Salomos Ordsprog 19

1 Bedre er en fattig som vandrer i ustraffelighet, enn en mann med falske leber, som tillike er en dåre.

Bedre Fattigmand med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.

2 Også den som ikke bruker omtanke, går det ille, og den som er for snar på foten, treder feil.

At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

3 Menneskets egen dårskap ødelegger hans vei, men i sitt hjerte vredes han på Herren.

Et Menneskes Daarskab øder hans Vej, men paa HERREN vredes hans Hjerte.

4 Rikdom skaper mange venner, den fattige blir skilt fra sin venn.

Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.

5 Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal ikke komme unda.

Det falske Vidne undgaar ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

6 Mange smigrer for den gavmilde, og enhver er venn med den som er rundhåndet.

Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

7 Den fattiges frender hater ham alle; enda mere holder hans venner sig borte fra ham. Han jager efter ord som ikke er å finne.

Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

8 Den som vinner forstand, elsker sitt liv; den som holder fast ved visdom, finner lykke.

Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter paa Indsigt, faar Lykke.

9 Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal omkomme.

Det falske Vidne undgaar ej Straf, og den, der farer med Løgn, gaar under.

10 Vellevnet høver ikke for en dåre, enda mindre høver det for en træl å herske over fyrster.

Vellevned sømmer sig ikke for Taabe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

11 Et menneskes klokskap gjør ham langmodig, og det er hans ære at han overser krenkelser.

Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

12 En konges vrede er som løvens brøl, men hans yndest som dugg på urter.

Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug paa Græs er hans Gunst.

13 En uforstandig sønn er bare til ulykke for sin far, og en kvinnes tretter er et stadig takdrypp.

Taabelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

14 Hus og gods er en arv fra foreldre, men en forstandig kvinne er en gave fra Herren.

Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

15 Dovenskap senker i dyp søvn, og den late skal hungre.

Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl maa sulte.

16 Den som holder budet, holder sig selv i live; den som ikke akter på sin ferd, skal miste sitt liv.

Den vogter sin Sjæl, som vogter paa Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.

17 Den som forbarmer sig over den fattige, låner til Herren, og Herren skal gjengjelde ham hans velgjerning.

Er man god mod den ringe, laaner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

18 Tukt din sønn, for det er ennu håp; men la dig ikke drive til å drepe ham!

Tugt din Søn, imens der er Haab, ellers stiler du efter at slaa ham ihjel.

19 Den hvis vrede er stor, bør bøte; for dersom du hjelper ham, får du gjøre det atter og atter.

Den, som er hidsig, maa bøde, ved Skaansel gør man det værre.

20 Hør på råd og ta imot tukt, så du kan bli vis til slutt!

Hør paa Raad og tag ved Lære, saa du til sidst bliver viis.

21 Det er mange tanker i en manns hjerte, men Herrens råd skal få fremgang.

I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENS Raad er det, der staar fast.

22 Et menneskes miskunnhet er hans glede, og en fattig er lykkeligere enn en stormann som lyver.

Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

23 Herrens frykt fører til liv, og mett får en gå til hvile uten å bli hjemsøkt med ulykke.

HERRENS Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

24 Den late stikker sin hånd i fatet, men fører den ikke engang tilbake til sin munn.

Den lade rækker til Fadet, men fører ej Haanden til Munden.

25 Slå spotteren, så vil den uforstandige bli klok; vis den forstandige til rette, så vil han komme til innsikt og kunnskap.

Faar Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse faar den forstandige Kundskab.

26 Den som bruker vold mot sin far og jager sin mor bort, er en dårlig, en skamløs sønn.

Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en daarlig, vanartet Søn.

27 Hold op, min sønn, med å høre på formaning, når du allikevel bare forviller dig bort fra kunnskaps ord!

Hør op, min Søn, med at høre paa Tugt og saa fare vild fra Kundskabsord.

28 Et ugudelig vidne spotter det som rett er, og de gudløses munn sluker urett.

Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.

29 Straffedommer er fastsatt for spotterne og pryl for dårers rygg.

Slag er rede til Spottere, Hug til Taabers Ryg.