

akka Mariibaatti gootan sana, akka gaafa gammoojjii keessatti Maasaatti gootan sanaa mataa hin jabaatinaa;

9 hvor eders fedre fristet mig! De satte mig på prøve, de som dog hadde sett min gjerning.

abbootiin keessan utuma hojii koo arganuu, achitti qoranii na ilaalan.

10 Firti år vemmedes jeg ved den slekt, og jeg sa: De er et folk med forvillet hjerte, og de kjenner ikke mine veier.

Dhaloota sanatti ani waggaa afurtama nan dheekkame; anis, “Isaan saba garaan isaanii karaa irraa jalʼatee dha; isaan karaa koo hin beekne” nan jedheen.

11 Så svor jeg i min vrede: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile.

Kanaafuu ani dheekkamsa kootiin, “Isaan boqonnaa kootti hin galan” jedhee kakadhe.