Salomos Ordsprog 12

1 Den som elsker tukt, elsker kunnskap; men den som hater refselse, er dum.

Ko ljubi nastavu, ljubi znanje; a ko mrzi na ukor, ostaje lud.

2 Den gode får nåde hos Herren, men den svikefulle mann fordømmer han.

Dobar èovjek dobija ljubav od Gospoda, a èovjeka zlikovca osuðuje.

3 Ugudelighet hjelper intet menneske til å stå støtt, men de rettferdiges rot rokkes ikke.

Neæe se èovjek utvrditi bezbožnošæu, a korijen pravednijeh neæe se pomaæi.

4 En god hustru er sin manns krone, men en dårlig er som råttenhet i hans ben.

Vrijedna je žena vijenac mužu svojemu; a koja ga sramoti, ona mu je kao trulež u kostima.

5 De rettferdige tenker bare på det som rett er; de ugudeliges råd er svik.

Misli su pravednijeh prave, a savjeti bezbožnijeh prijevara.

6 De ugudelige taler alltid om å lure efter blod, men de opriktiges munn frelser dem.

Rijeèi bezbožnijeh vrebaju krv, a pravedne izbavljaju usta njihova.

7 De ugudelige kastes over ende, og så er de ikke mere; men de rettferdiges hus står fast.

Obaraju se bezbožni da ih nema, a dom pravednijeh ostaje.

8 En mann roses alt efter som han har forstand, men den hvis hjerte er forvendt, blir til forakt.

Prema razumu svom hvali se èovjek; a ko je opaka srca, prezreæe se.

9 Bedre er en småkårsmann som har en tjener, enn en som vil være storkar, men ikke har brød.

Ko se snebiva, a ima slugu, bolji je od onoga koji se velièa a hljeba nema.

10 Den rettferdige har omsorg for sin buskap, men den ugudeliges hjerte er hårdt.

Pravednik se brine za život svojega živinèeta, a u bezbožnika je srce nemilostivo.

11 Den som dyrker sin jord, mettes med brød; men den som jager efter tomme ting, er uten forstand.

Ko radi svoju zemlju, biæe sit hljeba; a ko ide za besposlicama, bezuman je.

12 Den ugudelige attrår det som er en snare for de onde; men de rettferdige gir Gud fast rot.

Bezbožnik želi obranu oda zla, ali korijen pravednijeh daje je.

13 I lebenes synd ligger en ond snare, men den rettferdige kommer ut av trengsel.

Zlome je zamka u grijehu usana njegovijeh, a pravednik izlazi iz tjeskobe.

14 Av sin munns frukt mettes en mann med godt, og hvad et menneskes hender har gjort, det gjengjeldes ham.

Od ploda usta svojih siti se èovjek dobra, i platu za djela svoja prima èovjek.

15 Dårens vei er rett i hans egne øine, men den som hører på råd, er vis.

Bezumniku se èini prav put njegov; ali ko sluša savjet, mudar je.

16 Dårens vrede blir kjent samme dag, men den som skjuler krenkelser, er klok.

Gnjev bezumnikov odmah se pozna, ali pametni pokriva sramotu.

17 Den som er ærlig i sine ord, taler sannhet, men et falskt vidne taler svik.

Ko govori istinu, javlja što je pravo, a lažni svjedok prijevaru.

18 Mange taler tankeløse ord, som stikker likesom sverd; men de vises tunge er lægedom.

Ima ko govori kao da maè probada, a jezik je mudrijeh lijek.

19 Sannhets lebe blir fast for all tid, men falskhets tunge bare et øieblikk.

Istinita usta stoje tvrdo dovijeka, a jezik lažljivi za èas.

20 Det er svik i deres hjerte som smir ondt; men de som råder til fred, får glede.

Koji zlo misle, prijevara im je u srcu, a radost je onima koji svjetuju na mir.

21 Det rammer ikke den rettferdige noget ondt, men de ugudelige får ulykke i fullt mål.

Nikaka nesreæa neæe zadesiti pravednika, a bezbožnici æe se napuniti zla.

22 Falske leber er en vederstyggelighet for Herren, men de som går frem med ærlighet, er ham til velbehag.

Mrske su Gospodu lažljive usne; a koji rade vjerno, mili su mu.

23 Et klokt menneske skjuler det han vet, men dårers hjerte roper ut sin dårskap.

Pametan èovjek pokriva znanje, a srce bezumnijeh razglašuje bezumlje.

24 Den flittiges hånd kommer til å styre, men lathet blir træl.

Ruka radljiva gospodariæe, a lijena æe davati danak.

25 Sorg i en manns hjerte trykker det ned, men et godt ord gleder det.

Briga u srcu èovjeèijem obara; a dobra rijeè razveseljava.

26 Den rettferdige veileder sin næste, men de ugudeliges vei fører dem vill.

Pravedniku je bolje nego bližnjemu njegovu; a bezbožnike zavodi put njihov.

27 Lathet steker ikke sin fangst, men flid er en kostelig skatt for et menneske.

Ljenivac neæe peæi lova svoga, a u vrijedna je èovjeka dobro dragocjeno.

28 På rettferds sti er liv, og en ryddet vei fører ikke til døden.

Na putu pravde život je, i kuda ide staza njezina nema smrti.