Matteus 18
1 I samme stund kom disiplene til Jesus og sa: Hvem er den største i himlenes rike?
Erah tok adi heliphante loong Jisu jiinni wang rum ano, cheng rumta, “Rangmong Hasong ni elongthoon ah o ah?”
2 Og han kalte et lite barn til sig og stilte det midt iblandt dem
Eno Jisu ih noodek ah poon ano, neng ngathong ni chap thukta,
3 og sa: Sannelig sier jeg eder: Uten at I omvender eder og blir som barn, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike.
eno baat rumta, “Ngah ih ami tiit baat rumhala sen arah noodek ah likhiik lalekkan bah, sen babah uh rangmong Hasong nah tachowang kan.
4 Derfor, den som gjør sig liten som dette barn, han er den største i himlenes rike;
Rangmong Hasong nah bah toongtang mina arah noodek likhiik angte loong aba elongthoon ang ah.
5 og den som tar imot ett sådant barn for mitt navns skyld, tar imot mig;
Eno o mina ih arah likhiik noodek ah nga mendoh noppoon ah, erah ih ngah noppoon halang.
6 men den som forfører en av disse små som tror på mig, for ham var det bedre at det var hengt en kvernsten om hans hals og han var nedsenket i havets dyp.
“O ih bah uh ngah suh hanpiite mina loong ah rangdah nah datsiit abah, erah mih rah ih jonglo ah bonjek ano juungsih nah lupdat ah eseethoon ang ah.
7 Ve verden for forførelser! for forførelser må komme; men ve det menneske som forførelsen kommer fra!
Tumthan echoojih ah arah mongrep raangtaan ih ah, tumeah neng tuungmaang matsiitjih ah eje! Erah likhiik ah saarookwih banlang ruh eah—enoothong erah reete loong raang ih tumthan echoojih ang ah!
8 Men om din hånd eller din fot frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! det er bedre for dig å gå halt eller vanfør inn til livet enn å ha to hender eller to føtter og bli kastet i den evige ild. (aiōnios g166)
“Anlak an lah ih an tuungmaang ah thetsiit halu bah, thadook uno haat uh! Laktuh latuh ih Rangmong nah chowang ah ese ang ah, lak alah pan ih roitang we nah khaamwang nang ih bah ah. (aiōnios g166)
9 Og om ditt øie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! det er bedre for dig å gå enøiet inn til livet enn å ha to øine og bli kastet i helvedes ild. (Geenna g1067)
Erah dam ih an mik ih an tuungmaang ah thetsiit halu bah, doklot haat et uh! Mikko ih Rangmong nah wang ah ese ang ah mik hop soolam nah roitang we nah khaamwang nang ih bah ah. (Geenna g1067)
10 Se til at I ikke forakter en av disse små! for jeg sier eder at deres engler i himmelen ser alltid min himmelske Faders åsyn.
“Naririh ih ban sok an arah noodek loong ah babah uh nak thaangju an. Ngah ih baat rumhala, neng Rangsah loong ah saarookwih rangmong ni seng Wah damdi tong rumla.
11 For Menneskesønnen er kommet for å frelse det som var fortapt.
Tumeah Mina Sah ah saapsah emat ete loong pang raangtaan ih ra taha.
12 Hvad tykkes eder? om et menneske har hundre får, og ett av dem forviller sig, forlater han da ikke de ni og nitti i fjellet og går bort og leter efter det som har forvillet sig?
“Mih wasiit ih heh saapsah chaasiit dowa esiit ah mat haat abah, sen ih tumjih thun an? Heh ih rook akhuh akhuh ah kaanjang adoh naamphak thengnah thiinhaat ano esiit marah emat eta saapsah rah jam sokkah ah.
13 Og hender det at han finner det, sannelig sier jeg eder: Han gleder sig mere over det enn over de ni og nitti som ikke har forvillet sig.
Ngah ih baat rumhala, heh ah esiit emat eta ah japjam ano rook akhuh akhuh loong nang ih ehan ih roon ah.
14 Således er det ikke eders himmelske Faders vilje at en eneste av disse små skal fortapes.
Erah likhiik Rangmong nawa sen Wah reh uh arah noodek loong dowa esiit uh nak toom mah ah ih thunha.
15 Men om din bror synder mot dig, da gå bort og irettesett ham i enrum! hører han på dig, da har du vunnet din bror;
“Anphoh anno an damdoh rangdah mok re haabah, kah uno heh moongtaang ah dokbaat uh. Enoothong husah ih set cham chamchi nah hot baattaan mui theng. Heh ih an jeng ah thaangchaat abah, erah an ih engaak jen ettu.
16 men vil han ikke høre, da ta ennu en eller to med dig, forat enhver sak skal stå fast ved to eller tre vidners ord.
Enoothong heh ih lathaang chaatka bah, an damdoh wasiit nyi than waksiit kaat uh, ‘tumeah wanyi wajom jengkhaap nawa ih esek ejih mok lang eah, ‘Rangteele ni jengla likhiik ah.
