Salmenes 37

1 Av David. La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over dem som gjør urett!

Nemoj se žestiti gledajuæi nevaljale, nemoj zavidjeti onima koji èine bezakonje.

2 For som gresset blir de hastig avskåret, og som grønne urter visner de bort.

Jer se kao trava brzo kose, i kao zeleno bilje venu.

3 Sett din lit til Herren og gjør godt, bo i landet og legg vinn på trofasthet!

Uzdaj se u Gospoda i tvori dobro; živi na zemlji i hrani istinu.

4 Og gled dig i Herren! Så skal han gi dig hvad ditt hjerte attrår.

Tješi se Gospodom, i uèiniæe ti što ti srce želi.

5 Sett din vei i Herrens hånd og stol på ham! Han skal gjøre det;

Predaj Gospodu put svoj, i uzdaj se u njega, on æe uèiniti.

6 han skal la din rettferdighet gå frem som lyset og din rett som middagens lys.

I izvešæe kao vidjelo pravdu tvoju, i pravicu tvoju kao podne.

7 Vær stille for Herren og vent på ham! La ikke din vrede optendes over den som har lykke på sin vei, over den mann som uttenker onde råd.

Osloni se na Gospoda, i èekaj ga. Nemoj se žestiti gledajuæi koga gdje napreduje na putu svojem, èovjeka, koji radi što namisli.

8 Lat av fra vrede og la harme fare, la ikke din vrede optendes! Det fører bare til det som ondt er.

Utišaj gnjev, i ostavi jarost; nemoj se dražiti da zlo èiniš.

9 For de onde skal utryddes, men de som bier efter Herren, skal arve landet.

Jer æe se istrijebiti koji èine zlo, a koji èekaju Gospoda naslijediæe zemlju.

10 Og om en liten stund, så er den ugudelige ikke mere, og akter du på hans sted, så er han borte.

Još malo, pa neæe biti bezbožnika; pogledaæeš na mjesto njegovo, a njega nema.

11 Men de saktmodige skal arve landet og glede sig ved megen fred.

A smjerni æe naslijediti zemlju, i naslaðivaæe se množinom mira.

12 Den ugudelige optenker ondt imot den rettferdige og skjærer tenner imot ham.

Zlo misli bezbožnik pravedniku, i škrguæe na nj zubima svojim.

13 Herren ler av ham; for han ser at hans dag kommer.

Ali mu se Gospod smije, jer vidi da se primièe dan njegov.

14 De ugudelige drar sverdet og spenner sin bue for å felle den elendige og fattige og slå dem ihjel som vandrer opriktig.

Maè potežu bezbožnici, zapinju luk svoj, da obore ubogoga i ništega i pokolju one koji idu pravim putem.

15 Deres sverd skal komme i deres eget hjerte, og deres buer skal sønderbrytes.

Maè æe njihov udariti u njihovo srce, i lukovi njihovi polomiæe se.

16 Bedre er det lille som den rettferdige har, enn mange ugudeliges rikdom.

Bolje je malo u pravednika nego bogatstvo mnogih bezbožnika.

17 For de ugudeliges armer skal sønderbrytes, men Herren støtter de rettferdige.

Jer æe se mišice bezbožnicima potrti, a pravednike utvrðuje Gospod.

18 Herren kjenner de ulasteliges dager, og deres arv skal bli til evig tid.

Zna Gospod dane bezazlenima, i dio njihov traje dovijeka.

19 De skal ikke bli til skamme i den onde tid, og i hungerens dager skal de mettes.

Neæe se postidjeti u zlo doba, u dane gladne biæe siti.

20 For de ugudelige skal gå til grunne og Herrens fiender som engenes blomsterskrud; de skal forsvinne, som røk skal de forsvinne.

A bezbožnici ginu, i neprijatelji Gospodnji kao ljepota šumska prolaze, kao dim prolaze.

