< Salomos Ordsprog 11 >

1 Falsk vekt er en vederstyggelighet for Herren, men fullvektige lodder er ham til velbehag.
Havigema huno avamente'ma refkohu so'ema nosia vahera, Ra Anumzamo'a agoteno avesra hunente. Hianagi avamente'ma fatgo huno mizama asea vaheku avesinente.
2 Med overmot følger skam, men de ydmyke har visdom.
Kavufga atare'zamo'a, kagazeza erigamigahie. Hianagi kavufga anteramizamo'a, knare antahintahiza erino egahie.
3 De opriktiges rettsinn leder dem, men de troløses forvendte sinn ødelegger dem.
Maka zampima tamage huno fatgo avu'ava'ma hanimofona, ana avu'avazamo kegava huntegahie. Hianagi hazenke vahe'mofo akrehe akrehe'zamo'a, zamagrira zamahe fanane hugahie.
4 Gods hjelper ikke på vredens dag, men rettferdighet frir fra døden.
Refkoma hugantesia knarera, feno zankamo'a kaza osugosie. Hianagi fatgoma huno mani'zamo'a frizampintira kagu'vazigahie.
5 Den ustraffeliges rettferdighet gjør hans vei jevn, men den ugudelige faller ved sin ugudelighet.
Fatgo vahe'mokizmia tamage hu zamavu'zamava'mo hanige'za, kama nevaza kamo'a, knare hu'nesige'za vugahaze. Hianagi havi vahe'mokizmia zamagra nehanaza kumimofo kna'amo, zamazeri traka hugahie.
6 De opriktiges rettferdighet frelser, men de troløse fanges i sin egen ondskap.
Fatgo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmia, fatgo zamavu'zmava zmimo'a zamagu nevazie. Hianagi fatgo osu vahe'mokizmia fatgo osu zamavu'zmava zamo zamazerigahie.
7 Når et ugudelig menneske dør, blir hans håp til intet, og med det som de onde stunder efter, er det forbi.
Kefozama nehia vahe'mo'ma erinaku'ma amuha'ma nehia zamo'a frisigeno'a anama erinaku'ma amuhama nehiazamo'a, amane zankna hugahie.
8 Den rettferdige utfries av trengsel, og den ugudelige kommer i hans sted.
Hazenke zamo'ma fatgo vahete'ma esniana, Ra Anumzamo'a aza huno avare atrenigeno, ana hazenke zamo'a kefozama nehanaza vahete egahie.
9 Med munnen ødelegger den gudløse sin næste, men ved sin kunnskap utfries de rettferdige.
Anumzamofonku'ma kore'ma hunte'za agoragama omaniza vahe'mo'za, kezmireti tava'ozmire'ma mani'namokizmia zamazeri haviza nehaze. Hianagi fatgo vahe'mo'za ama' antahi'za zamimo zamagu nevazie.
10 Når det går de rettferdige godt, jubler byen, og når de ugudelige omkommer, lyder fryderop.
Fatgo vahe'mo'zama nomani'za zamifima knare hazageno'a, rankumapi vahe'mo'za musenkase nehaze. Hagi kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'ma fri'zage'za, havizama nehia zana vagaregahie hu'za tusi muse nehaze.
11 Ved de opriktiges velsignelse blir en by ophøiet, men de ugudeliges munn bryter den ned.
Anumzamo'ma fatgo vahe'mofo nomani'zama asomu'ma huntegeno'a, rankuma'mofo agimo'a marenerie. Hianagi kefo avu'ava'ma nehia vahe'mofo agipinti'ma esia kemo'a, rankumara eri haviza hutregahie.
12 Den som taler foraktelig om sin næste, er uten forstand; men en forstandig mann tier.
Tava'ozmire'ma nemaniza vahe'ma zamage henkaminetaza vahe'mo'za, neginagi vahe mani'naze. Hianagi fatgo antahi'zane vahe'mo'za kea osu akohe'za nemanize.
13 Den som går omkring som baktaler, åpenbarer hemmeligheter; men den som er trofast i ånden, skjuler saken.
Iza'o vahe amefi kema huno vanoma hanimo'a, oku'a fraki'nesia zana huama hugahie. Hianagi tamage kema hu vahe'mo'a, nefu'ma hu'ne'nia zana huama huontegosie.
14 Hvor det intet styre er, faller folket; men hvor det er mange rådgivere, der er frelse.
Ama' antahi'zane kva vahe'ma omanisigeno'a, kuma'mo'a haviza hugahie. Hianagi knare antahi'zama ami vahe'ma rama'ama mani'nenageno'a, kuma'mo'a hankavetino knare hugahie.
15 Ille går det den som går i borgen for en fremmed; men den som skyr å gi håndslag, er sikker.
Mago'mo'ma vahepinti'ma nofi'ma hu'nesigenka, anazamofo nona hu'na miza kamigahue hunka hanunka, knaza erifore hugahane. Hianagi ana'ma hu'zanku'ma avesrama hanimo'a, agra'a agu'vazigahie.
