Nehemias 9
1 På den fire og tyvende dag i samme måned samlet Israels barn sig og holdt faste, klædd i sekk og med jord strødd på sine hoder.
Chuche lha nisomni le ni li nin, mipi akikhom kit’un, tuchung hin an angol’un khaodip pon asil’un, aluchunguva vut akinu’uvin ahi.
2 Og Israels ætt skilte sig fra alle fremmede og stod så frem og bekjente sine synder og sine fedres misgjerninger.
Israel chilhah ho jouse gamchom miho a konin akidal se uvin chule amaho chonset nale apu apateu chonset na aphongdoh tauvin ahi.
3 Så blev de stående på sin plass mens det blev lest op for dem av Herrens, deres Guds lovbok en fjerdedel av dagen, og en annen fjerdedel av dagen avla de bekjennelse og tilbad Herren sin Gud.
Pakai Pathen danbu a kona akisim phong tengleh, nidan thum sungin adinnau munah ading chahkheh jiuvin ahi. Chujou tengleh nidan thum ma achonset nau phondoh nale Pakai a Pathen’u chibai bohnan amangun ahi.
4 Josva og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani og Kenani trådte op på levittenes forhøining, og de ropte med høi røst til Herren sin Gud.
Levite - Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebaniah, Bunni, Sherebiah, Bani, chuleh Kenani- hichenghi Levite kalbia adingun Pakai a Pathen u kom’ah othong sangtah in asamun apentho jengun ahi.
5 Og levittene Josva og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodia, Sebanja og Petahja sa: Stå op og lov Herren eders Gud fra evighet til evighet! Ja, lovet være ditt herlige navn, som er ophøiet over all lov og pris!
Chujouchun Levite lamkaiho chu: Joshua, Kadmiel, Bani, Hashabneiah, Sherebiah, Hodiah, Shebaniah, chule Pethahiah chun mipi ho chu ahin sam in, hiti hin ajah uvah ahinsei taove: “Dingdoh uvin lang Pakai na Pathen’u thangvah un, ajeh chu ama tonsot tonsotna hingjing jeng ahi,” atiuve. Hijouchun amaho ataovun, “Namin loupi hi vahchoiyin umhen! Phatthei bohna le thangvahna ho jouse chunga choisangin umhen!” atiuve.
6 Du alene er Herren, du har gjort himlene, himlenes himler og all deres hær, jorden og alt som er på den, havene og alt som er i dem, og du holder det alt sammen i live, og himmelens hær tilbeder dig.
“Nangma changseh bou Pakai nahi. Nangin vanho leh vanthamjol chuleh ahsi jouse nasem ahi. Nangin leiset le twikhanglen chuleh asunga umho jouse nasem ahi. Nangin aboncha hi nahoibit ahin vanna vantilte jousen chibai naboh un ahi.”
7 Det var du, Herre Gud, som utvalgte Abram og førte ham ut fra kaldeernes Ur og gav ham navnet Abraham.
“Nangma hi Pakai Pathen nahin Ur gam'a um Chaldea mite lah a kona Abram nana lhendoh a nahin puidoh a, amin jong Abraham a nakhel peh ahi.”
8 Og du fant hans hjerte trofast mot dig, og du gjorde den pakt med ham at du vilde gi hans ætt kana'anittenes, hetittenes, amorittenes og ferisittenes og jebusittenes og girgasittenes land; og du holdt ditt ord, for du er rettferdig.
“Aman kitah na ana subulhit jeh'in Canaan mite, Hit mite, Amon mite, Periz mite, Jebus mite, chule Gargash mite, gamhi amaleh achilhahte peh dingin kitepna nana neipi in ahi. Chuleh nangin nakitepna bangin nana tongdoh in ahi. Ajehchu nangma hi aseidohsa thuchenga kitah jing jenga nahi.”
9 Du så våre fedres nød i Egypten, og du hørte deres rop ved det Røde Hav,
“Nangin kapu kapateu Egypt gam'a aum laiyuva agenthei nau nana mupeh in, chuleh twikhanglen panga akanao nangaipeh in ahi.”
10 og du gjorde tegn og undergjerninger med Farao og alle hans tjenere og alt folket i hans land; for du visste at de hadde faret overmodig frem mot dem, og du vant dig et stort navn, som det kan sees på denne dag.
“Hitichun kapu kapateu anabol genthei jeh’un nangman Pharaoh leh avaihomho chuleh amipite dounan melchihna thilkidang tah tah nana boldoh in ahi.”
