Salmenes 119
1 Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
Alef. Blagor poštenim na potu, kateri hodijo po postavi Gospodovi.
2 Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
Blagor njim, ki hranijo pričanja njegova, ki ga iščejo iz vsega srca.
3 og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
Kateri tudi ne delajo krivice, ampak hodijo po potih njegovih.
4 Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
Ti si zapovedal ukaze svoje, da naj se spolnjujejo pridno.
5 O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
O da bi bila pota moja obernena spolnjevat postave tvoje!
6 Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
Tedaj se ne osramotim, ko bodem gledal vse zapovedi tvoje.
7 Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
Slavil te bodem s pravim srcem; učil se sodbâ pravice tvoje.
8 Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
Postave tvoje bodem spolnjeval, ne zapusti me tako!
9 Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
Bet. Kako bode deček čistil stezo svojo? Držeč se je poleg besede tvoje.
10 Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
Iz vsega srca svojega te iščem, ne daj, da izgrešim zapovedi tvoje.
11 I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
V srci svojem hranim govor tvoj, da ne grešim zoper tebe.
12 Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
Ti blagoslavljeni Gospod, uči me postave svoje.
13 Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
Z ustnami svojimi preštevam vse pravice tvojih ust,
14 Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
Veselim se pota pričanj tvojih, kakor vseh zakladov.
15 På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
Zapovedi tvoje premišljujem in gledam steze tvoje.
16 I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
V postavah tvojih se razveseljujem, besede tvoje ne zabim.
17 Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
Gimel. Dobroto podéli hlapcu svojemu, dokler živim spolnjujem naj besedo tvojo.
18 Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
Odgrni oči moje, da gledam čuda po zakonu tvojem.
19 Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
Tujec sem na tej zemlji, ne skrivaj mi zapovedi svojih.
20 Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
Ginem od hrepenenja po pravicah tvojih vsak čas.
21 Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
Ti pogubljaš prevzetne, proklete, kateri izgrešajo zapovedi tvoje.
22 Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
Odvali od mene sramoto in zaničevanje, ker hranim pričanja tvoja.
23 Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
Tedaj prvaki sedé in govoré zoper mene, hlapec tvoj premišlja postave tvoje.
24 Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
Tedaj so pričanja tvoja razveseljevanja moja, svetovalci moji.
25 Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
Dalet. V prahu tiči življenje moje, živega me ohrani po besedi svoji.
26 Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
Pota svoja sem prešteval, in ti si me uslišal; úči me postave svoje.
27 La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
Daj, da umem pot zapovedi tvojih, da premišljam čuda tvoja.
28 Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
Od otožnosti solzi duša moja, dvigni me po besedi svoji.
29 Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
Krivičnosti pot odvrni od mene, in zakon svoj mi podéli milostno.
30 Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
Resnice pot volim, sodbe tvoje imam pred očmi.
31 Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
Držim se pričanj tvojih, Gospod; ne daj, da se osramotim.
32 Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
Po potih zapovedi tvojih bodem tekal, ko bodeš razširil srce moje.
33 Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
He. Uči me, Gospod, postav tvojih pót, katero bodem hranil do konca.
34 Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
Daj, da umem, da hranim zakon tvoj, in da ga spolnjujem iz vsega srca.
35 Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
Daj, da hodim po zapovedi tvojih poti, ker tá me razveseljuje.
36 Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
Nagni srce moje k postavam svojim, in ne k dobičku.
37 Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
Odvrni oči moje, da ne gledajo ničemurnosti; po potih tvojih daj da živim.
38 Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
Stóri govor svoj hlapcu svojemu, kateri je vdan strahu pred teboj.
39 Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
Odvrni sramoto mojo, katere se bojim, ker dobre so pravice tvoje.
40 Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
Glej, ukazov tvojih želim, v pravici tvoji daj mi živeti.
41 La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
Vav. Ko mi bodejo prišle milosti tvoje, Gospod; blaginja tvoja po govoru tvojem,
42 Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
Odgovoril bodem njemu, ki me sramoti, kakor je; ker zaupanje imam v besedo tvojo.
43 Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
Ali od ust mojih ne odvzemi besede svoje resnične; ker pravic tvojih čakam.
44 Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
In spolnjeval bodem zakon tvoj vedno, vekomaj in vekomaj.
45 La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
In neprestano bodem hodil po sami širjavi, ker povelj tvojih iščem.
46 Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
In govoril bodem o pričanjih tvojih pred kralji, in ne bode me sram.
