Salmenes 34

1 Av David, da han tedde sig som vanvittig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han gikk bort. Jeg vil love Herren til enhver tid, hans pris skal alltid være i min munn.

Dawid dwom a ɔtoo bere a ɔboapa dan ɔbɔdamfo wɔ Abimelek anim no na ɔpanyin no gyaa no ma ɔkɔe no akyi. Mede aseda bɛma Awurade bere nyinaa; nʼayeyi wɔ mʼanom daa.

2 Min sjel skal rose sig av Herren; de saktmodige skal høre det og glede sig.

Me kra bɛhoahoa ne ho wɔ Awurade mu; ma amanehunufo nte na wonni ahurusi.

3 Pris Herrens storhet med mig, og la oss sammen ophøie hans navn!

Mo ne me nkamfo Awurade; momma yɛmmɔ mu nkamfo ne din!

4 Jeg søkte Herren, og han svarte mig, og han fridde mig fra alt det som forferdet mig.

Mefrɛɛ Awurade na ogyee me so; na ogyee me wɔ nea misuro nyinaa mu.

5 De så op til ham og strålte av glede, og deres åsyn rødmet aldri av skam.

Wɔn a wɔhwɛ nʼanim no hyerɛn na wɔn anim rengu ase da.

6 Denne elendige ropte, og Herren hørte, og han frelste ham av alle hans trengsler.

Ohiani yi frɛe, na Awurade tiee no; na ogyee no fii nʼahohia nyinaa mu.

7 Herrens engel leirer sig rundt omkring dem som frykter ham, og han utfrir dem.

Awurade bɔfo wɛn wɔn a wosuro no, na ogye wɔn.

8 Smak og se at Herren er god! Salig er den mann som tar sin tilflukt til ham.

Monka nhwɛ na munhu sɛ Awurade ye. Nhyira ne onipa a oguan toa no.

9 Frykt Herren, I hans hellige! For intet fattes dem som frykter ham.

Munsuro Awurade, mo a moyɛ nʼahotefo, na wɔn a wosuro no no nhia hwee.

10 De unge løver lider nød og hungrer, men dem som søker Herren, fattes ikke noget godt.

Gyata yɛ mmerɛw na ɔkɔm de wɔn, nanso wɔn a wɔhwehwɛ Awurade no, ade pa biara remmɔ wɔn.

11 Kom, barn, hør mig! Jeg vil lære eder Herrens frykt.

Mommra, me mma, monyɛ aso mma me; mɛkyerɛkyerɛ mo Awurade ho suro.

12 Hvem er den mann som har lyst til liv, som ønsker sig dager til å se lykke?

Mo mu hena na ɔpɛ nkwa na ɔpɛ sɛ ohu nna pa bebree?

13 Hold din tunge fra ondt og dine leber fra å tale svik!

Ɛne ɛnsɛ sɛ ɔka kasa bɔne, na ɛsɛ sɛ ogyae atorotwa.

14 Vik fra ondt og gjør godt, søk fred og jag efter den!

Twe wo ho fi bɔne ho, na yɛ papa; hwehwɛ asomdwoe na tiw no.

15 Herrens øine er vendt til de rettferdige, og hans ører til deres rop.

Awurade ani wɔ atreneefo so na otie wɔn mpaebɔ;

16 Herrens åsyn er imot dem som gjør ondt, for å utrydde deres ihukommelse av jorden.

Awurade ani sa wɔn a wɔyɛ bɔne, sɛ obeyi wɔn nkae afi asase yi so.

17 Hine roper, og Herren hører, og av alle deres trengsler utfrir han dem.

Atreneefo teɛ mu su, na Awurade tie wɔn; oyi wɔn fi wɔn haw nyinaa mu.

18 Herren er nær hos dem som har et sønderbrutt hjerte, og han frelser dem som har en sønderknust ånd.

Awurade bɛn wɔn a wɔn koma abotow na ogye wɔn a wɔadwerɛw wɔn wɔ honhom mu no nkwa.

19 Mange er den rettferdiges ulykker, men Herren utfrir ham av dem alle.

Onipa trenee behu amane bebree nanso Awurade gye no fi ne nyinaa mu;

20 Han tar vare på alle hans ben, ikke ett av dem blir sønderbrutt.

ɔbɔ ne nnompe nyinaa ho ban, sɛnea mu baako mpo mu remmu.

21 Ulykke dreper den ugudelige, og de som hater den rettferdige, dømmes skyldige.

Bɔne bekum ɔdebɔneyɛni; ɔtreneeni atamfo benya afɔbu.

22 Herren forløser sine tjeneres sjel, og ingen av dem som tar sin tilflukt til ham, dømmes skyldig.

Awurade gye nʼasomfo nkwa; wɔn a woguan toa no no mu biara renkɔ afɔbu mu.