Salmenes 120

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

Hodočasnička pjesma Kad bijah u nevolji, Jahvi zavapih i on me usliša.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

Jahve, izbavi dušu moju od usana prijevarnih, od zlobna jezika!

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

Kojim zlom da te prokunem, zlobni jeziče?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

Strelicama oštrim iz ratničke ruke i ugljevljem žarkim.

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

Jao meni što mi je boraviti u Mešeku i stanovati u šatorima kedarskim!

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

Predugo mi duša mora živjeti s mrziteljima mira.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

Kada o miru govorim, oni sile na rat.