16 En yndig kvinne vinner ære, og voldsmenn vinner rikdom.
Rimpa fru avu'ava'ene a'mofona, agesga hunentaze. Hianagi vaheku'ma asuragionte ne'mo'a, feno zanke e'nerie.
17 En godgjørende mann gjør vel mot sig selv, men en hårdhjertet mann ødelegger sig.
Vahe'mofo asuraginteno so'e avu'ava'ma hunte ne'mo'a, agra'a azeri so'e nehie. Hianagi vahe'mokizmi havizama huzmantea ne'mo'a, agra'a azeri haviza nehie.
18 Den ugudelige vinner en lønn som svikter, men den som sår rettferdighet, får en lønn som varer.
Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za antesaza feno zamimo'a atupa knafi megahie. Hianagi fatgo vahe'mokizmi mizamo'a, za'za kna megahie.
19 Den som står fast i rettferdighet, ham blir det til liv; men den som jager efter ondt, volder sin egen død.
Fatgo vahe'mo'za knare manizanku nehakaze. Hianagi havi avu'avazama nevaririza vahe'mo'za fri'zanku nehakaze.
20 En vederstyggelighet for Herren er de hvis hjerte er forvendt; men til velbehag for ham er de hvis vei er ustraffelig.
Hagi akrehe akrehe avu'ava zama agu'afima me'nea vahe'mofona, Ra Anumzamo'a agotenezmante. Hianagi fatgoma hu'za nemaniza vaheku, Ra Anumzamo'a musena hunezmante
21 Visselig, den onde blir ikke ustraffet, men de rettferdiges ætt slipper unda.
Tamage, havi avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za hazenkea agateore'za, ana hazenkea erigahaze. Hianagi fatgo vahe'mokizmi mofavreramina, Ra Anumzamo'a keaga huozmanteno zamagu'vazigahie.
22 Som en gullring i et svinetryne er en fager kvinne som er uten forstand.
Hentofa agi agonane a'mo'ma fatgo osu avu'ava'ma nehia a'mo'a, agra afu'mofo golire tro hunte rinima agonafi antanintaza kna hu'ne.
23 De rettferdiges attrå er bare det som godt er; de ugudelige har vrede i vente.
Fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za, knare'zama erifore'ma hanaza zanku zamave'nesie. Hianagi havi zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za hazenkefi manigahune hu'za antahigahaze.
24 Den ene strør ut og får ennu mere; den andre holder tilbake mere enn rett er, og det blir dog bare fattigdom.
Zamagragu'ma ontahi'za vahe'ma zamaza nehaza vahe'mo'za, zamagra mago'ane eri avitegahaze. Hianagi rumofo amiga zama omisnazana, maka zankura eme atupa hugahaze.
25 Den som velsigner, skal trives, og den som lesker andre, han blir selv lesket.
Muse hu'za vahe'ma veva'ma nehaza vahe'mo'za zamagra rama'aza erigahaze. Vahe'ma zamazahu vahe'mo'za, ana nona'a erigahaze.
26 Den som holder korn tilbake, ham banner folket; men velsignelse kommer over dens hode som selger korn.
Iza'o ne'zama'ama zagore'ma otreno, azeri akonama hania vahe'mofona, vahe'mo'za huhaviza huntegahaze. Hianagi iza'o ne'zama'ama zagore'ma atresimofona, asomu'mo agritera megahie.
27 Den som søker hvad godt er, søker det som er til behag; men den som higer efter ondt, over ham kommer det onde.
Iza'o knare avu'ava zanku'ma kazigazi huno hakesimo'a, knare'za erinkeno, kefo zanku'ma hake'simo'a, kefoza erigahie.
28 Den som setter sin lit til sin rikdom, han skal falle; men de rettferdige skal grønnes som løvet.
Iza'o rama'a fenoma ante'nesia zanku'ma antahintahima hanimo'a, evuramigahie. Hianagi fatgo vahe'mo'za zafamo anina eri mareankna hu'za tretre hugahaze.
29 Den som setter sitt hus i ulag, skal arve vind, og dåren blir en tjener for den vise.
Naga'amofoma hazanke'ma erimisimo'a, mago'zana erisinti oharegosie. Neginagima hanaza vahe'mo'za ama' antahi'zane vahe'mokizmi eri'za vahe manigahaze.
30 Den rettferdiges frukt er et livsens tre, og den vise fanger sjeler.
Fatgo vahe'mofo avu'avamo'a, asimu eri zafagna hu'ne. Hagi iza'o vahe'ma agu'mavazimo'a ama' antahi'zane vahe mani'ne.
31 Se, den rettferdige får sin lønn på jorden, hvor meget mere da den ugudelige og synderen!
Ama mopafina fatgo vahe'mo'za miza zamia e'nerisage'za, kefo zamavu'zamava'ma nehanaza vahe'mo'zane, kumi vahe'mo'za knazana erigahaze.

< Salomos Ordsprog 11 >