Salmenes 105

1 Pris Herren, påkall hans navn, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!

Slavite Gospoda, razglasujte ime njegovo; med ljudstvi oznanjujte dejanja njegova.

2 Syng for ham, lovsyng ham, grund på alle hans undergjerninger!

Pojte mu, prepevajte mu, razgovarjajte se o vseh čudovitih delih njegovih.

3 Ros eder av hans hellige navn! Deres hjerte glede sig som søker Herren!

Hvalite se v svetem imenu njegovem; veseli se naj srce njih, ki iščejo Gospoda.

4 Spør efter Herren og hans makt, søk hans åsyn all tid!

Iščite Gospoda in moči njegove; iščite vedno njegovega obličja.

5 Kom i hu hans undergjerninger som han har gjort, hans undere og hans munns dommer,

Spominjajte se čudovitih del njegovih, katera je storil; čudežev njegovih in sodbâ ust njegovih.

6 I, hans tjener Abrahams avkom, Jakobs barn, hans utvalgte!

O seme Abrahama, njegovega hlapca; o izvoljeni sina njegovega Jakoba!

7 Han er Herren vår Gud, hans dommer er over all jorden.

Ta je Gospod, Bog naš, po vsej zemlji so sodbe njegove.

8 Han kommer evindelig sin pakt i hu, det ord han fastsatte for tusen slekter,

Spominja se vekomaj zaveze svoje, besede, katero je zapovedal na tisoč rodov,

9 den pakt han gjorde med Abraham, og sin ed til Isak;

Katero je sklenil z Abrahamom, in prisege svoje Izaku,

10 og han stadfestet den som en rett for Jakob, som en evig pakt for Israel,

Katero je dal Jakobu v postavo; Izraelu v vedno zavezo.

11 idet han sa: Dig vil jeg gi Kana'ans land til arvelodd.

Govoreč: Tebi hočem dati deželo Kanaansko, vrvco posesti vaše.

12 Da de var en liten flokk, få og fremmede der,

Dasí je bilo ljudî malo, prav malo, in tujci v njej,

13 og vandret fra folk til folk, fra et rike til et annet folk,

In so hodili od naroda do naroda, iz kraljestva k drugemu ljudstvu;

14 tillot han ikke noget menneske å gjøre vold imot dem, og han straffet konger for deres skyld:

Ni dovolil zatíratí jih nikomur; dà, strahoval je zavolje njih kralje:

15 Rør ikke ved mine salvede, og gjør ikke mine profeter noget ondt!

Ne dotaknite se maziljencev mojih, in ne storite žalega prerokom."

16 Og han kalte hunger inn over landet, han brøt sønder hver støtte av brød.

Ko je bil poklical lakot nad deželo, in kruhu strl vso podporo;

17 Han sendte en mann foran dem, til træl blev Josef solgt.

Poslal je bil moža pred njimi odličnega; kateri je bil v sužnjost prodan, Jožefa.

18 De plaget hans føtter med lenker, hans sjel kom i jern,

Noge njegove so vklenili z vezjo, v železo se je on podal.

19 inntil den tid da hans ord slo til, da Herrens ord viste hans uskyld.

Noter do časa, ko je imela priti beseda njegova; govor Gospodov ga je potrdil.

20 Da sendte kongen bud og lot ham løs, herskeren over folkeslag gav ham fri.

Poslal je kralj in velel ga razvezati; in poglavar ljudstev ga je oprostil.

21 Han satte ham til herre over sitt hus og til hersker over alt sitt gods,

Postavil ga je za gospoda družini svoji, in za poglavarja vsej svoji posesti,

22 forat han skulde binde hans fyrster efter sin vilje og lære hans eldste visdom.

Da bi zvezaval kneze po volji svoji, in podučeval njih starejšine.

23 Så kom Israel til Egypten, og Jakob bodde som fremmed i Kams land.

Nato je prišel Izrael v Egipt, in Jakob je tujčeval po deželi Kamovi.