11 Du kløvde havet for dem, og de gikk midt igjennem havet på det tørre; du kastet deres forfølgere i dypet, så de sank som sten i de veldige vann.
“Nangman twikhanglen chu nana homkhen in namite tolgo’a lam nana jotsah in ahi. Chule nangman agalmiteu chu twikhanglen sunga nana lehlut’in ahi. Chujongle amaho chu twipi noilanga song bangin analhum mang jengun ahi.”
12 Du ledet dem i en skystøtte om dagen og i en ildstøtte om natten for å Iyse for dem på den vei de skulde gå.
“Nangman kapu kapateu chu sun tengleh meilom in nana puiyin, jan tengleh meikong lomin nana puiyin, alampi diu nana musah jingin ahi.”
13 Du steg ned på Sinai berg og talte med dem fra himmelen; du gav dem rette befalinger og trygge lover, gode forskrifter og bud.
“Chule nangma Sinai molsang chunga nahung kumlhan chuleh vanna konin nahin seiyin ahi, che na daan le thuhil dihtah tah nanapen chuleh thupeh leh thugahna hoitah tah nana pen ahi.”
14 Du kunngjorde dem din hellige sabbat; du gav dem bud og forskrifter og lover gjennem din tjener Moses.
“Chule nangman nachol ngah nitheng chungchang hilchet na jong nana pen chule nangman nalhachapa Mose mangchan nathupeh ho le nathu gah na chuleh nathuhil ho anit diuvin nana seipeh in ahi.”
15 Du gav dem brød fra himmelen når de hungret, og lot vann komme frem av klippen for dem når de tørstet, og du bød dem å dra inn og ta det land i eie som du med opløftet hånd hadde svoret at du vilde gi dem.
“Chuti chun amaho agil’u akel tengleh van'a konin changlhah nana pen; adangchah tengule songpia konin twi napen ahi; Nangin peh dinga nana tep peh gamho alokhum diuvin thupeh jong nana pen ahi.”
16 Men de, våre fedre, var overmodige og hårdnakkede og hørte ikke på dine bud.
“Ahinlah kapu kapateu chu ana kiletsah’un chuleh ana louchal’un ahi, chuleh nathupeh chu ana nahsah pouvin ahi.”
17 De vilde ikke høre og kom ikke i hu de undergjerninger du hadde gjort for dem, men var hårdnakkede og valgte sig en høvding og vilde i sin gjenstridighet vende tilbake til sin trældom; men du er en Gud som tilgir, nådig og barmhjertig, langmodig og rik på miskunnhet, og du forlot dem ikke.
“Amaho nathua nun ding ana nom pouvin, chuleh amaho dinga thilkidang nana bolpeh ho ana geldoh jitapouvin ahi. Chusangin alouchal’un Egypt’a asoh channa languva le puikit dingin lamkai ana kilhen doh’un ahi! Ahiyeng vang'in nangma hi mi ngaidam hat, milungset them le mikhoto them, lunghang vah lou chuleh ngailut na dimset Pathen nahi.”
18 Ja, de støpte sig endog en kalv og sa: Dette er din Gud, som førte dig op fra Egypten. Og de gjorde sig skyldige i store bespottelser.
“Amahon bongnou tobang milim semthu ana kisem doh’uva chuleh hitia ana seiyuva, hiche hi na Pathen’u Egypt a kona nahin puidoh pao chu ahi anatiuvin, hitobang tah hin Pathen taitom na chu ana neitaovin ahi.”
19 Men du - i din store barmhjertighet forlot du dem ikke i ørkenen; skystøtten vek ikke fra dem om dagen, men ledet dem på veien, ei heller vek ildstøtten fra dem om natten, men lyste for dem på den vei de skulde gå.
“Ahiyeng vang'in na mikhoto na alet jeh in nangin gamthip gam'a chun nana dalha pon ahi. Suntengleh meilom in napuiyin, jantengleh mei kongin napui jing nalaiyin ahi.”
20 Du gav dem din gode Ånd til å lære dem; du nektet ikke deres munn din manna, og du gav dem vann når de tørstet.
“Naphat na Lhagao chu mangchan nana hiljing nalaiyin, agilkel tengule aneh diuvin vanna konin Manna napen adangchah tengule adon diu twi nape jingin ahi.
21 I firti år forsørget du dem i ørkenen, de manglet intet; deres klær blev ikke utslitt, og deres føtter blev ikke hovne.
