Salomos Ordsprog 1
1 Ordsprog av Salomo, Davids sønn, Israels konge.
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 Av dem kan en lære visdom og tukt og å skjønne forstandige ord;
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 av dem kan en motta tukt til klokskap og lære rettferdighet og rett og rettvishet;
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 de kan gi de enfoldige klokskap, de unge kunnskap og tenksomhet.
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 Den vise skal høre på dem og gå frem i lærdom, og den forstandige vinne evne til å leve rett.
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 Av dem kan en lære å forstå ordsprog og billedtale, vismenns ord og deres gåter.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
7 Å frykte Herren er begynnelsen til kunnskap; visdom og tukt foraktes av dårer.
HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Hør, min sønn, på din fars tilrettevisning og forlat ikke din mors lære!
Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 For de er en fager krans for ditt hode og kjeder om din hals.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Min sønn! Når syndere lokker dig, da samtykk ikke!
Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
11 Når de sier: Kom med oss! Vi vil lure efter blod, sette feller for de uskyldige uten grunn;
Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
12 vi vil sluke dem levende som dødsriket, med hud og hår, likesom det sluker dem som farer ned i graven; (Sheol h7585)
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Haar, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 vi vil finne alle slags kostelig gods, fylle våre hus med rov;
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 du skal få kaste lodd om det med oss, vi skal alle ha samme pung -
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
15 slå da ikke følge med dem, min sønn, hold din fot borte fra deres sti!
— min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 For deres føtter haster til det onde, og de er snare til å utøse blod;
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 til ingen nytte blir garnet utspent så alle fuglene ser det;
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 de lurer efter sitt eget blod, de setter feller for sig selv.
de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Så går det hver den som søker urettferdig vinning; den tar livet av sine egne herrer.
Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Visdommen roper høit på gaten, den lar sin røst høre på torvene;
Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
21 på hjørnet av larmfylte gater roper den, ved portinngangene, rundt omkring i byen taler den og sier:
oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 Hvor lenge vil I uforstandige elske uforstand og spotterne ha lyst til spott og dårene hate kunnskap?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
23 Vend om og gi akt på min tilrettevisning! Da vil jeg la min ånd velle frem for eder, jeg vil kunngjøre eder mine ord.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Fordi jeg ropte, og I ikke vilde høre, fordi jeg rakte ut min hånd, og ingen gav akt,
Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 fordi I forsmådde alle mine råd og ikke vilde vite av min tilrettevisning,
men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
26 så vil også jeg le når ulykken rammer eder, jeg vil spotte når det kommer som I reddes for,
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
27 når det I reddes for, kommer som et uvær, og eders ulykke farer frem som en stormvind, når trengsel og nød kommer over eder.
naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
28 Da skal de kalle på mig, men jeg svarer ikke; de skal søke mig, men ikke finne mig.
Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
29 Fordi de hatet kunnskap og ikke vilde frykte Herren,
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
30 fordi de ikke vilde vite av mitt råd og foraktet all min tilrettevisning,
mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
31 derfor skal de ete frukten av sine gjerninger, og av sine onde råd skal de mettes.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
32 For de uforstandiges selvrådighet dreper dem, og dårenes trygghet ødelegger dem;
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 men den som hører på mig, skal bo trygt og leve i ro uten frykt for ulykke.
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