24 Og han gjorde sitt folk såre fruktbart og gjorde det sterkere enn dets motstandere.

Ko je bil tam storil Bog, da je bilo ljudstvo njegovo silno rodovitno, in ga je bil močnejšega naredil od sovražnikov njegovih,

25 Han vendte deres hjerte til å hate hans folk, til å gå frem med svik mot hans tjenere.

Izpremenil je njih srce, da so sovražili ljudstvo njegovo, da so naklepe delali zoper hlapce njegove.

26 Han sendte Moses, sin tjener, Aron som han hadde utvalgt.

Poslal je Mojzesa, hlapca svojega, Arona, katerega je bil izvolil.

27 De gjorde hans tegn iblandt dem og undere i Kams land.

Razlagala sta pred njimi besede znamenj njegovih, in čudežev v deželi Kamovi.

28 Han sendte mørke og gjorde det mørkt, og de var ikke gjenstridige mot hans ord.

Poslal je temé, in otemnile so jo, in upirala se niso znamenja zoper besedo njegovo.

29 Han gjorde deres vann til blod, og han drepte deres fisker.

Izpremenil je bil v kri njih vodé, in pokončal je bil njih ribe.

30 Deres land vrimlet av frosk, endog i deres kongers saler.

Obilo je rodila njih dežela žab, ki so napadle kraljev samih stanice.

31 Han talte, og det kom fluesvermer, mygg innen hele deres landemerke.

Ko je izrekel, prišlo je krdelo živali; uši na vso njih pokrajino.

32 Han gav dem hagl for regn, luende ild i deres land,

Dež jim je naredil v točo, ogenj silno plameneč v njih kraji.

33 og han slo ned deres vintrær og deres fikentrær, og brøt sønder trærne innen deres landemerke.

S tem je zadel njih trte in njih smokve, in polomil njih pokrajine drevesa.

34 Han talte, og det kom gresshopper og gnagere uten tall,

Ko je izrekel, prišla je kobilica in hrošč, in ta brez števila.

35 og de åt op hver urt i deres land, og de åt op frukten på deres mark.

On je požrl vso travo njih kraja, in požrl sad njih dežele.

36 Og han slo alt førstefødt i deres land, førstegrøden av all deres kraft.

Slednjič je udaril vse prvorojeno v njih kraji; prvino vse njih moči.

37 Og han førte dem ut med sølv og gull, og det fantes ingen i hans stammer som snublet.

Tedaj jih je izpeljal sè srebrom in zlatom, in ni ga bilo, da bi pešal, med njih rodovi.

38 Egypten gledet sig da de drog ut; for frykt for dem var falt på dem.

Veselili so se Egipčani, ko so izhajali tí; ker njih strah jih je bil obšel.

39 Han bredte ut en sky til dekke og ild til å lyse om natten.

Razgrnil je oblak za odejo, in ogenj, da je noč razsvetljeval.

40 De krevde, og han lot vaktler komme og mettet dem med himmelbrød.

Prosili so, in poslal jim je prepelic, in s kruhom nebeškim jih je sitil.

41 Han åpnet klippen, og det fløt vann; det løp gjennem det tørre land som en strøm.

In odprl je skalo, in pritekle so vode, ter šle so po suhih krajih, kakor reka.

42 For han kom i hu sitt hellige ord, Abraham, sin tjener,

Ker se je spominjal besede svetosti svoje, z Abrahamom, hlapcem svojim.

43 og han førte sitt folk ut med glede, sine utvalgte med fryderop,

Zató je izpeljal ljudstvo svoje, z veseljem, s petjem izvoljene svoje.

44 og han gav dem hedningefolks land, og hvad folkeslag med møie hadde vunnet, tok de til eie,

In dal jim je kraje narodov, in delo ljudstev so posedli;

45 forat de skulde holde hans forskrifter og ta vare på hans lover. Halleluja!

Da se držé postav njegovih, in hranijo zakone njegove.