Salmenes 3
1 En salme av David, da han flydde for Absalom, sin sønn. Herre, hvor mange mine fiender er! Mange reiser sig imot mig.
O Pakai, idia eisulam vaiding mi pung jing hitam! eidou din mitamtah akipandoh taove.
2 Mange sier til min sjel: Det er ingen frelse for ham hos Gud. (Sela)
Ama kihuh doh na hi Pathen a aumpoi tin kalungthim in mitamtah’in aseijui. (Selah)
3 Men du, Herre, er et skjold omkring mig, min ære og den som opløfter mitt hode!
Ahinlah Pakai, nanghi eiveng tup, kalum’a kisoung nahi; Ka loupina le khodah ngam-a, gal jona eipeh jing nahi.
4 Høit ropte jeg til Herren, og han svarte mig fra sitt hellige berg. (Sela)
Keima O sangtah in Pakai henga kataovin, Aman alhang thenga kon’in eihin donbut tai. (Selah)
5 Jeg la mig og sov inn, jeg våknet; for Herren støtter mig.
Keima kalum’in ka-imu jin; Pakaiyin eichin tup’a eihoidam jeh’in, kajing-thou kit tai.
6 Jeg frykter ikke for titusener av folk, som har lagt sig mot mig rundt omkring.
Keima doudin mihem sangsom sangjan ei umkimvel jongle kichakit taponge.
7 Reis dig, Herre, frels mig, min Gud! For du har slått alle mine fiender på kinnbenet, du har sønderbrutt de ugudeliges tenner.
Hungthoudoh’in O Pakai; neihuhdoh’in, ka-Pathen: Eidou hojouse khagu eivohchipeh in; nangma migilou ho hahemtah jong vopul soh ji nahi.
8 Herren hører frelsen til; over ditt folk være din velsignelse! (Sela)
Huhingna hi Pakai a kon bou ahi: Na phattheina jong namite chunga aume.
