Salmenes 77

1 Til sangmesteren, for Jedutun; av Asaf; en salme. Min røst er til Gud, og jeg vil rope; min røst er til Gud, og han vil vende øret til mig.

(Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

2 På min nøds dag søker jeg Herren; min hånd er utrakt om natten og blir ikke trett, min sjel vil ikke la sig trøste.

jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

3 Jeg vil komme Gud i hu og sukke; jeg vil gruble, og min ånd vansmekter. (Sela)

jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)

4 Du holder mine øine oppe i nattevaktene; jeg er urolig og taler ikke.

Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

5 Jeg tenker på fordums dager, på de lengst fremfarne år.

Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

6 Jeg vil komme i hu mitt strengespill om natten, i mitt hjerte vil jeg gruble, og min ånd ransaker.

jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

7 Vil da Herren forkaste i all evighet, og vil han ikke mere bli ved å vise nåde?

Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

8 Er det for all tid ute med hans miskunnhet? er hans løfte blitt til intet slekt efter slekt?

er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

9 Har Gud glemt å være nådig? Har han i vrede tillukket sin barmhjertighet? (Sela)

har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

10 Jeg sier: Dette er min plage, det er år fra den Høiestes høire hånd.

Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

11 Jeg vil forkynne Herrens gjerninger; for jeg vil komme dine under i hu fra fordums tid.

Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

12 Og jeg vil eftertenke alt ditt verk, og på dine store gjerninger vil jeg grunde.

Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

13 Gud! Din vei er i hellighet; hvem er en gud stor som Gud?

Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

14 Du er den Gud som gjør under; du har kunngjort din styrke blandt folkene.

Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

15 Du har forløst ditt folk med velde, Jakobs og Josefs barn. (Sela)

udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

16 Vannene så dig, Gud, vannene så dig, de bevet, ja avgrunnene skalv.

Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

17 Skyene utøste vann, himlene lot sin røst høre, ja dine piler fløi hit og dit.

Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

18 Din tordens røst lød i stormhvirvelen, lyn lyste op jorderike, jorden bevet og skalv.

din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

19 Gjennem havet gikk din vei, og dine stier gjennem store vann, og dine fotspor blev ikke kjent.

din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

20 Du førte ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons hånd.

Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.