Salomos Ordsprog 22

1 Et godt navn er mere verdt enn stor rikdom; å være godt likt er bedre enn sølv og gull.

Nying maber oloyo bedo gi mwandu mathoth; bedo gi pwoch ber moloyo fedha gi dhahabu.

2 Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.

Onge pogruok e kind jamoko kod jachan: Nikech Jehova Nyasaye e Jachwechgi duto.

3 Den kloke ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøte.

Ngʼat mariek neno masira kabiro kendo opondo, to ngʼat mofuwo dhiyo adhiya nyime ma ohinyre.

4 Lønn for saktmodighet og gudsfrykt er rikdom og ære og liv.

Bolruok kod luoro Jehova Nyasaye kelo mwandu gi luor kod dak amingʼa.

5 Torner og snarer er der på den falskes vei; den som varer sitt liv, holder sig borte fra dem.

Yore joma timo richo opongʼ gi kudho kod obadho; to ngʼat morito chunye obedo mabor kodgi.

6 Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.

Puonj nyathi e yo monego odhiye, to ka obedo maduongʼ to ok obi baro oa kuome.

7 Den rike hersker over de fattige, og låntageren blir långiverens træl.

Jochan gin wasumb jo-mwandu, to ngʼat moholo gimoro bedo misumba ngʼat mohole.

8 Den som sår urett, skal høste ondt, og med hans vredes ris skal det være forbi.

Ngʼatno mochwowo timbe richo kayo thagruok, to ludhe mar mirima ibiro ketho.

9 Den som har et godt hjerte, blir velsignet fordi han gav den fattige av sitt brød.

Ngʼat mangʼwon noyud gweth, nimar opogo chiembe kod jochan.

10 Jag spotteren bort! Så går tretten med, og kiv og skam hører op.

Riemb ngʼat ma jaro ji, to lweny bende aa, dhawo kod kinyruok rumo.

11 Den som elsker hjertets renhet, og hvis tale er tekkelig, han har kongen til venn.

Ngʼat ma chunye ler kendo ma wuoyo gi ngʼwono biro bedo osiep ruoth.

12 Herrens øine verner den forstandige, men han gjør den troløses ord til intet.

Wangʼ Jehova Nyasaye rito ngʼeyo; to orundo weche mag jogo ma ok jo-adiera.

13 Den late sier: Det er en løve der ute, jeg kunde bli drept midt på gaten.

Jasamuoyo wacho niya, “Sibuor ni oko!” Kata, “Ibiro nega e yore mag dala!”

14 Fremmed kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, faller i den.

Dho dhako ma jachode en bur matut; ngʼatno manie bwo mirimb Jehova Nyasaye biro lingʼore e iye.

15 Dårskap er bundet fast til den unges hjerte; tuktens ris driver den bort.

Fuwo otwere e chuny nyathi, to ludh kum biro riembe mabor kode.

16 Å undertrykke den fattige tjener bare til å øke hans gods; å gi til den rike volder ham bare tap.

Ngʼat mathiro jochan mondo mwandune omedre kod ngʼat machiwo mich ne jomoko biro bedo jochan.

17 Bøi ditt øre til og hør på vismenns ord og vend ditt hjerte til min kunnskap!

Chik iti kendo iwinj weche mag jomariek; ket chunyi ne gima apuonjo,

18 For det er godt at du bevarer dem i ditt indre, og at de alle henger fast ved dine leber.

nimar en mor ka ikanogi ei chunyi kendo bed kodgi moikore e dhogi.

19 Forat du skal sette din lit til Herren, lærer jeg dig idag, nettop dig.

Mondo omi ibed gi geno kuom Jehova Nyasaye; apuonji tinendeni, in bende.

20 Har jeg ikke skrevet for dig kjernesprog med råd og kunnskap

Donge asendikoni weche mowachi piero adek, weche mag puonj kod ngʼeyo,

21 for å kunngjøre dig det som rett er, sannhets ord, så du kan svare dem som sender dig, med sanne ord?

mapuonjou adiera gi weche migeno, mondo ichiw dwoko mowinjore ne ngʼat mane oori?

22 Røv ikke fra en fattig, fordi han er fattig, og tred ikke armingen ned i byporten!

Kik ima jachan nikech gin jochan kendo kik ihiny joma ochando man-gi dwaro e kar bura,

23 For Herren skal føre deres sak, og han skal ta deres liv som tar noget fra dem.

nimar Jehova Nyasaye biro chwako buchgi, kendo tieko ngima joma tieko ngimagi.

24 Hold dig ikke til venns med en som er snar til vrede, og gi dig ikke i lag med en hastig mann,

Kik imak osiep gi ngʼat ma iye wangʼ piyo; kik iriwri bende gi ngʼatno makecho piyo,

25 forat du ikke skal lære dig til å gå på hans veier og få satt en snare for ditt liv!

dipo nono ka ipuonjori yorene, ma iwuon idonj e obadho.

26 Vær ikke blandt dem som gir håndslag, dem som borger for gjeld!

Kik ibed ngʼatno matimo singruok kata machungʼ ne ngʼato e gope;

27 Når du intet har å betale med, hvorfor skal de da ta din seng bort under dig?

ka ionge gi yo kaka dichul, nono to wuon gowino nyalo kawo kitandani.

28 Flytt ikke det gamle grenseskjell som dine fedre har satt!

Kik igol kidi mar kiewo machon mane oket gi kweregi.

29 Ser du en mann som er duelig i sin gjerning - han kan komme til å tjene konger; han kommer ikke til å tjene småfolk.

Bende ineno ngʼat molony e tije? Obiro tiyo ne ruodhi, ok onyal tiyo ne ji ma ok ongʼere.