Salmenes 18
1 Til sangmesteren; av Herrens tjener David, som talte denne sangs ord til Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd. Og han sa: Herre, jeg har dig hjertelig kjær, min styrke!
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Herren er min klippe og min festning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Dødens rep omspente mig, og fordervelsens strømmer forferdet mig.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for ham, til hans ører.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Da rystet og bevet jorden, og fjellenes grunnvoller skalv, og de rystet, for hans vrede var optendt.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Og han fór på kjeruber og fløi, og han fór hastig frem på vindens vinger.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Han gjorde mørke til sitt dekke, rundt omkring sig til sitt skjul, mørke vann, tykke skyer.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Frem av glansen foran ham fór hans skyer frem, hagl og gloende kull.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Og Herren tordnet i himmelen, den Høieste lot sin røst høre, hagl og gloende kull.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Og han utsendte sine piler og spredte dem omkring - lyn i mengde og forvirret dem.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Da kom vannenes strømmer til syne, og jordens grunnvoller blev avdekket ved din trusel, Herre, for din neses åndepust.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Han fridde mig ut fra min sterke fiende og fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 For alle hans lover hadde jeg for øie, og hans bud lot jeg ikke vike fra mig.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter mine henders renhet for hans øine.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise mann viser du dig rettvis,
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 For du frelser elendige folk, og du fornedrer høie øine.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 For du lar min lampe skinne; Herren min Gud opklarer mitt mørke.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, og ved min Gud springer jeg over murer.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe, uten vår Gud?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Den Gud som omgjorder mig med kraft og gjør min vei fri for støt,
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 som gir mig føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider,
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 som oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Og du gir mig din frelse til skjold, og din høire hånd støtter mig, og din mildhet gjør mig stor.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Jeg forfølger mine fiender og når dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Jeg knuser dem, så de ikke makter å reise sig; de faller under mine føtter.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Og mine fiender lar du vende mig ryggen, og mine avindsmenn utrydder jeg.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 De roper, men der er ingen frelser - til Herren, men han svarer dem ikke.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Og jeg knuser dem som støv for vinden, jeg tømmer dem ut som søle på gatene.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Du redder mig fra folkekamper, du setter mig til hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenmer, tjener mig.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Bare de hører om mig, blir de mig lydige; fremmede kryper for mig.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses Gud,
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 som frir mig ut fra mine fiender; ja, over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Derfor vil jeg prise dig iblandt hedningene, Herre, og lovsynge ditt navn.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Han gjør frelsen stor for sin konge, han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