“Kum somli sungin gamthip noiya nana khoukhah in, chuleh imacha lhahsam na anatoh khapouvin ahi. Aponsil’u jong asepon chuleh akengu jong ana napon ahi.”
22 Du gav dem riker og folk, som du skiftet ut til dem på alle kanter; de tok i eie det land som tilhørte Sihon, kongen i Hesbon, og det land som tilhørte Og, kongen i Basan.
“Chutengleh nangin kapu kapateu chu lenggam hole namdang ho chunga galjona nanapen chuleh namite hi gamsung ningkoi jousea nana koijin ahi. Amahon Heshbon lengpa Sihon toh Bashan lengpa Og gam jong anala uvin ahi.”
23 Du gjorde deres barn tallrike som himmelens stjerner og førte dem inn i det land som du hadde lovt deres fedre at de skulde komme inn i og ta i eie.
“Nangman achilhahteu chu ahsi jat naphah sahin apu apateu nana teppeh agama chun napui lutin ahi.”
24 Så kom da deres barn og tok landet i eie, og du ydmyket landets innbyggere, kana'anittene, for dem og gav dem i deres hånd, både kongene og folkene der i landet, så de kunde gjøre med dem som de vilde.
“Amaho analut’un agamu analah peh’un ahi; chule nangman nam pumpi amasanguva nana sunem in ahi. Chule gamsunga ana cheng Canaan mite jeng jong thaneilou bangin nana lhan ahi! Hitichun namiten hiche nam ho hi aleng teu pumin anop nop ana lotauvin ahi.”
25 De inntok faste byer og vant sig fruktbar jord og tok huser til eie som var fulle av alle gode ting, og uthugne brønner, vingårder og oljetrær og frukttrær i mengde; og de åt og blev mette og fete og gjorde sig til gode ved din store godhet.
“Kapu kapateuvin, kulpi kigen khum akhopi ho ahin, agam phalai jouseu ahin, analah peh’un ahi. Chule thil le lo phatah tah dimset in ho jong atou phauvin, twikul kigeihomsa hole lengpilei chuleh OIive thinglei le theiphung tamtah alahpeh’un ahi. Hitichun amahon lung nachim set’in athaodoh tokah seuvin aneuvin naphatthei bohna lhingset’a ana kivah’un ahi.”
26 Men de blev gjenstridige og satte sig op imot dig og kastet din lov bak sin rygg; de drepte dine profeter, som vidnet for dem og vilde føre dem tilbake til dig; og de gjorde sig skyldige i store bespottelser.
“Ahiyeng vang'in amaho ana louchal’un, chuleh nangma dounan ana kiphin nalaiyuvin ahi; chule nadanthu ana nungsun’un, nathemgao ten na-henga hung kile dinga ana gihsal jeh un ana that gam’un, chule nangma dounan thet um tahtah thil anabol tauvin ahi.”
27 Da gav du dem i deres fienders hånd, og de plaget dem; men når de i sin nød ropte til dig, hørte du det fra himmelen, og i din store barmhjertighet gav du dem frelsere, som utfridde dem av deres fienders hånd.
“Hijeh chun nangman agalmiteu koma nana pedohjin, amahon ana sugenthei jiuvin ahi. Ahivangin amahon athoh gimuva nakoma ahung tao tengule nangman vanna konin ataonao nangai peh kit jin; chule nami khoto na jal’in nangin ahuhdoh diu nasolpeh kityin, amahon agal miuva konin aga huhdoh juivin ahi.”
28 Men når de så kom til ro, gjorde de atter det som var ondt i dine øine, og du overlot dem i deres fienders hånd, så de hersket over dem; men når de så atter ropte til dig, hørte du det fra himmelen og utfridde dem i din barmhjertighet gang på gang.
“Ahinlah amahon olna ahin muphat phat’ule avelin nangma mitmun thilse ahin bol kit jiuvin; chuleh nangin agal mihou noiyah nasunem kit jin ahi. Ahiyeng vang'in amahon kap pum puma panpi ngaicha a nangma kom ahinbel tengule vana konin ataonao nahin sanpeh kitjin ahi. Chuti chun nami khoto na kidangtah jal'in nangin avel vel in nahuhdoh kit jin ahi.”
29 Du vidnet for dem og vilde omvende dem til din lov; men de var overmodige og hørte ikke på dine bud, de syndet mot dine lover, de som mennesket lever ved når han gjør efter dem; i sin gjenstridighet satte de skulderen imot; de var hårdnakkede og vilde ikke høre.
