Salmenes 63
1 En salme av David, da han var i Juda ørken. Gud! Du er min Gud, jeg søker dig årle; min sjel tørster efter dig, mitt kjød lenges efter dig i et tørt og vansmektende land, hvor det ikke er vann.
Dawid dwom. Bere a ɔwɔ Yuda Sare so no na ɔtoe. Wo, Onyankopɔn, ne me Nyankopɔn Mehwehwɛ wo anibere so; wo ho sukɔm de me kra, me nipadua ani agyina wo, wɔ asase a awo na asade nni mu so, faako a nsu nni.
2 Således har jeg skuet dig i helligdommen, idet jeg så din makt og din herlighet.
Mahu wo wɔ Kronkronbea hɔ mahu wo tumi ne wʼanuonyam.
3 For din miskunnhet er bedre enn livet; mine leber priser dig.
Esiane sɛ wʼadɔe di mu sen nkwa nti mʼanofafa bɛhyɛ wo anuonyam.
4 Således vil jeg love dig mitt liv igjennem; i ditt navn vil jeg opløfte mine hender.
Sɛ mete ase yi, mɛkamfo wo, na wo din mu na mɛma me nsa so.
5 Min sjel skal bli mettet som av marg og fett, og med jublende leber skal min munn lovprise dig.
Me kra bɛmee sɛnea wadi aduan papa bi; mede anofafa a ɛto dwom beyi wo ayɛ.
6 Når jeg kommer dig i hu på mitt leie, tenker jeg på dig gjennem nattevaktene.
Meda me mpa so a, mekae wo. Anadwo dasu mu nyinaa, midwen wo ho.
7 For du har vært min hjelp, og under dine vingers skygge jubler jeg.
Efisɛ wone me boafo, wo ntaban ase nwini mu na mɛto dwom.
8 Min sjel henger ved dig; din høire hånd holder mig oppe.
Me kra bata wo ho; na wo nsa nifa kura me mu.
9 Og de som står mig efter livet for å ødelegge det, de skal komme til jordens nederste dyp.
Wɔn a wɔpɛ me akum me no bɛsɛe; wɔbɛkɔ asase ase tɔnn.
10 De skal gis sverdet i vold, bli til rov for rever.
Wɔbɛdan wɔn ama afoa na wɔbɛyɛ aduan ama sakraman.
11 Og kongen skal glede sig i Gud; hver den som sverger ved ham, skal prise sig lykkelig, for løgneres munn skal tilstoppes.
Nanso ɔhene bedi ahurusi wɔ Onyankopɔn mu; wɔn a wɔka ntam wɔ Onyankopɔn din mu nyinaa bɛkamfo no, na wobemua atorofo ano.