47 Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
In razveseljujoč se v zapovedih tvojih, katere ljubim,
48 Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
Dvignil bodem roke svoje do povelj tvojih, katera ljubim, in premišljeval postave tvoje.
49 Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
Zajin. Spomni se besede svoje s hlapcem svojim, o kateri si mi dal upanje.
50 Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
To je tolažilo moje v bridkosti moji; da me govor tvoj oživlja.
51 De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
Prevzetniki se mi posmehujejo silno, od postave tvoje ne zavijem.
52 Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
Spominjam so sodbà tvojih od vekomaj, Gospod, in samega sebe tolažim.
53 En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
Vihar me grabi od krivičnih, ki zapuščajo zakon tvoj.
54 Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
Prepevanju predmet so mi postave tvoje v kraji popotovanj mojih.
55 Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
Ponoči se spominjam imena tvojega, Gospod; in zakon tvoj spolnjujem.
56 Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
To je tolažba meni, da hranim zapovedi tvoje.
57 Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
Het. Delež moj si, Gospod, pravim, da spolnjujem besede tvoje.
58 Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
Obličje tvoje molim iz vsega srca svojega; milost mi izkaži po govoru svojem.
59 Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
Pota svoja premišljam, da obračam noge svoje po pričanjih tvojih.
60 Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
Hitim in se ne mudim spolnjevat zapovedi tvoje.
61 De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
Krdela krivičnih me plenijo, a postave tvoje ne zabim.
62 Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
O polunoči vstajam slavit te, zavoljo zapovedi tvojih pravičnih.
63 Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
Tovariš sem vsem, kateri te česté in spolnjujejo povelja tvoja.
64 Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
Milosti tvoje, o Gospod, polna je zemlja; postave svoje me úči.
65 Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
Tet. Dobro si storil hlapcu svojemu, Gospod; po besedi svoji.
66 Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
Izvrstnost pameti in vednosti me úči; ker zapovedim tvojim verujem.
67 Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
Ko nisem še govoril, motil sem se; sedaj pa spolnjujem govor tvoj.
68 Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
Dober si in dobrotljiv, úči me postave svoje.
69 De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
Ko zvijačo napravljajo zoper mene prevzetniki, jaz iz vsega srca hranim povelja tvoja.
70 Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
Debelí se kakor z mastjo njih srce; jaz se zakona tvojega radujem.
71 Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
Na dobro mi je bila bridkost, da bi se učil postav tvojih.
72 Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
Boljši mi je zakon tvojih ust nego mnogo tisoč zlatnikov in srebernikov.
73 Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
Jod. Roke tvoje so me naredile in napravile me; storí me razumnega, da se učim povelj tvojih.
74 De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
Boječi se tebe naj me vidijo ter se veselé, ker imam v besedi tvoji nado svojo.
75 Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
Spoznavam, Gospod, da so pravične sodbe tvoje; in da si me v zvestobi ponižal.
76 La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
Pridi skoraj milost tvoja, da me tolaži, po govoru tvojem s tvojim hlapcem.
77 La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
Dojdejo naj mi usmiljenja tvoja, da živim; ker zakon je vse razveseljevanje moje.
78 La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
Osramoté se naj prevzetniki, ker mi hudo delajo po krivem, ko premišljujem povelja tvoja.
79 La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
Povrnejo se naj k meni boječi se tebe in poznajoči pričanja tvoja.
80 La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
Srce moje bode pošteno v postavah tvojih, da se ne osramotim.
81 Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
Kaf. Duša moja koperni po blaginji tvoji; v besedi tvoji imam nado.
82 Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
Oči moje koperné po govoru tvojem, ko govorim: Kedaj me bodeš potolažil?
83 For jeg er som en skinnsekk i røk; dine forskrifter glemmer jeg ikke.
Dasì sem podoben mehu v dimu, postav tvojih nisem pozabil.
84 Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
Koliko bode dnî hlapca tvojega? Kedaj bodeš sodil nje, ki me preganjajo?
85 De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
Jame mi kopljejo prevzetniki, kateri se ne ravnajo po zakonu tvojem.
86 Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
Vsa povelja tvoja zgolj resnica; po krivem me preganjajo, pomagaj mi.
87 På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
Skoraj so me uničili vrženega na tla; jaz pa se nísem izneveril postavam tvojim.
88 Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
Po milosti svoji ohrani me živega, da spolnjujem pričanja tvojih ust.
