Salmenes 69
1 Til sangmesteren; efter "Liljer"; av David. Frels mig, Gud, for vannene er kommet inntil sjelen.
Eihuhdoh in, O Pathen, twisoh hin kangong gei achuptai.
2 Jeg er sunket ned i bunnløst dynd, hvor der intet fotfeste er; jeg er kommet i dype vann, og strømmen slår over mig.
Bonlhoh lah a hin ka lhalut cheh cheh tai; pansatna ding ka mujou tapoi. Keima twithuh lah a ka lhalut tan twisoh hin eichup tai.
3 Jeg har ropt mig trett, min strupe brenner; mine øine er borttæret idet jeg venter på min Gud.
Panpi ngai a kaka na katha achollha tai; ka lolhomsung jong agolha tai. Ka ka kanan ka mit jong apomtan, Pathen in eipan pi ding kangah e.
4 Flere enn hårene på mitt hode er de som hater mig uten årsak; tallrike er de som vil forderve mig, mine fiender uten grunn; det jeg ikke har røvet, skal jeg nu gi tilbake.
Ajehbei hel a eivetdaho hi ka lujang a ka samjang sang’in atamjouve. Ka melmate hin jou thu jeng a suhmang ding eigouvin, hitihin ka guh louhel thil chu kanung peh din athum uve.
5 Gud, du kjenner min dårskap, og all min syndeskyld er ikke skjult for dig.
O Pathen ichangeia ngol kahi nahenai; Ka chonsetnaho hi nang’a kon’in akiselmang theipoi.
6 La dem ikke bli til skamme ved mig, de som bier efter dig, Herre, Herre, hærskarenes Gud! La dem ikke bli til spott ved mig, de som søker dig, Israels Gud!
Keijeh in, nangma tahsanna ho chu jumsah hih beh in, O van'a lengchungnung Pakai Pathen, kei hi akisuh jum nai nei hisah hihbeh in, O Israel Pathen.
7 For for din skyld bærer jeg vanære, dekker skam mitt åsyn.
Ajeh chu nangma jal a housetna ka thoh ahi; jumna le jachatna kamai a adimset tai.
8 Jeg er blitt fremmed for mine brødre og en utlending for min mors barn.
Ka sopiho tah jeng’in jong eikihetmosah tauvin gamchommi bangin eibol tauvin ahi.
9 For nidkjærhet for ditt hus har fortært mig, og deres hån som håner dig, er falt på mig.
Na houin a ding a ka tompan jeh in eichaideh tan ahi, nangman na housetnau jouse chu ka chunga achu tan ahi.
10 Og min sjel gråt mens jeg fastet, og det blev mig til spott.
Kappum a an kangol a chun, noisetah in eihou un ahi.
11 Og jeg gjorde sekk til mitt klædebon, og jeg blev dem til et ordsprog.
Ka genthei phondohna a khaodippon ka kisil’a ahileh einuisat un ahi.
12 De som sitter i porten, snakker om mig, og de som drikker sterk drikk, synger om mig.
Keima hi khopi sung a jalhang a kihoulim nopna bep ka hitan jukhamhon kei chungchang thu totnopnan anei tauve.
13 Men jeg kommer med min bønn til dig, Herre, i nådens tid, Gud, for din megen miskunnhet; svar mig med din frelsende trofasthet!
Hinla Pakai naheng a katao jingin, tuchung beh neihin khoto ding kakinem e. O Pakai na mingailut longlou chun katao nahi huhing na tahbeh a chun nei donbut in.
14 Redd mig ut av dyndet og la mig ikke synke! La mig bli reddet fra dem som hater mig, og fra de dype vann!
Bonlhoh lah a kon hin neihuhdoh in; athuh jep a neilhahlutsah hihbeh in, eivetdaho lah a kon’in neihuhdoh in lang hiche twithuh lah’a kon hin neikaidoh in.
15 La ikke vannstrømmen slå over mig og ikke dypet sluke mig, og la ikke brønnen lukke sitt gap over mig!
Twisohhat lai neichupsah hih in, ahilouleh twithuh gillai jong nei vallhum sah hih in, ahilouleh thina lhan kotong jong nehmang sah hih in.
16 Svar mig, Herre, for din miskunnhet er god; vend dig til mig efter din store barmhjertighet!
O Pakai ka taona neingaipeh in, ajeh chu na mingailutna longlou hi kidangtah ahin, neikaihoi jing in, ajeh chu na mikhotona hi lolhingtah ahi.
