Salmenes 39

1 Til sangmesteren, til Jedutun; en salme av David. Jeg sa: Jeg vil vokte mine veier, så jeg ikke synder med min tunge; jeg vil legge munnkurv på min munn, så lenge den ugudelige ennu er for mine øine.

Katoeng kruek zaehoikung hanah, Zeduthun hoi sak han koi David ih Saam laa. Palai hoi zaehaih ka sak han ai ah, ka caehhaih loklam ah ka coe han: kahoih ai kaminawk ka hmaa ah oh o nathung, pakha hae ka tamuep han, tiah ka thuih.

2 Jeg blev taus og var aldeles stille, jeg tidde uten gagn, og min smerte blev oprørt.

Lokpae ai ah ka oh duem, to tiah ka oh pongah hoikhanghaih om ai; palungsethaih to pung aep.

3 Mitt hjerte blev hett inneni mig, ved min grublen optendtes ild; - jeg talte med min tunge:

Ka palung loe bet, ka poek naah nung aep ah bet: to naah,

4 La mig vite, Herre, min ende, og mine dagers mål, hvad det er! La mig få vite hvad tid jeg skal bort!

Aw Angraeng, kai loe amro thaikoi hmuen ah ni ka oh, nasetto maw ka hing han vop, tiah na panoeksak ah, tiah ka thuih.

5 Se, som en håndsbredd har du satt mine dager, og min livstid er som intet for dig; visselig, bare tomhet er hvert menneske, hvor fast han enn står. (Sela)

Khenah, ka hinghaih aninawk loe ban tamsum setto khue ni na sak; ka hinghaih loe na hmaa ah tiah doeh om ai: tangtang ni, kami loe kasang koek ahmuen ah pha cadoeh azom pui ni. (Selah)

6 Bare som et skyggebillede vandrer mannen, bare tomhet er deres uro; han dynger op og vet ikke hvem som skal samle det inn.

Tangtang ni, kami loe tidoeh avang ai tahlip thungah ni amkaeh: tangtang ni, kaminawk loe azom pui ah ni patang o: anih loe hmuenmae to patung, toe mi mah maw toep tih, tiah panoek ai.

7 Og nu, hvad håper jeg på Herre? - Mitt håp står til dig.

Vaihi timaw ka zing han vop? Angraeng, ka oephaih loe nang ni.

8 Frels mig fra alle mine overtredelser, gjør mig ikke til spott for dåren!

Ka sakpazae ih hmuennawk thung hoiah na pahlong ah: amthu kaminawk mah kasaethuih hanah na sah hmah.

9 Jeg tier, jeg later ikke op min munn; for du har gjort det.

Hae tiah nang ohsak boeh pongah, lok ka pae ai, pakha doeh ka aang ai.

10 Ta bort fra mig din plage! For din hånds slag er jeg blitt til intet.

Dan nang paekhaih to kai khae hoiah na takhoe pae ah: ban hoi nang boh pongah ka thazok sut boeh.

11 Tukter du en mann med straff for misgjerning, da fortærer du hans herlighet likesom møll; bare tomhet er hvert menneske. (Sela)

Zaehaih pongah kami to na thuitaek, dan na paek naah karaa mah caak ih baktih toengah, nihcae hoihaih to nam rosak: kaminawk loe azom pui ah ni oh o boih. (Selah)

12 Hør min bønn, Herre, og vend øret til mitt rop, ti ikke til min gråt! for jeg er en fremmed hos dig, en gjest som alle mine fedre.

Aw Angraeng, lawk ka thuihaih hae na thai paeh loe, ka hanghaih lok hae na tahngai paeh; ka mikkhraetui krakhaih hae na khen pae sut hmah: kai loe kam panawk baktiah kholong ka caeh moe, angvin baktiah ni ka oh.

13 Se bort fra mig, så mitt åsyn må bli opklaret, før jeg går herfra og er ikke mere!

Hae ahmuen hoi ka duek moe, ka caeh ai naah, tha ka oh let hanah, na tahmen rae ah.