Salmenes 130

1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!

Píseň stupňů. Z hlubokosti volám k tobě, Hospodine.

2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!

Pane, vyslyš hlas můj, nakloň uší svých k hlasu pokorných proseb mých.

3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?

Budeš-li nepravosti šetřiti, Hospodine Pane, kdo ostojí?

4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.

Ale u tebe jest odpuštění, tak aby uctivost k tobě zachována byla.

5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.

Očekávám na Hospodina, očekává duše má, a ještě očekává na slovo jeho.

6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.

Duše má čeká Pána, víc než ponocní svitání, kteříž ponocují až do jitra.

7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,

Očekávejž, Izraeli, na Hospodina; nebo u Hospodina jest milosrdenství, a hojné u něho vykoupení.

8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

Onť zajisté vykoupí Izraele ze všech nepravostí jeho.