Salmenes 30

1 En salme, en sang ved husets innvielse, av David. Jeg vil ophøie dig, Herre, for du har dradd mig op og ikke latt mine fiender glede sig over mig.

Psaume. Cantique pour la dédicace de la maison. De David. Je t’exalte, ô Éternel, car tu m’as relevé, Tu n’as pas voulu que mes ennemis se réjouissent à mon sujet.

2 Herre min Gud! jeg ropte til dig, og du helbredet mig.

Éternel, mon Dieu! J’ai crié à toi, et tu m’as guéri.

3 Herre! du har ført min sjel op av dødsriket, du har kalt mig til live fra dem som farer ned i graven. (Sheol h7585)

Éternel! Tu as fait remonter mon âme du séjour des morts, Tu m’as fait revivre loin de ceux qui descendent dans la fosse. (Sheol h7585)

4 Lovsyng Herren, I hans fromme, og pris hans hellige navn!

Chantez à l’Éternel, vous qui l’aimez, Célébrez par vos louanges sa sainteté!

5 For et øieblikk varer hans vrede, en levetid hans nåde; om aftenen kommer gråt som gjest, og om morgenen er det frydesang.

Car sa colère dure un instant, Mais sa grâce toute la vie; Le soir arrivent les pleurs, Et le matin l’allégresse.

6 Men jeg sa i min trygghet: Jeg skal ikke rokkes evindelig.

Je disais dans ma sécurité: Je ne chancellerai jamais!

7 Herre! ved din nåde hadde du grunnfestet mitt fjell; du skjulte ditt åsyn, da blev jeg forferdet.

Éternel! Par ta grâce tu avais affermi ma montagne… Tu cachas ta face, et je fus troublé.

8 Til dig, Herre, ropte jeg, og til Herren bad jeg ydmykelig:

Éternel! J’ai crié à toi, J’ai imploré l’Éternel:

9 Hvad vinning er der i mitt blod, i at jeg farer ned i graven? Mon støvet vil prise dig, vil det forkynne din trofasthet?

Que gagnes-tu à verser mon sang, A me faire descendre dans la fosse? La poussière a-t-elle pour toi des louanges? Raconte-t-elle ta fidélité?

10 Hør, Herre, og vær mig nådig! Herre, vær min hjelper!

Écoute, Éternel, aie pitié de moi! Éternel, secours-moi!

11 Du omskiftet min klage til dans for mig, du løste mine sørgeklær av mig og omgjordet mig med glede,

Et tu as changé mes lamentations en allégresse, Tu as délié mon sac, et tu m’as ceint de joie,

12 forat min ære skal lovsynge dig og ikke tie. Herre min Gud! jeg vil prise dig evindelig.

Afin que mon cœur te chante et ne soit pas muet. Éternel, mon Dieu! Je te louerai toujours.