Salmenes 38

1 En salme av David; til ihukommelse. Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!

MAING, der kotin kaloke ia ni omui kupur sued, o der kame ia ni omui ongiong.

2 For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.

Pwe sapwilim omui kanangan kasik katieu lel dong ia, o lim omui katoutou ia.

3 Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.

Sota mau kot ni pali war ai pweki omui ongiong, o sota moleilei nan kokon ai kan pweki dip ai

4 For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.

Pwe dip ai kin kadupaledi mong ai, re kin katoutou ia dueta meakot me toutou melel.

5 Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.

Ai ola kan posuedela o nanan pweki ai pweipwei.

6 Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.

I kin kos pena o pairok wei alialu, i kin insensued ansau karos,

7 For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.

Pwe longelong ai mongedier melel, o sota mau kot ni pali war ai.

8 Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.

Ngai luetalar melel o i wokiwok pasanger. I kin sangesang, pweki mongiong i sota kak moleilei.

9 Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.

Maing, kom kotin mangi ai inong karos, o ai sangesang sota rir sang komui.

10 Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.

Mongiong i rerer, ai kelail ko sanger re i, o marain en mas ai pil rotorotala.

11 Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.

Kompoke pai o ai warok kan kin doowei sang ia, o suedeki ai kalokolok, o sau i kan kin doo sang ia.

12 Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.

O me kin inong iong kame ia la, kin masamasan ia, o me men wia sued ong ia, kin indinda duen ar pan wiada dodok sued, o re kin widiwiding ansau karos.

13 Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.

A ngai dueta me salongepon amen, me sota rong wasa, o dueta me lotong, me sota kak sar pasang au a.

14 Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.

Ngai dueta ol amen me solar rong wasa, o sota depuk en lokaia mi nan au ai.

15 For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!

A i kin auiaui komui, Maing. Komui Maing ai Kot pan kotin sapeng ia.

16 For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.

Pwe i men, ren der peren kin ia. Ma nä i pan krisedi, re pan peren kida melel.

17 For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.

Pwe i koren iong pupedi, o ai kalokolok kin koren iong ia ansau karos.

18 For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.

Pwe i weokada dip ai kan o suedeki dip ai.

19 Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.

A ai imwintiti kan memaureta o irail me kelail; me kailong kin ia ni sota karepa me toto.

20 Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.

O me kin depukki ai me mau me sued, kin palian ia, pweki ai dadaurata me mau.

21 Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!

Ieowa ai Kot, kom der muei sang ia o der doowei sang ia!

22 Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!

Kom kotin madang dong ia, Maing sauas pa i.