Salomos Ordsprog 27

1 Ros dig ikke av den dag imorgen, for du vet ikke hvad dagen vil føde!

Berrito ha ku faanin, Waayo, ma ogid waxay maalinu keeni doonto.

2 La en annen rose dig og ikke din egen munn, en fremmed og ikke dine egne leber!

Mid kale ha ku faaniyo oo yaanu afkaagu ku faanin, Shisheeye ha ku ammaano, oo yaanay bushimahaagu ku ammaanin.

3 Stenen er tung, og sanden veier meget, men dårens harme er tyngre enn begge.

Dhagax waa culus yahay, oo cammuuduna way miisaan weyn tahay, Laakiinse waxaa labadoodaba ka sii culus nacas cadhadiis.

4 Vrede er fryktelig, og harme er som en flom; men hvem kan stå sig mot avind?

Cadho waa naxariisdarro, xanaaqna waa daad, Laakiinse bal yaa hinaaso is-hor taagi kara?

5 Åpenlys irettesettelse er bedre enn kjærlighet som skjules.

Canaantii bayaan ahu Waa ka wanaagsan tahay jacaylkii qarsoon.

6 Trofaste er vennens slag, men troløse er fiendens kyss.

Saaxiib nabrihiisu waa daacadnimo, Laakiinse cadow dhunkashooyinkiisu waa khiyaano miidhan.

7 Den mette vraker honning, men for den sultne er alt bittert søtt.

Naftii dheregsanu xataa awlallada malabka waa ka yaqyaqsataa, Laakiinse naftii gaajaysan wax kasta oo qadhaadhuba way u macaan yihiin.

8 Lik en spurv som flyver omkring borte fra sitt rede, er en mann som vanker om borte fra sitt hjem.

Ninkii hoygiisa ka warwareegaa Waa sida shimbir buulkeeda ka warwareegta oo kale.

9 Olje og røkelse gleder hjertet, og likeså en venns ømhet og opriktige råd.

Saliidda iyo cadarku qalbigay ka farxiyaan, Sidaas oo kalena waxaa nin ka farxiya macaanka saaxiibkiis oo ka yimaada talada qalbiga.

10 Forlat ikke din venn og din fars venn, og kom ikke i din brors hus den dag du er i nød! En granne nær ved er bedre enn en bror langt borte.

Ha ka tegin saaxiibkaa iyo aabbahaa saaxiibkiis toona, Oo maalintii masiibadaadana guriga walaalkaa ha tegin, Deris kuu dhowu waa ka wanaagsan yahay walaal kaa fog.

11 Vær vis, min sønn, og gled mitt hjerte, så jeg kan svare den som håner mig!

Wiilkaygiiyow, caqli yeelo, oo qalbigayga ka farxi, Si aan ugu jawaabo kii i caayaba.

12 Den kloke ser ulykken og skjuler sig; de uerfarne går videre og må bøte.

Ninkii miyir lahu sharkuu arkaa, wuuna dhuuntaa, Laakiinse garaadlaawayaashu way iska sii maraan, oo waana la taqsiiraa.

13 Ta hans klær, han har gått i borgen for en annen, og ta pant av ham for en fremmed kvinnes skyld!

Kii qof qalaad dammiinta dharkiisa ka qaad, Oo kii naag qalaad dammiintana isaga rahmad ahaan u hay.

14 Den som velsigner sin venn med høi røst tidlig om morgenen, ham skal det regnes som en forbannelse.

Kii intuu aroor hore kaco saaxiibkiis cod dheer ugu duceeya, Waxaa loo qaadan doonaa habaar.

15 Et stadig takdrypp på en regndag og en trettekjær kvinne ligner hverandre.

Maalin roobaabeed dhibicyadeeda aan kala go'in Iyo naag muran badanu waa isku mid.

16 Den som holder på henne, holder på vind, og hans høire hånd griper i olje.

Ku alla kii iyada celiyaa, dabayshuu celiyaa. Gacantiisa midigna saliid bay qabataa.

17 Jern skjerpes ved jern, og en mann slipes ved å omgås andre.

Bir baa bir afaysa, Oo sidaas oo kale nin baa saaxiibkiis afeeya.

18 Den som passer sitt fikentre, får ete dets frukt, og den som tar vare på sin herre, blir æret.

Ku alla kii berde xannaanaystaa midhihiisuu cuni doonaa. Oo kii sayidkiisa dhawrana waa la murwayn doonaa.

19 Likesom ansikt speiler sig mot ansikt i vannet, så finner det ene menneske sitt hjerte igjen hos det andre.

Sida fool biyaha dhexdooda fool uga muuqdo, Ayaa nin qalbigiisu nin kale ugu muuqdaa.

20 Dødsriket og avgrunnen blir ikke mette, og menneskenes øine blir heller ikke mette. (Sheol h7585)

She'ool iyo halligaadu weligood ma dhergaan, Dadka indhihiisu weligood ma dhergaan. (Sheol h7585)

21 Digel er for sølv og ovn for gull, og en mann prøves efter det han roser.

Weelka lacagta lagu safeeyo lacagtaa iska leh, oo foornadana dahabkaa iska leh, Sidaas oo kalena nin waxaa lagu tijaabiyaa ammaantiisa.

22 Om du støter dåren i morteren med støteren midt iblandt grynene, så viker hans dårskap allikevel ikke fra ham.

In kastoo aad nacas tib iyo mooye hadhuudh kula tuntid, Weliba nacasnimadiisu ka tegi mayso isaga.

23 Du bør nøie kjenne dine fårs utseende; ha omsorg for din buskap!

Aad ugu dadaal inaad ogaatid xaalka adhigaaga, Oo lo'daadana si wanaagsan u ilaali.

24 For gods varer ikke til evig tid, og en krone ikke gjennem alle slekter.

Waayo, maalku weligiis siima raago, Taajkuna ab ka ab miyuu waaraa?

25 Når høiet er borte, og det unge gress kommer til syne, og fjellgresset samles inn,

Cawska qallalan markii la gooyo mid cagaar ah oo jilicsan baa soo muuqda, Oo dhalatada buurahana waa la soo urursadaa.

26 så har du lam til klær og bukker til å kjøpe aker for,

Baraarku waa kuu dhar, Oo adhiguna waa kuu qiimihii beerta.

27 og du har gjetemelk nok til føde for dig og ditt hus og til livsophold for dine piker.

Waxaa jiri doona caano riyaad oo cunto ugu filan adiga iyo reerkaagaba, Iyo weliba masruufka gabdhaha kuu shaqeeya.