Salomos Ordsprog 22

1 Et godt navn er mere verdt enn stor rikdom; å være godt likt er bedre enn sølv og gull.

Yíyan orúkọ rere sàn ju púpọ̀ ọrọ̀ lọ, àti ojúrere dára ju fàdákà àti wúrà lọ.

2 Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.

Ọlọ́rọ̀ àti tálákà péjọpọ̀: Olúwa ni ẹlẹ́dàá gbogbo wọn.

3 Den kloke ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøte.

Ọlọ́gbọ́n ènìyàn ti rí ibi tẹ́lẹ̀, ó ṣé ara rẹ̀ mọ́: ṣùgbọ́n àwọn òpè tẹ̀síwájú, a sì jẹ wọ́n ní yà.

4 Lønn for saktmodighet og gudsfrykt er rikdom og ære og liv.

Èrè ìrẹ̀lẹ̀ àti ìbẹ̀rù Olúwa ni ọrọ̀ ọlá, àti ìyè.

5 Torner og snarer er der på den falskes vei; den som varer sitt liv, holder sig borte fra dem.

Ègún àti ìdẹ̀kùn ń bẹ ní ọ̀nà aláyídáyidà: ẹni tí ó bá pa ọkàn rẹ̀ mọ́ yóò jìnnà sí wọn.

6 Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.

Tọ́ ọmọdé ní ọ̀nà tí yóò tọ̀: nígbà tí ó bá dàgbà, kì yóò kúrò nínú rẹ̀.

7 Den rike hersker over de fattige, og låntageren blir långiverens træl.

Ọlọ́rọ̀ ṣe olórí olùpọ́njú, ajigbèsè sì ṣe ìránṣẹ́ fún ẹni tí a jẹ ní gbèsè.

8 Den som sår urett, skal høste ondt, og med hans vredes ris skal det være forbi.

Ẹni tí ó bá fúnrúgbìn ẹ̀ṣẹ̀, yóò ká asán: ọ̀pá ìbínú rẹ̀ yóò kùnà.

9 Den som har et godt hjerte, blir velsignet fordi han gav den fattige av sitt brød.

Ẹni tí ó ní ojú àánú ni a ó bùkún fún; nítorí tí ó fi nínú oúnjẹ rẹ̀ fún olùpọ́njú.

10 Jag spotteren bort! Så går tretten med, og kiv og skam hører op.

Lé ẹlẹ́gàn sí ìta, ìjà yóò sì jáde; nítòótọ́ ìjà àti ẹ̀gàn yóò dẹ́kun.

11 Den som elsker hjertets renhet, og hvis tale er tekkelig, han har kongen til venn.

Ẹni tí ó fẹ́ ìwà funfun ti àyà, tí ó sì ń sọ̀rọ̀ iyì jáde, ọba yóò ṣe ọ̀rẹ́ rẹ̀.

12 Herrens øine verner den forstandige, men han gjør den troløses ord til intet.

Ojú Olúwa pa ìmọ̀ mọ́, ó sì yí ọ̀rọ̀ olùrékọjá pò.

13 Den late sier: Det er en løve der ute, jeg kunde bli drept midt på gaten.

Ọ̀lẹ wí pé, “Kìnnìún ń bẹ lóde! Yóò pa mí ní ìgboro!”

14 Fremmed kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, faller i den.

Ẹnu àwọn àjèjì obìnrin, ihò jíjìn ni; ẹni tí a ń bínú sí láti ọ̀dọ̀ Olúwa wá ni yóò ṣubú sínú rẹ̀.

15 Dårskap er bundet fast til den unges hjerte; tuktens ris driver den bort.

Àyà ọmọdé ni ìwà wèrè dì sí; ṣùgbọ́n pàṣán ìtọ́ni ni yóò lé e jìnnà kúrò lọ́dọ̀ rẹ̀.

16 Å undertrykke den fattige tjener bare til å øke hans gods; å gi til den rike volder ham bare tap.

