< Salmenes 81 >

1 Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf. Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
Auf der Githith vorzusingen: Assaph. Singet fröhlich Gott, der unsere Stärke ist; jauchzet dem Gott Jakobs!
2 Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
Nehmet die Psalmen und gebet her die Pauken, liebliche Harfen mit Psalter.
3 Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
Blaset im Neumonden die Posaunen, in unserm Fest der Laubrüste.
4 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
Denn solches ist eine Weise in Israel und ein Recht des Gottes Jakobs.
5 Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
Solches hat er zum Zeugnis gesetzt unter Joseph, da sie aus Ägyptenland zogen, und fremde Sprache gehöret hatten,
6 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
da ich ihre Schulter von der Last entlediget hatte, und ihre Hände der Töpfe los wurden.
7 I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. (Sela)
Da du mich in der Not anriefest, half ich dir aus; und erhörete dich, da dich das Wetter überfiel, und versuchte dich am Haderwasser. (Sela)
8 Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
Höre, mein Volk, ich will unter dir zeugen; Israel, du sollst mich hören,
9 Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
daß unter dir kein anderer Gott sei, und du keinen fremden Gott anbetest.
10 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
Ich bin der HERR, dein Gott, der dich aus Ägyptenland geführet hat. Tue deinen Mund weit auf, laß mich ihn füllen!
11 Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
Aber mein Volk gehorcht nicht meiner Stimme, und Israel will mein nicht.
12 Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
So hab ich sie gelassen in ihres Herzens Dünkel, daß sie wandeln nach ihrem Rat.
13 O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
Wollte mein Volk mir gehorsam sein und Israel auf meinem Wege gehen,
14 Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
so wollte ich ihre Feinde bald dämpfen und meine Hand über ihre Widerwärtigen wenden;
15 De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
und die den HERRN hassen, müßten an ihm fehlen; ihre Zeit aber würde ewiglich währen.
16 Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.

< Salmenes 81 >