Salmenes 27

1 Av David. Herren er mitt lys og min frelse, for hvem skal jeg frykte? Herren er mitt livs vern, for hvem skal jeg reddes?

David ih Saam laa. Angraeng loe ka hmaithaw hoi ka pahlonghaih ah oh; mi maw ka zit han vop? Angraeng loe ka hinghaih tha ah oh, mi maw ka zit bae han vop?

2 Når ugjerningsmenn nærmer sig imot mig for å opsluke mig, mine motstandere og mine fiender, så snubler og faller de selv.

Ka ngan caak hanah, kasae kaminawk kai khaeah angzoh o naah, amthaek o moe, amtimh o.

3 Om en hær leirer sig imot mig, frykter ikke mitt hjerte; om krig reiser sig imot mig, enda er jeg trygg.

Misatuh kaminawk mah na takui o khoep cadoeh, ka palung mah zithaih tawn mak ai: misatuk han angzo o cadoeh, angoephaih palungthin to ka tawnh.

4 Én ting har jeg bedt Herren om, det stunder jeg efter, at jeg må bo i Herrens hus alle mitt livs dager for å skue Herrens liflighet og grunde i hans tempel.

Angraeng kranghoihaih to ka hnuk moe, anih ih tempul thungah ka oh pacoengah, ka hing thung Angraeng imthung ah ka oh thai hanah, ka koeh ih hmuen maeto Angraeng khaeah ka hnik boeh.

5 For han gjemmer mig i sin hytte på den onde dag, han skjuler mig i sitt telts skjul; på en klippe fører han mig op.

Raihaih phak naah anih mah angmah ih im ah kai na buepsak tih: angmah ih kahni imthung ah na hawk ueloe, lungsong nuiah anghnusak tih.

6 Og nu skal mitt hode opløfte sig over mine fiender rundt omkring mig, og jeg vil ofre jubeloffere i hans telt, jeg vil prise og lovsynge Herren.

Vaihi kai takui khoep ka misanawk nuiah ka lu hae atoeng tahang tih: to pongah angmah ih kahni imthung ah anghoe angbawnhaih to ka sak han: laa ka sak han, ue, Angraeng khaeah pakoehhaih laa to ka sak han.

7 Hør, Herre, høit roper jeg, og vær mig nådig og svar mig!

Aw Angraeng, kang kawkhaih lok hae na pathim paeh: na tahmen ah loe na pathim pae raeh.

8 Mitt hjerte holder frem for dig ditt ord: Søk mitt åsyn! Herre, jeg søker ditt åsyn.

Ka krang hae pakrong oh, tiah na thuih naah, ka palung mah nang khaeah, Angraeng, na krang ni ka pakrong han, tiah thuih.

9 Skjul ikke ditt åsyn for mig, bortstøt ikke i vrede din tjener! Min hjelp har du vært. Kast mig ikke bort og forlat mig ikke, min frelses Gud!

Na mikhmai hawk ving hmah loe, palungphuihaih hoiah na tamna hae haek ving hmah: Aw Sithaw, ka pahlonghaih, kai abomkung loe nang ni; na pahnawt sut hmah loe, na caeh taak hmah.

10 For min far og min mor har forlatt mig, men Herren tar mig op.

Kam pa hoi kam no mah kai pahnawt sut naah, Angraeng mah kai na talawk tih.

11 Lær mig, Herre, din vei, og led mig på den jevne sti for mine fienders skyld!

Aw Angraeng, na loklam to patuek ah; ka misanawk pongah katoeng loklam ah na caeh haih ah.

12 Overgi mig ikke til mine fienders mordlyst! for falske vidner står op imot mig, og menn som fnyser av vold.

Amsawnlok thui kaminawk hoi tahmenhaih tawn ai poeksae kaminawk loe, kai han misa angthawk o thuih pongah, ka misanawk koehhaih baktiah kai hae nihcae khaeah paek hmah.

13 O, dersom jeg ikke trodde å skulle se Herrens godhet i de levendes land! -

Kahing kaminawk ih prae ah, Angraeng hoihhaih to ka hnu tih, tiah tanghaih ka tawn ai nahaeloe, ka palung thazok tih boeh.

14 Bi på Herren, vær ved godt mot, og ditt hjerte være sterkt, ja, bi på Herren!

Angraeng to zing ah: thazok hmah, to tiah nahaeloe anih mah na poekhaih palungthin to thacaksak tih. Angraeng to mah zing ah.