< Salmenes 38 >

1 En salme av David; til ihukommelse. Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!
Ein Psalm Davids, um in Erinnerung zu bringen. Jahwe, nicht in deinem Zorne strafe mich und nicht in deinem Grimme züchtige mich!
2 For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.
Denn deine Pfeile haben sich in mich herabgesenkt, und deine Hand fuhr herab auf mich.
3 Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.
An meinem Leibe blieb nichts unversehrt infolge deines Grimms, nichts heil an meinen Gebeinen infolge meiner Sünde.
4 For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.
Denn meine Verschuldungen gehen über mein Haupt; wie eine schwere Last sind sie mir zu schwer.
5 Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.
Es stinken, es eitern meine Beulen infolge meiner Thorheit.
6 Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.
Ich bin überaus gekrümmt, gebeugt; immerfort gehe ich trauernd einher.
7 For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.
Denn meine Lenden sind voll Brand, und an meinem Leibe blieb nichts unversehrt.
8 Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.
Ich bin überaus erstarrt und zerschlagen; ich stöhne lauter, als ein Löwe brüllt.
9 Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.
O Herr, all' mein Begehren ist dir offenbar, und mein Seufzen ist dir nicht verborgen.
10 Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.
Mein Herz pocht heftig, meine Kraft hat mich verlassen; selbst meiner Augen Licht ist nicht bei mir.
11 Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.
Die mich liebten und mir freund waren, treten abseits bei meiner Pein, und die mir nahe standen, halten sich fern.
12 Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.
Und die mir nach dem Leben trachten, legten Schlingen, und die mein Unglück suchen, beschlossen Verderben und sinnen immerfort auf Trug.
13 Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.
Ich aber, gleich einem Tauben, höre nicht und bin wie ein Stummer, der seinen Mund nicht aufthut.
14 Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.
Ich ward wie einer, der nicht hört, in dessen Munde keine Widerrede ist.
15 For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!
Denn auf dich, Jahwe, habe ich geharrt; du wirst erhören, Herr, mein Gott.
16 For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.
Denn ich spreche: daß sie nur nicht über mich frohlocken! Da mein Fuß wankte, thaten sie groß wider mich.
17 For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.
Denn ich bin des Hinfallens gewärtig, und mein Schmerz verläßt mich nie.
18 For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.
Denn meine Schuld muß ich bekennen, gräme mich wegen meiner Sünde.
19 Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.
Aber zahlreich sind, die mich ohne Ursache anfeinden, und viel sind derer, die mich grundlos hassen.
20 Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.
Indem sie mir Gutes mit Bösem vergelten, befehden sie mich, dafür, daß ich dem Guten nachjage.
21 Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!
Verlaß mich nicht, Jahwe; mein Gott, sei nicht fern von mir!
22 Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!
Eile mir zu Hilfe, Herr, mein Heil!

< Salmenes 38 >