Ẹni tó ń ni tálákà lára láti ní ọrọ̀, tí ó sì ń ta ọlọ́rọ̀ lọ́rẹ, yóò di aláìní bí ó ti wù kó rí. Gbọ́ ọ̀rọ̀ ọlọ́gbọ́n ènìyàn.

17 Bøi ditt øre til og hør på vismenns ord og vend ditt hjerte til min kunnskap!

Dẹtí rẹ sílẹ̀, kí o gbọ́ ọ̀rọ̀ àwọn ọlọ́gbọ́n, kí o sì fi àyà rẹ sí ẹ̀kọ́ mi.

18 For det er godt at du bevarer dem i ditt indre, og at de alle henger fast ved dine leber.

Nítorí ohun dídùn ni bí ìwọ bá pa wọ́n mọ́ ní inú rẹ; nígbà tí a sì pèsè wọn tán ní ètè rẹ.

19 Forat du skal sette din lit til Herren, lærer jeg dig idag, nettop dig.

Kí ìgbẹ́kẹ̀lé rẹ lè wà ní ti Olúwa, èmi fihàn ọ́ lónìí, àní fún ọ.

20 Har jeg ikke skrevet for dig kjernesprog med råd og kunnskap

Èmi kò ha ti kọ̀wé ohun dáradára sí ọ ní ti ìmọ̀ràn àti ní ti ẹ̀kọ́,

21 for å kunngjøre dig det som rett er, sannhets ord, så du kan svare dem som sender dig, med sanne ord?

kí ó lè mú ọ mọ ìdájú ọ̀rọ̀ òtítọ́; kí ìwọ le máa fi ìdáhùn òtítọ́ fún àwọn tí ó rán ọ?

22 Røv ikke fra en fattig, fordi han er fattig, og tred ikke armingen ned i byporten!

Má ṣe ja tálákà ní olè, nítorí tí ó jẹ́ tálákà: bẹ́ẹ̀ ni kí o má sì ṣe ni olùpọ́njú lára ní ibodè,

23 For Herren skal føre deres sak, og han skal ta deres liv som tar noget fra dem.

nítorí Olúwa yóò gbèjà wọn, yóò sì gba ọkàn àwọn tí ń gba tiwọn náà.

24 Hold dig ikke til venns med en som er snar til vrede, og gi dig ikke i lag med en hastig mann,

Má ṣe bá oníbìínú ènìyàn ṣe ọ̀rẹ́; má sì ṣe bá ọkùnrin onínú-fùfù rìn.

25 forat du ikke skal lære dig til å gå på hans veier og få satt en snare for ditt liv!

Kí ìwọ má ba à kọ́ ìwà rẹ̀, ìwọ a sì gba ìkẹ́kùn fún ara rẹ.

26 Vær ikke blandt dem som gir håndslag, dem som borger for gjeld!

Má ṣe wà nínú àwọn tí ń ṣe ìgbọ̀nwọ́, tàbí nínú àwọn tí ó dúró fún gbèsè.

27 Når du intet har å betale med, hvorfor skal de da ta din seng bort under dig?

Bí ìwọ kò bá ní nǹkan tí ìwọ ó fi san, nítorí kín ni yóò ṣe gba ẹni rẹ kúrò lábẹ́ rẹ?

28 Flytt ikke det gamle grenseskjell som dine fedre har satt!

Má ṣe yẹ ààlà ilẹ̀ ìgbàanì, tí àwọn baba rẹ ti pa.

29 Ser du en mann som er duelig i sin gjerning - han kan komme til å tjene konger; han kommer ikke til å tjene småfolk.

Ìwọ ha rí ènìyàn tí ó ń fi àìṣe ìmẹ́lẹ́ ṣe iṣẹ́ rẹ̀? Òun yóò dúró níwájú àwọn ọba; òun kì yóò dúró níwájú àwọn ènìyàn lásán.