Nahum 2

1 Det drar op mot dig en som vil sprede dig til alle kanter; vokt festningen, sku ut på veien, styrk dine lender, samle all din kraft!

Kdor razbija na koščke je prišel gor, pred tvoj obraz. Varuj oporišče, pazi na pot, naredi svoja ledja močna, mogočno utrdi svojo moč.

2 For Herren fører Jakobs høihet tilbake likesom Israels høihet, for ransmenn har plyndret dem og ødelagt deres vintrær.

Kajti Gospod je odvrnil Jakobovo odličnost kakor odličnost Izraela, kajti izpraznjevalci so jih izpraznili in skazili njihove trtne mladike.

3 Hans kjempers skjold er rødfarvede, stridsmennene er klædd i skarlagen, vognene i luende stål på den dag han stiller dem op, og spydene svinges.

Ščit njegovih mogočnih mož je pordečel, hrabri možje so v škrlatu. Bojni vozovi bodo s plamenečimi baklami na dan njegove priprave in ciprese bodo strašno stresene.

4 På gatene raser vognene avsted, de styrter frem over torvene; de er som bluss å se til, som lyn farer de frem.

Bojni vozovi bodo besneli po ulicah, zadevali se bodo drug ob drugega na širokih poteh, zdeli se bodo kakor bakle, tekli bodo kakor bliski.

5 Han kommer i hu sine gjæve menn; de snubler under sin gang, de haster avsted til bymuren, men skjoldtaket er reist.

Spomnil se bo svojih vrlih. Spotaknili se bodo v svoji hoji, podvizali se bodo k njegovemu obzidju in obramba bo pripravljena.

6 Portene ut mot elvene blir åpnet, og palasset forgår av angst.

Velika vrata rek bodo odprta in palača se bo raztopila.

7 Og det står fast: Hun blir avklædd, ført bort, og hennes piker kurrer som duer og slår sig for sitt bryst.

Huzzab bo odvedena v ujetništvo, privedena bo gor in njene služabnice jo bodo vodile kakor z glasom golobic, ki se bijejo po svojih prsih.

8 Og Ninive er som en dam full av vann like fra de dager det blev til. Men nu flyr de. Stans, stans! Men ingen vender sig om.

Toda Ninive so od davnine podobne vodnemu zbiralniku, vendar bodo pobegnile. »Stojte, stojte; « bodo kričali toda, nihče ne bo pogledal nazaj.

9 Røv sølv, røv gull! For det er ingen ende på skattene, en overflod av allehånde kostelige ting!

Vzemite plen srebra, vzemite plen zlata, kajti ni konca zaloge in slave vseh dragocenih stvari.

10 Tomt, tømt, uttømt! - forferdede hjerter og vaklende knær og verk i alle lender, og alles ansikter er blussende røde.

Prazna je, izpraznjena in opustošena. Srce se topi in kolena udarjajo skupaj in precej bolečine je v vseh ledjih in vsi njihovi obrazi zbirajo črnino.

11 Hvor er nu løvenes bolig, det sted hvor de unge løver fortærte sitt rov, hvor løven og løvinnen ferdedes og løveungen, og det var ingen som skremte dem?

Kje je prebivališče levov in kraj za hranjenje mladih levov, kjer je hodil lev, celó star lev in levji mladič in nihče ju ni prestrašil?

12 Hvor er løven, som røvet til dens unger hadde nok, og myrdet for sine løvinner og fylte sine huler med rov og sine boliger med det den hadde sønderrevet?

Lev je raztrgal na koščke dovolj za svoje mladiče in zadavil za svoje levinje in svoje jame napolnil s plenom in svoje brloge z ropom.

13 Se, jeg kommer over dig, sier Herren, hærskarenes Gud, og jeg vil brenne dine vogner så de går op i røk, og dine unge løver skal sverdet fortære; og jeg vil utrydde ditt rov av jorden, og dine sendebuds røst skal ikke mere høres.

»Glej, jaz sem zoper tebe, « govori Gospod nad bojevniki, »in jaz bom sežgal njene bojne vozove v dimu in meč bo použil tvoje mlade leve in iztrebil bom tvoj plen z zemlje in glasu tvojih poslancev ne bo več slišati.«