Salmenes 66

1 Til sangmesteren; en sang, en salme. Rop med fryd for Gud, all jorden!

Načelniku godbe, pesem in psalm. Ukajte Bogu, vsi zemljani.

2 Syng ut hans navns ære, gi ham ære til hans pris!

Prepevajte slavo njegovega imena; slavo pridevajte hvali njegovi.

3 Si til Gud: Hvor forferdelige er dine gjerninger! For din store makts skyld skal dine fiender hykle for dig.

Govorite Bogu: Kako čestitljiv si v delih svojih: zavoljo obilosti moči tvoje se ti lažnjivo udajajo sovražniki tvoji.

4 All jorden skal tilbede dig og lovsynge dig, de skal lovsynge ditt navn. (Sela)

Vsi zemljani naj se ti klanjajo in ti prepevajo; prepevajo naj tvojemu imenu, presilno.

5 Kom og se Guds gjerninger! Han er forferdelig i gjerning mot menneskenes barn.

Pridite in glejte dela Božja; čestitljiv je v dejanji proti sinovom človeškim.

6 Han gjorde havet om til tørt land, gjennem strømmen gikk de til fots; der gledet vi oss i ham.

Morje izpreminja v suho; reko so pregazile noge, tam smo radovali se v njem.

7 Han hersker med sitt velde evindelig, hans øine gir akt på hedningene; de gjenstridige må ikke ophøie sig. (Sela)

Z močjo svojo gospoduje vekomaj; oči njegove gledajo narode: kateri so uporni, naj se ne povišujejo preveč pri sebi!

8 I folkeslag, lov vår Gud og forkynn hans pris med høi røst,

Blagoslavljajte Boga našega, ljudstva, in glas hvale njegove naj se razlega;

9 han som holdt vår sjel i live og ikke lot vår fot vakle!

Kateri je dušo našo nazaj postavil v življenje, in ne pripusti, da omahnejo noge naše.

10 For du prøvde oss, Gud, du renset oss, likesom de renser sølv.

Potem, ko si nas izkušal, Bog, raztopil si nas, kakor se topi srebro.

11 Du førte oss inn i et garn, du la en trykkende byrde på våre lender.

Peljal si nas v samo mrežo; dél si nam podprsnico okolo ledja.

12 Du lot mennesker fare frem over vårt hode; vi kom i ild og i vann. Men du førte oss ut til vederkvegelse.

Storil si, da je sédel človek na glavo našo, šli smo skozi ogenj in skozi vodo; slednjič si nas pripeljal do té sitosti.

13 Jeg vil gå inn i ditt hus med brennoffer, jeg vil gi dig det jeg har lovt,

Sè žgalnimi darovi pojdem v hišo tvojo in opravim svoje obljube,

14 det som gikk over mine leber, og som min munn talte i min nød.

Katere so izrekle odprte ustne moje, in govorila moja usta v stiski moji.

15 Jeg vil ofre dig brennoffere av fett kveg med duft av værer; jeg vil ofre okser tillikemed bukker. (Sela)

Žgalne darí tolstih ovnov bodem ti daroval s kadilom; pripravil vole s kozli, močno.

16 Kom, hør, alle I som frykter Gud; jeg vil fortelle hvad han har gjort mot min sjel.

Pridite, poslušajte, kateri koli se bojite Boga, da povem, kaj je storil duši moji.

17 Til ham ropte jeg med min munn, og lovsang var under min tunge.

Njega sem klical sè svojimi usti, in povišan sem bil za govore svojega jezika.

18 Hadde jeg urett for øie i mitt hjerte, så vilde Herren ikke høre.

Ako bi se bil v krivico obrnil sè srcem svojim, Gospod bi ne bil slišal.

19 Men Gud har hørt, han har aktet på mitt bønnerop.

Ali vendar slišal je Bog, ozrl se v prošnje moje glas.

20 Lovet være Gud, som ikke avviste min bønn og ikke tok sin miskunnhet fra mig!

Blagoslovljen Bog, kateri ni zavrgel prošnje moje in mi ni odtegnil milosti svoje.