Salmenes 116

1 Jeg elsker Herren, for han hører min røst, mine inderlige bønner.

αλληλουια ἠγάπησα ὅτι εἰσακούσεται κύριος τῆς φωνῆς τῆς δεήσεώς μου

2 For han har bøiet sitt øre til mig, og alle mine dager vil jeg påkalle ham.

ὅτι ἔκλινεν τὸ οὖς αὐτοῦ ἐμοί καὶ ἐν ταῖς ἡμέραις μου ἐπικαλέσομαι

3 Dødens rep hadde omspent mig, og dødsrikets angster hadde funnet mig; nød og sorg fant jeg. (Sheol h7585)

περιέσχον με ὠδῖνες θανάτου κίνδυνοι ᾅδου εὕροσάν με θλῖψιν καὶ ὀδύνην εὗρον (Sheol h7585)

4 Men jeg påkalte Herrens navn: Akk Herre, frels min sjel!

καὶ τὸ ὄνομα κυρίου ἐπεκαλεσάμην ὦ κύριε ῥῦσαι τὴν ψυχήν μου

5 Herren er nådig og rettferdig, og vår Gud er barmhjertig.

ἐλεήμων ὁ κύριος καὶ δίκαιος καὶ ὁ θεὸς ἡμῶν ἐλεᾷ

6 Herren verner de enfoldige; jeg var elendig, og han frelste mig.

φυλάσσων τὰ νήπια ὁ κύριος ἐταπεινώθην καὶ ἔσωσέν με

7 Kom igjen, min sjel, til din ro! For Herren har gjort vel imot dig.

ἐπίστρεψον ἡ ψυχή μου εἰς τὴν ἀνάπαυσίν σου ὅτι κύριος εὐηργέτησέν σε

8 For du fridde min sjel fra døden, mitt øie fra gråt, min fot fra fall.

ὅτι ἐξείλατο τὴν ψυχήν μου ἐκ θανάτου τοὺς ὀφθαλμούς μου ἀπὸ δακρύων καὶ τοὺς πόδας μου ἀπὸ ὀλισθήματος

9 Jeg skal vandre for Herrens åsyn i de levendes land.

εὐαρεστήσω ἐναντίον κυρίου ἐν χώρᾳ ζώντων

10 Jeg trodde, for jeg talte; jeg var såre plaget.

αλληλουια ἐπίστευσα διὸ ἐλάλησα ἐγὼ δὲ ἐταπεινώθην σφόδρα

11 Jeg sa i min angst: Hvert menneske er en løgner.

ἐγὼ εἶπα ἐν τῇ ἐκστάσει μου πᾶς ἄνθρωπος ψεύστης

12 Hvormed skal jeg gjengjelde Herren alle hans velgjerninger imot mig?

τί ἀνταποδώσω τῷ κυρίῳ περὶ πάντων ὧν ἀνταπέδωκέν μοι

13 Jeg vil løfte frelsens beger og påkalle Herrens navn.

ποτήριον σωτηρίου λήμψομαι καὶ τὸ ὄνομα κυρίου ἐπικαλέσομαι

14 Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine.

15 Kostelig i Herrens øine er hans frommes død.

τίμιος ἐναντίον κυρίου ὁ θάνατος τῶν ὁσίων αὐτοῦ

16 Akk Herre! Jeg er jo din tjener, jeg er din tjener, din tjenerinnes sønn; du har løst mine bånd.

ὦ κύριε ἐγὼ δοῦλος σός ἐγὼ δοῦλος σὸς καὶ υἱὸς τῆς παιδίσκης σου διέρρηξας τοὺς δεσμούς μου

17 Dig vil jeg ofre takkoffer, og Herrens navn vil jeg påkalle.

σοὶ θύσω θυσίαν αἰνέσεως

18 Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine,

τὰς εὐχάς μου τῷ κυρίῳ ἀποδώσω ἐναντίον παντὸς τοῦ λαοῦ αὐτοῦ

19 i forgårdene til Herrens hus, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!

ἐν αὐλαῖς οἴκου κυρίου ἐν μέσῳ σου Ιερουσαλημ