Salmenes 56

1 Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat. Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.

Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.

2 Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.

Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

3 På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

4 Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?

Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,

5 Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

6 De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.

7 Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!

De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.

8 Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

9 Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.

10 Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.

11 Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.

12 På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.

Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

13 For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.