Salmenes 92

1 En salme, en sang til sabbatsdagen. Det er godt å prise Herren og å lovsynge ditt navn, du Høieste,

En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

2 å kunngjøre din miskunnhet om morgenen og din trofasthet om nettene

Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

3 til tistrenget citar og til harpe, til tankefullt spill på citar.

at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

4 For du har gledet mig, Herre, med ditt verk, jeg jubler over dine henders gjerninger.

paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

5 Hvor store dine gjerninger er, Herre! Såre dype er dine tanker.

Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

6 En ufornuftig mann kjenner det ikke, og en dåre forstår ikke dette.

Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

7 Når de ugudelige spirer som gresset, og alle de som gjør urett, blomstrer, så er det til deres ødeleggelse for evig tid.

En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

8 Men du er høi til evig tid, Herre!

Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

9 For se, dine fiender, Herre, for se, dine fiender forgår; alle de som gjør urett, blir adspredt.

Men du, Herre, er høj evindelig.

10 Og du ophøier mitt horn som villoksens; jeg er overgytt med frisk olje.

Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

11 Og mitt øie ser med fryd på mine motstandere; mine ører hører med glede om de onde som står op imot mig.

Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

12 Den rettferdige spirer som palmen; som en seder på Libanon vokser han.

Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

13 De er plantet i Herrens hus, de blomstrer i vår Guds forgårder.

Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

14 Enn i gråhåret alder skyter de friske skudd; de er frodige og grønne

De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

15 for å kunngjøre at Herren er rettvis, han, min klippe, og at det ikke er urett i ham.

De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.