Salmenes 132

1 En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,

MAING Ieowa, kom kotin tamanda Dawid o a apwal akan karos,

2 han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:

Me kauki ong Ieowa, o a inauki ong Kot manaman en Iakop:

3 Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,

I sota pan pedelong ong nan im ai, o i sota pan wendi pon los,

4 jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,

I sota pan mueid ong mas ai en mair, de por en mas ai, en mair pena,

5 før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!

Lao i pan diar ekis wasa ong Ieowa, wasan tanpas en Kot manaman en Iakop.

6 Se, vi hørte om den i Efrata, vi fant den i skogsbygden.

Melel, se ronger duen i nan Eprata; se diaradar i nan sap en Iaar.

7 Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.

Se pan pedelong ong nan tanpas a o kaudok ni utipa.

8 Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!

Kotida, Maing Ieowa, koti dong omui kamol, komui o kopan omui manaman!

9 La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!

Sapwilim omui samero kan en likau kida pung, o sapwilim omui me saraui kan en pereperen.

10 For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!

Re der sopwei sang mas en sapwilim omui me keidier, pweki Dawid sapwilim omui ladu.

11 Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;

Ieowa kotin kaula ong Dawid kaula melel eu, o a sota pan kawukila: I pan kasapwiladang mol om kisan kadaudok om.

12 dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.

Ma noum seri ko pan kolekol ai inau, o ai kusoned akan, me I pan kawewe ong irail, nairail seri ko ap pil pan mondi pon mol om kokolata.

13 For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:

Melel Ieowa kotin pilada Sion, o a kotin men kotikot wasa o.

14 Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.

Iet wasan ai kamol kokolata; wata et, me I pan kaukauson ia, pwe wasa et I kin mauki.

15 Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,

I pan kapaiada kan a manga, o pan ki ong me samama re’rail prot toto.

16 og dets prester vil jeg klæ med fryd.

O I pan kalikauwi kida maur arail, samero kan, o me lelapok re’rail pan ngisingis laud.

17 Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.

I wasa mana en Dawid pan pwaida mau, I kaonopadang nai, me keidier, marain eu.

18 Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.

I pan kalikauwi kida namenok a imwintiti kan a kapwat en nanmarki pan mi pon monga.