Salomos Ordsprog 1
1 Ordsprog av Salomo, Davids sønn, Israels konge.
Pregovori Salomona, Davidovega sina, Izraelovega kralja,
2 Av dem kan en lære visdom og tukt og å skjønne forstandige ord;
da bi spoznali modrost in poučevanje, da bi zaznali besede razumevanja,
3 av dem kan en motta tukt til klokskap og lære rettferdighet og rett og rettvishet;
da bi sprejeli poučevanje modrosti, pravice, sodbe in nepristranskost;
4 de kan gi de enfoldige klokskap, de unge kunnskap og tenksomhet.
da bi dali premetenost preprostemu, mladeniču spoznanje in preudarnost.
5 Den vise skal høre på dem og gå frem i lærdom, og den forstandige vinne evne til å leve rett.
Moder človek bo slišal in bo povečal učenje in razumen človek se bo dokopal k modrim nasvetom,
6 Av dem kan en lære å forstå ordsprog og billedtale, vismenns ord og deres gåter.
da bo razumel pregovor in razlago, besede modrih in njihove temne izreke.
7 Å frykte Herren er begynnelsen til kunnskap; visdom og tukt foraktes av dårer.
Strah Gospodov je začetek spoznanja, toda bedaki prezirajo modrost in poučevanje.
8 Hør, min sønn, på din fars tilrettevisning og forlat ikke din mors lære!
Moj sin, prisluhni poučevanju svojega očeta in ne zapusti postave svoje matere,
9 For de er en fager krans for ditt hode og kjeder om din hals.
kajti ona bosta ornament milosti tvoji glavi in verižici okoli tvojega vratu.
10 Min sønn! Når syndere lokker dig, da samtykk ikke!
Moj sin, če te grešniki privabljajo, ne privoli.
11 Når de sier: Kom med oss! Vi vil lure efter blod, sette feller for de uskyldige uten grunn;
Če rečejo: »Pridi z nami, v zasedi prežimo na kri, brez razloga se tajno pritajimo za nedolžnega,
12 vi vil sluke dem levende som dødsriket, med hud og hår, likesom det sluker dem som farer ned i graven; (Sheol h7585)
požrimo jih žive kakor grob in cele, kakor tiste, ki gredo dol v jamo. (Sheol h7585)
13 vi vil finne alle slags kostelig gods, fylle våre hus med rov;
Našli bomo vse dragoceno imetje, svoje hiše bomo napolnili z ukradenim blagom.
14 du skal få kaste lodd om det med oss, vi skal alle ha samme pung -
Svoj žreb vrzi med nas, vsi imejmo eno mošnjo.«
15 slå da ikke følge med dem, min sønn, hold din fot borte fra deres sti!
Moj sin, ne hodi z njimi na pot, svoje stopalo zadrži pred njihovo stezo,
16 For deres føtter haster til det onde, og de er snare til å utøse blod;
kajti njihova stopala tečejo k zlu in hitijo, da prelijejo kri.
17 til ingen nytte blir garnet utspent så alle fuglene ser det;
Zagotovo je zaman razprostrta mreža v očeh katerekoli ptice.
18 de lurer efter sitt eget blod, de setter feller for sig selv.
In oni prežijo v zasedi na svojo lastno kri, tajno se pritajijo za svoja lastna življenja.
19 Så går det hver den som søker urettferdig vinning; den tar livet av sine egne herrer.
Takšne so poti vsakega, ki je pohlepen dobička, ki odvzema življenje svojim lastnikom.
20 Visdommen roper høit på gaten, den lar sin røst høre på torvene;
Modrost kliče zunaj, svoj glas izreka na ulicah,
21 på hjørnet av larmfylte gater roper den, ved portinngangene, rundt omkring i byen taler den og sier:
kliče na glavnem kraju vrveža, v odprtinah velikih vrat, v mestu izreka svoje besede, rekoč:
22 Hvor lenge vil I uforstandige elske uforstand og spotterne ha lyst til spott og dårene hate kunnskap?
»Doklej boste, vi topi, ljubili topost? In se posmehljivci razveseljevali v svojem posmehovanju in bedaki sovražili spoznanje?
23 Vend om og gi akt på min tilrettevisning! Da vil jeg la min ånd velle frem for eder, jeg vil kunngjøre eder mine ord.
Obrnite se na moj opomin. Glejte, na vas bom izlila svojega duha, razglašala vam bom svoje besede.
24 Fordi jeg ropte, og I ikke vilde høre, fordi jeg rakte ut min hånd, og ingen gav akt,
Ker sem klicala, pa ste odklonili, iztegovala sem svojo roko, pa noben človek ni upošteval,
25 fordi I forsmådde alle mine råd og ikke vilde vite av min tilrettevisning,
temveč ste zaničevali vse moje svetovanje in niste hoteli mojega opomina,
26 så vil også jeg le når ulykken rammer eder, jeg vil spotte når det kommer som I reddes for,
se bom tudi jaz smejala ob vaši katastrofi, zasmehovala bom, ko pride vaš strah,
27 når det I reddes for, kommer som et uvær, og eders ulykke farer frem som en stormvind, når trengsel og nød kommer over eder.
ko prihaja vaš strah kakor opustošenje in vaše uničenje kakor vrtinčast veter, ko nad vas prihajata tegoba in tesnoba.
28 Da skal de kalle på mig, men jeg svarer ikke; de skal søke mig, men ikke finne mig.
Tedaj se bodo obračali name, toda ne bom jim odgovorila, iskali me bodo zgodaj, toda ne bodo me našli,
29 Fordi de hatet kunnskap og ikke vilde frykte Herren,
ker so sovražili spoznanje in niso izbrali strahu Gospodovega.
30 fordi de ikke vilde vite av mitt råd og foraktet all min tilrettevisning,
Ničesar niso hoteli od mojega nasveta. Prezirali so vsak moj opomin.
31 derfor skal de ete frukten av sine gjerninger, og av sine onde råd skal de mettes.
Zato bodo jedli od sadu svoje lastne poti in napolnjeni bodo s svojimi lastnimi naklepi.
32 For de uforstandiges selvrådighet dreper dem, og dårenes trygghet ødelegger dem;
Kajti odvračanje od preprostosti jih bo ubilo in uspevanje bedakov jih bo uničilo.
33 men den som hører på mig, skal bo trygt og leve i ro uten frykt for ulykke.
Toda kdorkoli me posluša, bo varno prebival in bo miren pred strahom zla.«
