Salmenes 77

1 Til sangmesteren, for Jedutun; av Asaf; en salme. Min røst er til Gud, og jeg vil rope; min røst er til Gud, og han vil vende øret til mig.

Ein Psalm Assaphs für Jeduthun, vorzusingen. Ich schreie mit meiner Stimme zu Gott; zu Gott schreie ich, und er erhöret mich.

2 På min nøds dag søker jeg Herren; min hånd er utrakt om natten og blir ikke trett, min sjel vil ikke la sig trøste.

In der Zeit meiner Not suche ich den HERRN; meine Hand ist des Nachts ausgereckt und läßt nicht ab; denn meine Seele will sich nicht trösten lassen.

3 Jeg vil komme Gud i hu og sukke; jeg vil gruble, og min ånd vansmekter. (Sela)

Wenn ich betrübt bin, so denke ich an Gott; wenn mein Herz in Ängsten ist; so rede ich. (Sela)

4 Du holder mine øine oppe i nattevaktene; jeg er urolig og taler ikke.

Meine Augen hältst du, daß sie wachen; ich bin so ohnmächtig, daß ich nicht reden kann.

5 Jeg tenker på fordums dager, på de lengst fremfarne år.

Ich denke der alten Zeit, der vorigen Jahre.

6 Jeg vil komme i hu mitt strengespill om natten, i mitt hjerte vil jeg gruble, og min ånd ransaker.

Ich denke des Nachts an mein Saitenspiel und rede mit meinem Herzen; mein Geist muß forschen.

7 Vil da Herren forkaste i all evighet, og vil han ikke mere bli ved å vise nåde?

Wird denn der HERR ewiglich verstoßen und keine Gnade mehr erzeigen?

8 Er det for all tid ute med hans miskunnhet? er hans løfte blitt til intet slekt efter slekt?

Ist's denn ganz und gar aus mit seiner Güte? und hat die Verheißung ein Ende?

9 Har Gud glemt å være nådig? Har han i vrede tillukket sin barmhjertighet? (Sela)

Hat denn Gott vergessen, gnädig zu sein, und seine Barmherzigkeit vor Zorn verschlossen? (Sela)

10 Jeg sier: Dette er min plage, det er år fra den Høiestes høire hånd.

Aber doch sprach ich: Ich muß das leiden; die rechte Hand des Höchsten kann alles ändern.

11 Jeg vil forkynne Herrens gjerninger; for jeg vil komme dine under i hu fra fordums tid.

Darum gedenk ich an die Taten des HERRN; ja, ich gedenke an deine vorigen Wunder

12 Og jeg vil eftertenke alt ditt verk, og på dine store gjerninger vil jeg grunde.

und rede von allen deinen Werken und sage von deinem Tun.

13 Gud! Din vei er i hellighet; hvem er en gud stor som Gud?

Gott dein Weg ist heilig. Wo ist so ein mächtiger Gott, als du, Gott, bist?

14 Du er den Gud som gjør under; du har kunngjort din styrke blandt folkene.

Du bist der Gott, der Wunder tut; du hast deine Macht beweiset unter den Völkern.

15 Du har forløst ditt folk med velde, Jakobs og Josefs barn. (Sela)

Du hast dein Volk erlöset gewaltiglich, die Kinder Jakobs und Josephs. (Sela)

16 Vannene så dig, Gud, vannene så dig, de bevet, ja avgrunnene skalv.

Die Wasser sahen dich, Gott; die Wasser sahen dich und ängsteten sich, und die Tiefen tobeten.

17 Skyene utøste vann, himlene lot sin røst høre, ja dine piler fløi hit og dit.

Die dicken Wolken gossen Wasser; die Wolken donnerten, und die Strahlen führen daher.

18 Din tordens røst lød i stormhvirvelen, lyn lyste op jorderike, jorden bevet og skalv.

Es donnerte im Himmel; deine Blitze leuchteten auf dem Erdboden; das Erdreich regte sich und bebete davon.

19 Gjennem havet gikk din vei, og dine stier gjennem store vann, og dine fotspor blev ikke kjent.

Dein Weg war im Meer und dein Pfad in großen Wassern, und man spürete doch deinen Fuß nicht.

20 Du førte ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons hånd.