“Nangman na danthua ahung kilehei kitna diuvin nagih saljin ahinla amaho akiletsah un, alouchal’un, nathupeh anah sahmo jiuvin ahi. Chule na danthu ho hi ajuiju leh ahindoh jeng theina diu jong ajui nom pouvin ahi; amaho alouchal’un nangma nanung ngat’un nathu angai nom pouvin ahi.”
30 I mange år bar du over med dem og vidnet for dem ved din Ånd gjennem dine profeter; men de vendte ikke øret til, og du gav dem i fremmede folks hånd.
“Na mingailut na jal’in kum hijat pi hi nahin khongaiyin ahi; chule nangman na Lhagao Theng nahin sol in, aman themgao ho mangchan agihsal sahjin ahi. Ahinla amahon anahsah deh jipouve! Hijeh chun nangman agamsung miho khutna gal nalel sahjin ahi.”
31 Men i din store barmhjertighet gjorde du ikke aldeles ende på dem og forlot dem ikke; for du er en nådig og barmhjertig Gud.
Ahinlah na mikhoto na anat sat jeh in amaho chu nasu mangpai deh pon chule nadonda deh pon ahi. Itobanga lungset them leh khoto them nahi hitam?”
32 Og nu, vår Gud, du store, veldige og forferdelige Gud, du som holder din pakt og bevarer din miskunnhet, la det ikke tykkes dig ringe alt det onde som har rammet oss, våre konger, våre høvdinger, våre prester, våre profeter, våre fedre og alt ditt folk, fra assyrerkongenes dager til den dag idag!
“Tun vang ka Pathen’u loupi tah leh thahattah chuleh gimneitah ami ngailut na longlou puma akitepna nit jing Pathen, kathoh gimnao hi nahsah mon neikoi peh hihbeh’un; ajeh chu Assyria lengten eichotpha uva pat tuni geihin keiho le ka lengteu, kalamkai teu, ka themputeu, le kapu kapateu, namite ho jouse chunga hin hahsat na nasatah achutan ahi.”
33 Du er rettferdig i alt det som er kommet over oss; for du har vist trofasthet, men vi har vært ugudelige.
“Nei-engbol chan’un nangma hi nadih jinge, chule keiho kachonset val jeh uvin nangman kachan diuva kilom bep neipeh jiu ahi.”
34 Våre konger, våre høvdinger, våre prester og våre fedre har ikke gjort efter din lov; de har ikke hørt på dine bud og på de vidnesbyrd du lot bli dem til del.
“Kaleng teu, ka lamkaiteu, ka themputeu, kapu kapate uvin na daan anit pouvin, na daan thupeh leh nagihsal na jong anahsah pouvin ahi.”
35 Og enda de levde i sitt eget rike, og du hadde gitt dem så meget godt og overlatt dem dette vide og fruktbare land, tjente de dig ikke og vendte ikke om fra sine onde gjerninger.
“Amahon lenggam tum aneiyun, nangman naphat naho nabuhlhah khum vangun amahon nangma najen pouve; chule nangman gampha tah leh gam lentah napen ahinlah amahon athilse bolnauva konin ahung kilehei nom deh pouve.”
36 Se, vi er idag træler - vi er træler i det land du gav våre fedre, forat de skulde ete dets frukt og dets gode ting,
“Hijeh chun tuni kho hin, nangin kapu kapa teuvin nengtah le lungmong tah a anehdiu gampha tah napeh na muna hin sohchangin kaum tauve! Hiche gampha lai tah a hin kasoh changtauve.”
37 og sin rike grøde bærer det for de konger som du satte over oss for våre synders skyld, og de råder over våre legemer og vårt fe efter eget tykke. Vi er i stor nød.
“Kachonset jeh’uvin hiche gamsung sohdoh ga phatah tah ho hi nangin keiho chunga vaihom dinga na tun lengho khut nah achugam tan ahi; chule amahon keiho chungleh kagancha hou chunga tha aneitauve. Chujongle amahon adei deiyin eimangchauvin keiho kagenthei lheh jengtauve,” atiuvin ahi.
38 På grunn av alt dette gjorde vi en fast pakt og skrev den op; skrivelsen blev forsynt med segl og underskrevet av våre høvdinger, våre levitter og våre prester.
Hichun mipihon adonbut’un, “Hiche chung changa hin keihon kitepna giltah kaneiyun, hichu kajih lut’un ahi. Hiche mohor kinam khum thulhuhna lekha chunga hin ka lamkaiteu, Levite, chuleh kathempuhou min achongin ahi,” atiuvin ahi.
