Salmenes 146

1 Halleluja! Min sjel, lov Herren!

Monkamfo Awurade. Me kra, kamfo Awurade!

2 Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.

Mɛkamfo Awurade me nkwanna nyinaa; mɛto ayeyi dwom ama me Nyankopɔn, sɛ mete ase yi.

3 Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!

Mommfa mo ho nto mmapɔmma so, adesamma a wɔrentumi nnye nkwa.

4 Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.

Sɛ wɔn honhom tu kɔ a, wɔsan kɔ dɔte mu, saa da no ara wɔn nsusuwii nyinaa yɛ ɔkwa.

5 Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,

Nhyira ne nea ne boafo ne Yakob Nyankopɔn, nea nʼanidaso wɔ Awurade, ne Nyankopɔn mu.

6 som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,

Ɔno ne ɔsoro ne asase Yɛfo, po ne biribiara a ɛwɔ mu nyinaa Awurade a ɔyɛ nokwafo daa no.

7 som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,

Odi ma wɔn a wɔhyɛ wɔn so, na ɔma wɔn a ɔkɔm de wɔn aduan. Awurade gyaa nneduafo,

8 Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,

Awurade ma anifuraefo hu ade. Awurade ma wɔn a wɔakom no so, Awurade dɔ atreneefo.

9 Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.

Awurade hwɛ ahɔho so, na ɔwowaw ayisaa ne akunafo, na amumɔyɛfo akwan de, ɔdan ani.

10 Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!

Awurade di hene daa daa, Ao, Sion, wo Nyankopɔn, wɔ awo ntoatoaso nyinaa so. Monkamfo Awurade.