Salmenes 130

1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!

2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!

Ry Talè, haoño ty feoko! Ampijanjiño o ravembia’oo ty feon-kalaliko.

3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?

Lehe Ihe r’Iehovà ro namolily hakeo, ia, ry Talè, ty ho nahafijohañe?

4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.

Fe ama’o ty fañafahan-kakeo; soa te hañeveñañe.

5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.

Mitamà Iehovà raho, mandiñe ty troko, o tsara’oo ro salalaeko.

6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.

Mitamà i Talè ty fiaiko mandikoatse ty mpandiñe maraindraiñe, eka, ty mpandiñe maraindraiñe.

7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,

O Israeleo, mitamà Iehovà, am’ Iehovà ao ty fikokoa-migahiñe ama’e ty fijebañañe mihenehene.

8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

Ie ty hijebañe Israele amo fonga hakeo’eo.