Salmenes 18
1 Til sangmesteren; av Herrens tjener David, som talte denne sangs ord til Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd. Og han sa: Herre, jeg har dig hjertelig kjær, min styrke!
Wɔde ma dwonkyerɛfo. Awurade akoa Dawid dwom. Ɔtoo saa dwom yi maa Awurade, bere a ogyee no fii nʼatamfo nyinaa ne Saulo nsam no. Medɔ wo, Awurade, mʼahoɔden.
2 Herren er min klippe og min festning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg.
Awurade ne me botantim; mʼaban ne me gyefo; me Nyankopɔn yɛ me botan. Ne mu na minya me hintabea. Ɔyɛ me nkatabo, me nkwagye abɛn ne mʼabandennen.
3 Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
Misu frɛ Awurade; ɔno na ayeyi sɛ no, efisɛ ogye me fi mʼatamfo nsam.
4 Dødens rep omspente mig, og fordervelsens strømmer forferdet mig.
Owu nkɔnsɔnkɔnsɔn kyekyeree me; na ɔsɛe asorɔkye bu faa me so.
Ɔda mu hama kyekyeree me; mihyiaa owu mfiri. (Sheol h7585)
6 I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for ham, til hans ører.
Mʼahohia mu, misu frɛɛ Awurade. Misu frɛɛ me Nyankopɔn hwehwɛɛ mmoa. Ofi nʼasɔrefi hɔ tee me nne; me sufrɛ baa nʼanim, na ɛkɔɔ nʼasom.
7 Da rystet og bevet jorden, og fjellenes grunnvoller skalv, og de rystet, for hans vrede var optendt.
Asase wosowee na ehinhimii, na mmepɔw fapem wosowee wosuroe, efisɛ na ne bo afuw.
8 Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
Wusiw fii ne hwene mu; ogyaframa fii nʼanom, na nnyansramma dɛw fii mu.
9 Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
Ofii ɔsoro baa fam; na omununkum kabii duruu nʼanan ase.
10 Og han fór på kjeruber og fløi, og han fór hastig frem på vindens vinger.
Ɔte kerubim so tu kɔɔ soro; gyaagyaa ne ho wɔ mframa ntaban so.
11 Han gjorde mørke til sitt dekke, rundt omkring sig til sitt skjul, mørke vann, tykke skyer.
Ɔde sum kataa ne ho, osu a amuna tumm atwa ne ho ahyia.
12 Frem av glansen foran ham fór hans skyer frem, hagl og gloende kull.
Hann kɛse hyerɛn wɔ nʼanim, na omununkum a mparuwbo ne anyinam wɔ mu fii ne ho hyerɛn mu bae.
13 Og Herren tordnet i himmelen, den Høieste lot sin røst høre, hagl og gloende kull.
Awurade bobɔɔ mu fii ɔsoro; Ɔsorosoroni no nne gyigyee bio.
14 Og han utsendte sine piler og spredte dem omkring - lyn i mengde og forvirret dem.
Ɔtow ne bɛmma no de bɔɔ atamfo no ahwete, ɔde anyinam a ano yɛn den pam wɔn.
15 Da kom vannenes strømmer til syne, og jordens grunnvoller blev avdekket ved din trusel, Herre, for din neses åndepust.
Po mu abon ho yiyii na asase nnyinaso ho daa hɔ, esiane wʼanimka ne ahomegu a efi wo hwene mu no nti, Awurade.
16 Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
Ofi soro baa fam besoo me mu; ɔtwee me fii nsu a mu dɔ mu.
17 Han fridde mig ut fra min sterke fiende og fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
Ogyee me fii me tamfo hoɔdenfo nsam, wɔn a wɔn ani sa me, na wɔn ho yɛ den dodo ma me no.
18 De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
Wɔbaa me so wɔ mʼamanehunu da mu, nanso Awurade maa me so,
19 Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
wode me baa baabi a hɔ trɛw; ogyee me, efisɛ nʼani sɔɔ me.
20 Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
Awurade ne me adi no sɛnea me trenee te; wahwɛ me nsa a ho tew so atua me ka.
21 For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud.
Manantew Awurade akwan so. Mentwee me ho mfii me Nyankopɔn ho nkɔyɛɛ bɔne ɛ.
22 For alle hans lover hadde jeg for øie, og hans bud lot jeg ikke vike fra mig.
Madi ne mmara nyinaa so: mimmuu nʼahyɛde so.
23 Og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
Me ho nni asɛm wɔ Onyankopɔn anim, na matwe me ho afi bɔne ho.
24 Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter mine henders renhet for hans øine.
Awurade agyina me treneeyɛ ne me nsa a ho tew wɔ nʼanim no so atua me ka.
25 Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise mann viser du dig rettvis,
Woda wo ho adi sɛ ɔnokwafo kyerɛ wɔn a wodi nokware, wɔn a wodi mu nso wokyerɛ wɔn sɛ wodi mu.
