< Salomos Ordsprog 1 >

1 Ordsprog av Salomo, Davids sønn, Israels konge.
Dies sind die Sprüche Salomos, des Königs Israels, Davids Sohns,
2 Av dem kan en lære visdom og tukt og å skjønne forstandige ord;
zu lernen Weisheit und Zucht, Verstand,
3 av dem kan en motta tukt til klokskap og lære rettferdighet og rett og rettvishet;
Klugheit, Gerechtigkeit, Recht und Schlecht,
4 de kan gi de enfoldige klokskap, de unge kunnskap og tenksomhet.
daß die Albernen witzig und die Jünglinge vernünftig und vorsichtig werden.
5 Den vise skal høre på dem og gå frem i lærdom, og den forstandige vinne evne til å leve rett.
Wer weise ist, der höret zu und bessert sich; und wer verständig ist, der läßt ihm raten,
6 Av dem kan en lære å forstå ordsprog og billedtale, vismenns ord og deres gåter.
daß er vernehme die Sprüche und ihre Deutung, die Lehre der Weisen und ihre Beispiele.
7 Å frykte Herren er begynnelsen til kunnskap; visdom og tukt foraktes av dårer.
Des HERRN Furcht ist Anfang zu lernen. Die Ruchlosen verachten Weisheit und Zucht.
8 Hør, min sønn, på din fars tilrettevisning og forlat ikke din mors lære!
Mein Kind gehorche der Zucht deines Vaters und verlaß nicht das Gebot deiner Mutter!
9 For de er en fager krans for ditt hode og kjeder om din hals.
Denn solches ist ein schöner Schmuck deinem Haupt und eine Kette an deinem Halse.
10 Min sønn! Når syndere lokker dig, da samtykk ikke!
Mein Kind, wenn dich die bösen Buben locken, so folge nicht!
11 Når de sier: Kom med oss! Vi vil lure efter blod, sette feller for de uskyldige uten grunn;
Wenn sie sagen: Gehe mit uns, wir wollen auf Blut lauern und den Unschuldigen ohne Ursache nachstellen;
12 vi vil sluke dem levende som dødsriket, med hud og hår, likesom det sluker dem som farer ned i graven; (Sheol h7585)
wir wollen sie lebendig verschlingen wie die Hölle, und die Frommen, als die hinunter in die Grube fahren; (Sheol h7585)
13 vi vil finne alle slags kostelig gods, fylle våre hus med rov;
wir wollen groß Gut finden; wir wollen unsere Häuser mit Raube füllen;
14 du skal få kaste lodd om det med oss, vi skal alle ha samme pung -
wage es mit uns; es soll unser aller ein Beutel sein:
15 slå da ikke følge med dem, min sønn, hold din fot borte fra deres sti!
mein Kind, wandle den Weg nicht mit ihnen; wehre deinem Fuß von ihrem Pfad!
16 For deres føtter haster til det onde, og de er snare til å utøse blod;
Denn ihre Füße laufen zum Bösen und eilen, Blut zu vergießen.
17 til ingen nytte blir garnet utspent så alle fuglene ser det;
Denn es ist vergeblich, das Netz auswerfen vor den Augen der Vögel.
18 de lurer efter sitt eget blod, de setter feller for sig selv.
Auch lauern sie selbst untereinander auf ihr Blut, und stellet einer dem andern nach dem Leben.
19 Så går det hver den som søker urettferdig vinning; den tar livet av sine egne herrer.
Also tun alle Geizigen, daß einer dem andern das Leben nimmt.
20 Visdommen roper høit på gaten, den lar sin røst høre på torvene;
Die Weisheit klagt draußen und läßt sich hören auf den Gassen.
21 på hjørnet av larmfylte gater roper den, ved portinngangene, rundt omkring i byen taler den og sier:
Sie ruft in der Tür am Tor vorne unter dem Volk; sie redet ihre Worte in der Stadt:
22 Hvor lenge vil I uforstandige elske uforstand og spotterne ha lyst til spott og dårene hate kunnskap?
Wie lange wollt ihr Albernen albern sein und die Spötter Lust zu Spötterei haben und die Ruchlosen die Lehre hassen?
23 Vend om og gi akt på min tilrettevisning! Da vil jeg la min ånd velle frem for eder, jeg vil kunngjøre eder mine ord.
Kehret euch zu meiner Strafe! Siehe, ich will euch heraussagen meinen Geist und euch meine Worte kundtun.
24 Fordi jeg ropte, og I ikke vilde høre, fordi jeg rakte ut min hånd, og ingen gav akt,
Weil ich denn rufe, und ihr weigert euch; ich recke meine Hand aus, und niemand achtet drauf,
25 fordi I forsmådde alle mine råd og ikke vilde vite av min tilrettevisning,
und laßt fahren allen meinen Rat und wollt meiner Strafe nicht:
26 så vil også jeg le når ulykken rammer eder, jeg vil spotte når det kommer som I reddes for,
so will ich auch lachen in eurem Unfall und euer spotten, wenn da kommt, das ihr fürchtet,
27 når det I reddes for, kommer som et uvær, og eders ulykke farer frem som en stormvind, når trengsel og nød kommer over eder.
wenn über euch kommt wie ein Sturm, das ihr fürchtet, und euer Unfall als ein Wetter, wenn über euch Angst und Not kommt.
28 Da skal de kalle på mig, men jeg svarer ikke; de skal søke mig, men ikke finne mig.
Dann werden sie mir rufen, aber ich werde nicht antworten; sie werden mich frühe suchen und nicht finden.
29 Fordi de hatet kunnskap og ikke vilde frykte Herren,
Darum daß sie hasseten die Lehre und wollten des HERRN Furcht nicht haben,
30 fordi de ikke vilde vite av mitt råd og foraktet all min tilrettevisning,
wollten meines Rats nicht und lästerten alle meine Strafe,
31 derfor skal de ete frukten av sine gjerninger, og av sine onde råd skal de mettes.
so sollen sie essen von den Früchten ihres Wesens und ihres Rats satt werden.
32 For de uforstandiges selvrådighet dreper dem, og dårenes trygghet ødelegger dem;
Das die Albernen gelüstet, tötet sie, und der Ruchlosen Glück bringt sie um.
33 men den som hører på mig, skal bo trygt og leve i ro uten frykt for ulykke.
Wer aber mir gehorchet, wird sicher bleiben und genug haben und kein Unglück fürchten.

< Salomos Ordsprog 1 >