89 Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
Lamed. Vekomaj, o Gospod, biva beseda tvoja v nebesih,
90 Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
Od roda do roda zvestoba tvoja; ko si ustanavljal zemljo, stala je ona.
91 Til å utføre dine dommer står de der enn idag; for alle ting er dine tjenere.
Po sodbah tvojih stoji vse še danes; ker vse ono služi tebi.
92 Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
Ako bi ne bil zakon tvoj vse razveseljevanje moje, zdavnaj že bi bil poginil v nadlogi svoji.
93 Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
Vekomaj ne pozabim povelj tvojih, ker z njimi hraniš me živega.
94 Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
Tvoj sem, hrani me, ker povelj tvojih iščem.
95 De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
Ko me čakajo krivični, da me pogubé, pregledujem pričanja tvoja.
96 På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
Sleherne popolnosti vidim da je konec; povelje tvoje pa je obširno silno.
97 Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
Mem. Kako ljubim zakon tvoj! ves dan je premišljevanje moje.
98 Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
Modrejšega od sovražnikov mojih me dela po poveljih tvojih; ker vekomaj mi je na strani.
99 Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
Razumnejši postajam od vseh učenikov svojih; ker pričanja tvoja so premišljevanje moje.
100 Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
Razumnejši sem od starcev, ker hranim povelja tvoja.
101 Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
Od vsake hudobne steze zadržujem noge svoje, da spolnjujem besedo tvojo.
102 Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
Od sodbâ tvojih se ne ganem, ker ti me učiš.
103 Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
Kako sladki so mojemu grlu govori tvoji! sladkejši od medú ustom mojim.
104 Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
Po poveljih tvojih sem razumen, zatorej sovražim vsako stezo krivičnosti.
105 Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
Nun. Svetilo nogi moji je beseda tvoja, in poti moji luč.
106 Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
Prisegel sem, kar bodem držal, da bodem spolnjeval pravične sodbe tvoje.
107 Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
Ponižan sem silno, Gospod; živega me ohrani, po besedi svoji.
108 La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
Prostovoljne daritve ust mojih sprejemaj, prosim, Gospod; in pravice svoje me úči.
109 Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
Duša moja je vedno v roki moji; vendar ne zabim tvojega zakona.
110 De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
Mogočni krivičniki mi stavijo zanko, vendar od povelj tvojih ne zajdem.
111 Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
Pričanja tvoja imam vekomaj, ker so veselje mojemu srcu.
112 Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
Srce svoje nagibljem, da spolnjuje postave tvoje, vekomaj, večno!
113 De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
Sameh. Misli druge sovražim, zakon pa tvoj ljubim.
114 Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
Zatišje si moje in ščit moj; v besedi tvoji imam nado.
115 Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
Umaknite se od mene, hudobni, da hranim ukaze svojega Boga.
116 Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
Podpiraj me po govoru svojem, da živim; in ne osramoti me v nadi moji.
117 Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
Podpiraj me, da bodem otét, in da gledam vedno na postave tvoje.
118 Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
Vse, kateri izgrešujejo postave tvoje, teptaš; ker krivična je njih zvijača.
119 Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
Kakor žlindro odpravljaš vse krivične sè zemlje; zatorej ljubim pričanja tvoja.
120 Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
Od strahú pred teboj trepeče meso moje; tako me je strah tvojih sodbâ.
121 Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
Hajin. Po sodbi delam in pravici; ne izročaj me njim, ki me stiskajo.
122 Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
Porok bodi hlapcu svojemu na dobro; da me ne zatirajo prevzetni.
123 Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
Oči moje koperné po blaginji tvoji, in po pravičnem govoru tvojem.
124 Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
Ravnaj po milosti svoji s hlapcem svojim; in postave svoje me úči.
125 Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
Hlapec sem tvoj, storí me razumnega, da spoznam pričanja tvoja.
126 Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
Čas je, da dela Gospod; v nič dévajo zakon tvoj.
127 Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
Zatorej bolj ljubim ukaze tvoje, ko zlato in sicer najčistejše.
128 Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
Zato spoznavam vse ukaze za prave; vsako stezo krivičnosti sovražim.
129 Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
Pe. Čudovita so pričanja tvoja; zatorej jih hrani duša moja.
130 Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
Dohod besed tvojih razsvetljuje; z razumnostjo podučuje preproste.
131 Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
Usta svoja raztezam in sopiham; ker želján sem ukazov tvojih.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
Ozri se v mé in storí mi milost; kakor je prav proti njim, kateri ljubijo ime tvoje.
