Salomos Ordsprog 18

1 Den egensindige følger bare sin egen lyst; mot alle kloke råd viser han tenner.

Namni addaan of baasu ofittummaa duukaa buʼa; murtii dhugaa hundaanis ni morma.

2 Dåren bryr sig ikke om å være forstandig, men vil bare vise hvad han tenker i sitt hjerte.

Namni gowwaan hubannaa argachuutti hin gammadu; garuu yaaduma isaa ibsuutti gammada.

3 Når den ugudelige kommer, kommer også forakt, og med skammen følger spott.

Yeroo hamminni dhufu tuffiin dhufa; salphinnis qaanii wajjin dhufa.

4 Ordene i en manns munn er dype vann, visdoms kilde er en fremvellende bekk.

Dubbiin afaan namaa bishaan gad fagoo dha; burqaan ogummaa garuu bishaan yaaʼuu dha.

5 Det er ille å gi den skyldige medhold, å bøie retten for den rettferdige.

Gara nama hamaa goruun yookaan nama balleessaa hin qabne murtii qajeelaa dhowwachuun gaarii miti.

6 Dårens leber volder trette, og hans munn roper efter pryl.

Hidhiin gowwaa lola fida; afaan isaas rukutamuu itti waama.

7 Dårens munn er til ulykke for ham selv, og hans leber er en snare for hans liv.

Afaan gowwaa badiisa isaa ti; hidhiin isaas kiyyoo lubbuu isaa ti.

8 En øretuters ord er som velsmakende retter, og de trenger ned i hjertets indre.

Dubbiin hamattuu akkuma gurshaa miʼaawuu ti; gara kutaa garaattis gad buʼa.

9 Den som er lat i sin gjerning, er også en bror til ødeleggeren.

Namni hojii isaa irratti dhibaaʼu, obboleessa nama waa balleessuu ti.

10 Herrens navn er et fast tårn; til det løper den rettferdige og blir berget.

Maqaan Waaqayyoo gamoo jabaa dha; namni qajeelaan itti baqatee badiisa oola.

11 Den rikes gods er hans festning og som en høi mur i hans egen tanke.

Qabeenyi sooreyyii isaaniif magaalaa daʼoo qabduu dha; isaanis akka dallaa ol dheeraatti hedu.

12 Forut for fall ophøier en manns hjerte sig, men ydmykhet går forut for ære.

Kufaatiidhaan dura garaan namaa of tuula; gad of qabuun garuu ulfinaan dura dhufa.

13 Når en svarer før han hører, da blir det til dårskap og skam for ham.

Utuu hin dhaggeeffatin deebii kennuun, gowwummaa fi qaanii dha.

14 En manns mot kan holde ham oppe i hans sykdom; men et nedslått mot - hvem kan bære det?

Hafuurri namaa dhukkuba ni obsa; hafuura cabe garuu eenyutu obsuu dandaʼa?

15 Den forstandiges hjerte kjøper kunnskap, og de vises øre søker kunnskap.

Garaan nama hubataa beekumsa argata; gurri ogeessaas waan kana barbaada.

16 Et menneskes gave gir ham rum og fører ham frem for store herrer.

Kennaan abbicha kennuuf karaa bana; fuula namoota gurguddaa durattis isa dhiʼeessa.

17 Den som taler først i en rettsstrid, synes å ha rett; men så kommer motparten og gransker hans ord.

Hamma namni biraa dhufee isaan mormutti, namni jalqabatti himata isaa dhiʼeeffatu tokko dhugaa qabeessa fakkaata.

18 Loddet gjør ende på tretter og skiller mellem de mektige.

Ixaa buusuun wal falmii qabbaneessa; namoota wal lolan jajjaboos addaan galcha.

19 En bror som en har gjort urett mot, er vanskeligere å vinne enn en festning, og trette med ham er som en bom for en borg.

Obboleessa yakkame tokko deebisuun magaalaa daʼoo qabdu irra ulfaata; wal falmiinis akkuma danqaraa karra dallaa dhagaa ti.

20 Ved frukten av en manns munn mettes hans buk; med sine lebers grøde blir han mettet.

Ija afaan isaatiin garaan namaa quufa; dubbii arraba isaatiinis ni guuta.

21 Død og liv er i tungens vold, og hver den som gjerne bruker den, skal ete dens frukt.

Arrabni humna jireenyaatii fi duʼaa qaba; warri isa jaallatanis ija isaa nyaatu.

22 Den som har funnet en hustru, har funnet lykke og fått en nådegave av Herren.

Namni niitii argatu waan gaarii argata; fuula Waaqayyoo durattis surraa argata.

23 I ydmyke bønner taler den fattige, men den rike svarer med hårde ord.

Hiyyeessi arraba laafaadhaan dubbata; sooressi garuu sagalee jabaadhaan deebii kenna.

24 En mann med mange venner går det ille; men der er venner som henger fastere ved en enn en bror.

Namni michoota baayʼisu ni bada; garuu michuun obboleessa caalaa namatti aanu ni jira.