17 Og skjul ikke ditt åsyn for din tjener, for jeg er i nød; skynd dig å svare mig!
Na sohpa a kon hin kisel mang hih in; gangtah in neidonbut in ajeh chu keiman boina nasatah ka toh tai.
18 Kom nær til min sjel, forløs den, frels mig for mine fienders skyld!
Hung’in lang neihung lhatdoh tan; ka melmat a kon’in neilha-ong tan.
19 Du kjenner min spott og min skam og min vanære; alle mine motstandere er for ditt åsyn.
Nang’in eiki houset na eikijum bolna le ei kijachat sah naho jouse na hesohkei in ahi. Ka melmaten abol jouseu na hesohkei e.
20 Spott har brutt mitt hjerte, så jeg er syk, og jeg ventet på medynk, men der var ingen, på trøstere, men jeg fant ikke nogen.
Ami taitomnauvin ka lungthim asukeh in, kadailheh jeng tai. Mikhat seh hijong le lungset na eimusah umhen lang; Khattou hung kiheihen lang eihin lungmonsah le kanom e.
21 De gav mig galle å ete, og for min tørst gav de mig eddik å drikke.
Ahinla chutimalah in amahon ka nehdin gu eipeuvin amahon ka don ding’in juthuh eipeuve.
22 La deres bord bli til en strikke for deres åsyn og til en snare for dem når de er trygge!
Amasang uva neh-le-chah dimset dokhang chu akipal nao soh henlang, ahaonau chu amaho ding’in thangkol hisah jeng tan.
23 La deres øine formørkes, så de ikke ser, og la deres lender alltid vakle!
Kho amutheilouna diuvin amit u chojeng henlang atahsao kithing thing in umsah jeng in.
24 Utøs din harme over dem, og la din brennende vrede nå dem!
Na lunghanna chu achung uvah sunglha jeng’in; na lunghanna meikong achun amaho chu kavam jeng in.
25 Deres bolig bli øde, ei være der nogen som bor i deres telt!
A-in’u chu ahomkeo soh doh jeng henlang aponbuh u jong kida jeng hen.
26 For den du har slått, forfølger de, og de forteller om deres smerte som du har stunget.
Gotna napeh mi chun, akisuhkhah na chung uva jumbol na akoibe uve; akisukha ho chu natna abelap peh uve.
27 La dem legge skyld til sin skyld, og la dem ikke komme til din rettferdighet!
Achonsetnau setvum peh unlang, khatcha ongthol’in lha hihbeh in.
28 La dem bli utslettet av de levendes bok, og la dem ikke bli innskrevet med de rettferdige!
Amin u chu hinna lekhabu a konin thaimangpeh in; michonpha ho lah a kisimtha sah hihbeh un.
29 Men jeg er elendig og full av pine; la din frelse, Gud, føre mig i sikkerhet!
Keima natna thohgim in ka um e, O Pathen, na mihuhhingna thahat chun neihuhdoh in.
30 Jeg vil love Guds navn med sang og ophøie ham med lovprisning,
Hiteng chuleh keiman na min pachatna la’n sangting chule thangvahna pum’a jana ka peh ding ahi.
31 og det skal behage Herren bedre enn en ung okse med horn og klover.
Ajeh chu hichun kilhaina bongchal ki katdoh sang’a Pakai chu alunglhaisah ding ahin, bongchal kisaotah pum le kengtin hoitah pum a thilpeh kipe sang in jong aphajoi.
32 Når saktmodige ser det, skal de glede sig; I som søker Gud, eders hjerte leve!
Mi kineosah ten aPathen’u natoh muo vintin kipahdiu ahi. Apanpi dia Pathen holte jousen kitilkhouna neicheh uhen.
33 For Herren hører på de fattige, og sine fanger forakter han ikke.
Ajeh chu Paka in ngaichageova umte taona angai in; aman sohchang’a umho donlouvin akoi jipoi.
34 Himmel og jord skal love ham, havet og alt det som rører sig i det.
O van-le-lei in Pathen vahchoi u henlang twikhanglen le asung a cheng jousen jong vahchoi u hen.
35 For Gud skal frelse Sion og bygge byene i Juda, og de skal bo der og eie dem,
Ajeh chu Pathen in Jerusalem ahuhdoh ding Judah khopiho asemphat ding ahi. Hiche’a chun amite cheng untin gamsung chu alodiu ahi.
36 og hans tjeneres avkom skal arve dem, og de som elsker hans navn, skal bo i dem.
Ama thu nitjing chaten gamsung chu louvin tin, chule ama ngailuho jouse hiche mun a chu lungmong a cheng diu ahi.
