Salomos Ordsprog 22

1 Et godt navn er mere verdt enn stor rikdom; å være godt likt er bedre enn sølv og gull.

Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.

2 Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.

Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.

3 Den kloke ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøte.

Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.

4 Lønn for saktmodighet og gudsfrykt er rikdom og ære og liv.

Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.

5 Torner og snarer er der på den falskes vei; den som varer sitt liv, holder sig borte fra dem.

Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.

6 Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

7 Den rike hersker over de fattige, og låntageren blir långiverens træl.

Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.

8 Den som sår urett, skal høste ondt, og med hans vredes ris skal det være forbi.

Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.

9 Den som har et godt hjerte, blir velsignet fordi han gav den fattige av sitt brød.

Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.

10 Jag spotteren bort! Så går tretten med, og kiv og skam hører op.

Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.

11 Den som elsker hjertets renhet, og hvis tale er tekkelig, han har kongen til venn.

Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.

12 Herrens øine verner den forstandige, men han gjør den troløses ord til intet.

Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.

13 Den late sier: Det er en løve der ute, jeg kunde bli drept midt på gaten.

Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.

14 Fremmed kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, faller i den.

Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.

15 Dårskap er bundet fast til den unges hjerte; tuktens ris driver den bort.

Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.

16 Å undertrykke den fattige tjener bare til å øke hans gods; å gi til den rike volder ham bare tap.

Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.

17 Bøi ditt øre til og hør på vismenns ord og vend ditt hjerte til min kunnskap!

Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!

18 For det er godt at du bevarer dem i ditt indre, og at de alle henger fast ved dine leber.

Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.

19 Forat du skal sette din lit til Herren, lærer jeg dig idag, nettop dig.

Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.

20 Har jeg ikke skrevet for dig kjernesprog med råd og kunnskap

Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning

21 for å kunngjøre dig det som rett er, sannhets ord, så du kan svare dem som sender dig, med sanne ord?

for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?

22 Røv ikke fra en fattig, fordi han er fattig, og tred ikke armingen ned i byporten!

Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.

23 For Herren skal føre deres sak, og han skal ta deres liv som tar noget fra dem.

Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.

24 Hold dig ikke til venns med en som er snar til vrede, og gi dig ikke i lag med en hastig mann,

Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,

25 forat du ikke skal lære dig til å gå på hans veier og få satt en snare for ditt liv!

at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.

26 Vær ikke blandt dem som gir håndslag, dem som borger for gjeld!

Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.

27 Når du intet har å betale med, hvorfor skal de da ta din seng bort under dig?

Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?

28 Flytt ikke det gamle grenseskjell som dine fedre har satt!

Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.

29 Ser du en mann som er duelig i sin gjerning - han kan komme til å tjene konger; han kommer ikke til å tjene småfolk.

Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.