Salmenes 146

1 Halleluja! Min sjel, lov Herren!

Min Sjæl! lov Herren!

2 Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.

Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.

3 Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!

Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.

4 Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.

Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.

5 Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

6 som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,

som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;

7 som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,

som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

8 Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,

Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

9 Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.

Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

10 Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!

Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!