21 Den ugudelige låner og betaler ikke, men den rettferdige forbarmer sig og gir.

Bezbožnik uzaima i ne vraæa, a pravednik poklanja i daje.

22 For de han velsigner, skal arve landet, men de han forbanner, skal utryddes.

Jer koje on blagoslovi, oni naslijede zemlju, a koje on prokune, oni se istrijebe.

23 Herren gjør en manns gang fast, og han har velbehag i hans vei.

Gospod utvrðuje korake svakoga èovjeka i mio mu je put njegov.

24 Når han snubler, faller han ikke til jorden; for Herren støtter hans hånd.

Kad posrne da padne, neæe pasti, jer ga Gospod drži za ruku.

25 Jeg har vært ung og er blitt gammel, men ikke har jeg sett den rettferdige forlatt eller hans avkom søke efter brød.

Bijah mlad i ostarjeh, i ne vidjeh pravednika ostavljena, ni djece njegove da prose hljeba.

26 Den hele dag forbarmer han sig og låner ut, og hans avkom blir velsignet.

Svaki dan poklanja i daje u zajam, i na natražju je njegovu blagoslov.

27 Vik fra ondt og gjør godt! Så skal du bli boende til evig tid.

Uklanjaj se oda zla, i èini dobro, i živi dovijeka.

28 For Herren elsker rett og forlater ikke sine fromme; til evig tid blir de bevart. Men de ugudeliges avkom utryddes.

Jer Gospod ljubi pravedni sud, i ne ostavlja svetaca svojijeh; uvijek se oni èuvaju; a pleme æe se bezbožnièko istrijebiti.

29 De rettferdige skal arve landet og bo i det evindelig.

Pravednici æe naslijediti zemlju, i živjeæe na njoj dovijeka.

30 Den rettferdiges munn taler visdom, og hans tunge sier hvad rett er.

Usta pravednikova govore mudrost, i jezik njegov kazuje istinu.

31 Hans Guds lov er i hans hjerte, hans trin vakler ikke.

Zakon je Boga njegova njemu u srcu, stopala se njegova ne spotièu.

32 Den ugudelige lurer på den rettferdige og søker å drepe ham;

Bezbožnik vreba pravednika, i traži da ga ubije;

33 Herren overlater ham ikke i hans hånd, og fordømmer ham ikke når han blir dømt.

Ali ga Gospod neæe pustiti u ruke njegove, niti æe dati da ga okrive kad se stanu suditi.

34 Bi på Herren og ta vare på hans vei! Så skal han ophøie dig til å arve landet; du skal se på at de ugudelige utryddes.

Èekaj Gospoda i drži se puta njegova, i on æe te postaviti da vladaš zemljom; vidjeæeš kako æe se istrijebiti bezbožnici.

35 Jeg så en ugudelig som var veldig og utbredte sig som et grønt tre som ikke er flyttet;

Vidjeh bezbožnika strašna koji se raširivaše kao granato drvo;

36 men han forsvant, og se, han var ikke mere, og jeg søkte efter ham, men han fantes ikke.

Ali proðe, i evo nema ga; tražim ga i ne nahodim.

37 Akt på den ulastelige og se på den opriktige! for fredens mann har en fremtid;

Hrani èistotu i pazi pravdu, jer æe u èovjeka mirna ostati natražje.

38 men overtrederne skal tilintetgjøres alle sammen, de ugudeliges fremtid skal avskjæres.

A bezakonika æe nestati sasvijem; natražje æe se bezbožnièko zatrti.

39 Og de rettferdiges frelse kommer fra Herren, deres sterke vern i nødens tid.

Od Gospoda je spasenje pravednicima; on je krjepost njihova u nevolji.

40 Og Herren hjelper dem og utfrir dem, han utfrir dem fra de ugudelige og frelser dem, fordi de har tatt sin tilflukt til ham.

Gospod æe im pomoæi, i izbaviæe ih; izbaviæe ih od bezbožnika, i saèuvaæe ih, jer se u njega uzdaju.