133 Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
Noge moje utrdi v govoru svojem, in ne daj da gospoduje kaka krivica z menoj.
134 Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
Otmi me zatiranja ljudî, da spolnjujem postave tvoje.
135 La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
Daj, da sveti tvoje obličje pred hlapcem tvojim; in úči me postave svoje.
136 Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
Potoki vodâ tekó iz mojih oči, zaradi njih, ki ne spolnjujejo tvojega zakona.
137 Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
Sade. Pravičen si, Gospod, in raven v sodbah svojih.
138 Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
Ukazal si pravična pričanja svoja, in silno zvesta.
139 Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
Od gorečnosti svoje ginem, ker besede tvoje zabijo sovražniki moji.
140 Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
Čist je govor tvoj močno; zatorej ga ljubi hlapec tvoj.
141 Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
Majhen sem jaz in zaničevan; povelj tvojih ne zabim,
142 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
Pravice tvoje, vedne pravice, in postave tvoje resnične.
143 Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
Zatiranje in stiska me obhajati; ukazi tvoji so razveseljevanje moje.
144 Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
Pravica pričanj tvojih je vekomaj; razumnega me naredi, da živim.
145 Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
Kof. Ko te kličem iz vsega srca, usliši me, Gospod, da hranim postave tvoje.
146 Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
Ko te kličem, reši me, da spolnjujem pričanja tvoja.
147 Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
Préd te pridem v somraku, da vpijem; v besedo tvojo imam upanje.
148 Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
Oči moje prehitujejo straže, premišljat govor tvoj.
149 Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
Glas moj poslušaj po milosti svoji, Gospod; po sodbah svojih ohrani me živega,
150 De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
Ko se bližajo pregrehe učenci, ki so daleč od zakona tvojega,
151 Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
Blizu si, Gospod; in vsi ukazi tvoji so resnica.
152 For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
Zdavnaj vem o pričanjih tvojih, da si jih ustanovil vekomaj.
153 Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
Reš. Ozri se v nadlogo mojo, in reši me; ker zakona tvojega ne zabim.
154 Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
Prevzemi pravdo mojo in reši me; po govoru svojem ohrani me živega.
155 Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
Daleč od krivičnih bodi blaginja, ker ne iščejo postav tvojih.
156 Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
Usmiljenje tvoje je obilo, Gospod; po sodbah tvojih, ohrani me živega.
157 Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
Dasì je mnogo preganjalcev mojih in sovražnikov mojih, od pričanj tvojih ne krenem.
158 Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
Kakor hitro vidim izdajalce, mučim z gnjusom samega sebe, ker se ne držé govora tvojega.
159 Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
Glej, da ljubim povelja tvoja, Gospod; po milosti svoji ohrani me živega.
160 Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
Preblaga beseda tvoja je sama resnica; in vekomaj je vsaka pravična sodba tvoja.
161 Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
Šin. Ko me preganjajo po nedolžnem prvaki; boji se besede tvoje moje srce.
162 Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
Veselim se govora tvojega; kakor kdor je našel plen obilen.
163 Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
Krivičnost sovražim in studim, zakon tvoj ljubim.
164 Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
Sedemkrat te hvalim na dán za pravične sodbe tvoje.
165 Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
Velik mir imajo, kateri ljubijo zakon tvoj, in ní jim izpotike.
166 Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
Blaginje tvoje čakam, Gospod; in ukaze tvoje spolnjujem.
167 Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
Duša moja spolnjuje pričanja tvoja, in ljubim jih močno.
168 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
Povelja tvoja spolnjujem in pričanja tvoja, ker vsa pota moja so pred teboj.
169 La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
Tav. Vpitje moje se bližaj tvojemu obličju, Gospod; po besedi svoji naredi me umnega.
170 La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
Molitev moja pridi pred obličje tvoje; po govoru svojem otmi me.
171 Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
Hvala bodo vrela z ustnic mojih, ko me bodeš učil postave svoje.
172 Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
Jezik moj bode prepeval govor tvoj, da so prepravične vse zapovedi tvoje.
173 La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
V pomoč mi bodi na strani roka tvoja; ker volim povelja tvoja.
174 Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
Po blaginji tvoji hrepenim, Gospod; in zakon tvoj je vse razveseljevanje moje.
175 La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
Živi duša moja, da hvali tebe; in sodbe tvoje naj pomagajo meni.
176 Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.
Potikam se kakor ovca izgubljena, išči svojega hlapca; ker povelj tvojih ne zabim.
