Salmenes 63

1 En salme av David, da han var i Juda ørken. Gud! Du er min Gud, jeg søker dig årle; min sjel tørster efter dig, mitt kjød lenges efter dig i et tørt og vansmektende land, hvor det ikke er vann.

Bože! ti si Bog moj, k tebi ranim, žedna je tebe duša moja, za tobom èezne tijelo moje u zemlji suhoj, žednoj i bezvodnoj.

2 Således har jeg skuet dig i helligdommen, idet jeg så din makt og din herlighet.

Tako bih te ugledao u svetinji, da bih vidio silu tvoju i slavu tvoju.

3 For din miskunnhet er bedre enn livet; mine leber priser dig.

Jer je dobrota tvoja bolja od života. Usta bi moja hvalila tebe;

4 Således vil jeg love dig mitt liv igjennem; i ditt navn vil jeg opløfte mine hender.

Tako bih te blagosiljao za života svoga, u ime tvoje podigao bih ruke svoje.

5 Min sjel skal bli mettet som av marg og fett, og med jublende leber skal min munn lovprise dig.

Kao salom i uljem nasitila bi se duša moja, i radosnijem glasom hvalila bi te usta moja.

6 Når jeg kommer dig i hu på mitt leie, tenker jeg på dig gjennem nattevaktene.

Kad te se sjeæam na postelji, sve noæne straže razmišljam o tebi.

7 For du har vært min hjelp, og under dine vingers skygge jubler jeg.

Jer si ti pomoæ moja, i u sjenu krila tvojih veselim se.

8 Min sjel henger ved dig; din høire hånd holder mig oppe.

Duša se moja prilijepila za tebe, desnica tvoja drži me.

9 Og de som står mig efter livet for å ødelegge det, de skal komme til jordens nederste dyp.

Koji traže pogibao duši mojoj, oni æe otiæi pod zemlju.

10 De skal gis sverdet i vold, bli til rov for rever.

Izginuæe od maèa, i dopašæe lisicama.

11 Og kongen skal glede sig i Gud; hver den som sverger ved ham, skal prise sig lykkelig, for løgneres munn skal tilstoppes.

A car æe se veseliti o Bogu, hvaliæe se svaki koji se kune njim, kad se zatisnu usta onima koji govore laž.