26 mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
Woyɛ kronkron ma wɔn a wɔyɛ kronkron, na amumɔyɛfo de, wukyi wɔn.
27 For du frelser elendige folk, og du fornedrer høie øine.
Wugye ahobrɛasefo nkwa, na wobrɛ ahantanfo ase.
28 For du lar min lampe skinne; Herren min Gud opklarer mitt mørke.
Awurade, woma me kanea hyerɛn. Yiw, woma me sum dan hann.
29 For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, og ved min Gud springer jeg over murer.
Wʼahoɔden a wode ma me nti, mitumi ka asraafo gu; me Nyankopɔn nti, mitumi foro ɔfasu.
30 Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
Onyankopɔn de, nʼakwan yɛ pɛ; Awurade bɔhyɛ nyinaa ba mu. Ɔyɛ nkatabo ma wɔn a wɔhwehwɛ bammɔ wɔ ne mu.
31 For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe, uten vår Gud?
Na hena na ɔyɛ Onyankopɔn ka Awurade ho? Hena na ɔyɛ Ɔbotan no? Gye sɛ yɛn Nyankopɔn no.
32 Den Gud som omgjorder mig med kraft og gjør min vei fri for støt,
Ɛyɛ Onyankopɔn na ɔma me ahoɔden, na ɔma me kwan yɛ pɛ.
33 som gir mig føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider,
Ɔma mʼanammɔn ho yɛ hare sɛ ɔforote de. Ɔma me gyina sorɔnsorɔmmea.
34 som oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
Osiesie me ma ɔko, na me basa tumi kuntun kɔbere mfrafrae tadua.
35 Og du gir mig din frelse til skjold, og din høire hånd støtter mig, og din mildhet gjør mig stor.
Wode wo ogye boa me nkatabo, na wo nsa nifa ma me gyina. Wobrɛ wo ho ase ma meyɛ ɔkɛse.
36 Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
Woabɔ kwan tɛtrɛɛ ama mʼanan sɛnea me nkotodwe rengurow.
37 Jeg forfølger mine fiender og når dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
Metaa mʼatamfo kɔtoo wɔn; mansan mʼakyi kosii sɛ mesɛee wɔn.
38 Jeg knuser dem, så de ikke makter å reise sig; de faller under mine føtter.
Mɛdwerɛw wɔn, na wɔantumi ansɔre, wɔhwehwee ase wɔ mʼanan ase.
39 Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
Wode akodi ahoɔden maa me; womaa mʼatamfo bɔɔ wɔn mu ase wɔ me nan ase.
40 Og mine fiender lar du vende mig ryggen, og mine avindsmenn utrydder jeg.
Womaa mʼatamfo dan wɔn ho guanee, na mesɛe wɔn a wɔtan me.
41 De roper, men der er ingen frelser - til Herren, men han svarer dem ikke.
Wosu hwehwɛɛ mmoa, nanso obiara ammegye wɔn, wɔfrɛɛ Awurade, nanso wammua.
42 Og jeg knuser dem som støv for vinden, jeg tømmer dem ut som søle på gatene.
Meyam wɔn sɛ mfutuma a mframa bɔ gu; mihwiee wɔn guu sɛ mmɔnten so dontori.
43 Du redder mig fra folkekamper, du setter mig til hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenmer, tjener mig.
Woagye me afi nnipa no ɔfow mu, woayɛ me amanaman no ti; nnipa a minnim wɔn abɛyɛ mʼasomfo.
44 Bare de hører om mig, blir de mig lydige; fremmede kryper for mig.
Wɔte me nka pɛ a, wɔyɛ osetie ma me; ananafo kotow mʼanim.
45 Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
Wɔn nyinaa botobotow; wofi wɔn abandennen mu ba ahopopo so.
46 Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses Gud,
Awurade te ase! Ayeyi nka me Botan! Wɔmma Onyankopɔn, me Gyefo no din so!
47 den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
Ɔno ne Onyankopɔn a ɔtɔ were ma me, ɔno na ɔka amanaman hyɛ mʼase,
48 som frir mig ut fra mine fiender; ja, over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
ɔno na ogye me fi mʼatamfo nsam. Wopagyaw me sii mʼatamfo so, wugyee me fii basabasayɛfo nsam.
49 Derfor vil jeg prise dig iblandt hedningene, Herre, og lovsynge ditt navn.
Ɛno nti, mɛkamfo wo wɔ amanaman mu, Ao Awurade. Mɛto ayeyi dwom ama wo din.
50 Han gjør frelsen stor for sin konge, han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
Wode nkonimdi akɛse ama wo hene; woda ɔdɔ a ɛnsa da adi kyerɛ nea woasra no ngo, wode kyerɛ Dawid, ne nʼasefo afebɔɔ.