17 Men hører han ikke på dem, da si det til menigheten! men hører han heller ikke på menigheten, da skal han være for dig som en hedning og en tolder.
Eno erah uh heh ih lachaatka bah, chaas nah noksong suh dokbaat an. Erah taan uh lalaat chaatka bah, erah mih asuh Ranglajatte adoleh sokse seete ih ejen li et an.
18 Sannelig sier jeg eder: Alt det I binder på jorden, skal være bundet i himmelen, og alt det I løser på jorden, skal være løst i himmelen.
“Erah thoidi Ngah ih baat rumhala: marah sen ih arah hatoh ni ehaam et han rah rangmong nah uh ehaam et ah, nyia marah sen ih hatoh ni jen re thuk ehan erah rangmong nah uh ejen re ejih ang ah.
19 Atter sier jeg eder: Alt det to av eder på jorden blir enige om å bede om, det skal gis dem av min Fader i himmelen.
“Erah dam ih Ngah ih boot baat rumhala: arah hatoh nah marah sen wanyi ah roomtong anno thungpun lam ih rangsoom anbah, erah ah Rangmong nawa seng Wah ih sen suh ehoonkot ehan.
20 For hvor to eller tre er samlet i mitt navn, der er jeg midt iblandt dem.
Tumeah o mina wanyi jom nga mendoh lomtong ah, erah doh Ngah sen damdoh eje ang hang.”
21 Da gikk Peter til ham og sa: Herre! hvor ofte skal min bror synde mot mig og jeg tilgi ham det? så meget som syv ganger?
Erah lidi Pitar ih Jisu suh cheng wangta, “Teesu, ngaaphoh ngaano nga damdoh mok miksuk muiha bah, ngah ih ja mathan jen biin anaan ang? Jaasinet taan tama?”
22 Jesus sa til ham: Jeg sier dig: Ikke syv ganger, men sytti ganger syv ganger.
“Jaasinet tah angka,” Jisu ih ngaakbaatta, “Jaarook sinet jaasinet biin anaan theng,
23 Derfor er himlenes rike å ligne med en konge som vilde holde regnskap med sine tjenere.
tumeah Rangmong hasong ah arah likhiik. Jaasiit luungwang wasiit ih heh laksuh loong dowa thaangsoot ngaaksuh rumta.
24 Men da han begynte på opgjøret, blev en ført frem for ham, som skyldte ti tusen talenter.
Luungwang ih thaang ah phang suh rum adi laksuh loong ah ih mih wasiit nopsiit wanrumta, erah mih adi luungwang thaangsoot hecha helaak tong arah angta.
25 Men da han ikke hadde noget å betale med, bød hans herre at han skulde selges, han og hans hustru og barn og alt det han hadde, og at der skulde betales.
Erah laksuh adi thaangsoot jen themtheng ngun taluita, erah thoidi luungwang ih laksuh asuh heh minuh nyia hesuh hesah nyia heh nyamka loong ah sang ano thaang ah toom them ah ih baatta.
26 Da falt denne tjener ned for ham og sa: Vær langmodig med mig, så skal jeg betale dig alt sammen!
Laksuh ah heh lakudi tong ano luungwang lasih jota. ‘Ngah biin anaan et weehang,’ ih chuut huungta, ngah ih ngaakthem et weeha!’
27 Da ynkedes denne tjeners herre inderlig over ham, og lot ham løs og eftergav ham gjelden.
Luungwang ih heh minchan ah dong ano heh thaangsoot uh lakah ngaaksuh thang ih biin anaan ano kaat thukta.
28 Men da denne tjener gikk ut, traff han en av sine medtjenere som skyldte ham hundre penninger, og han tok fatt på ham og holdt på å kvele ham og sa: Betal det du skylder!
“Eno erah laksuh ah dokkhoom kah ano heh joonte laksuh wasiit di chomui kata, erah wah ah dowa ngun amasah ngaak chojih eje angta. Heh ih erah wah ah joh ano heboh ni supphiitta. Eno liita, ‘Nga ngun nam tahang ah ngaak kohang!’
29 Da falt hans medtjener ned og bad ham og sa: Vær langmodig med mig, så skal jeg betale dig!
Heh joonwah laksuh ah kottong ano heh lasih ah jota, ‘Ngah biin anaan et weehang, ngah ih ngaakthem et weeha!’
30 Men han vilde ikke; han gikk bort og kastet ham i fengsel, til han betalte det han var skyldig.
Ang abah uh heh tanookta; erah nang ih heh ih phaatak ni hethaang maang ngaakthem them et sakta.
31 Men da hans medtjenere så hvad som skjedde, blev de meget bedrøvet, og de kom og fortalte sin herre alt det som var skjedd.
Eno laksuh rukho loong ih erah sok rum ano rapne ih thungjoong rumta, eno luungwang asuh jaatrep baatwan rumta.
32 Da kalte hans herre ham for sig og sa til ham: Du onde tjener! all din gjeld eftergav jeg dig, fordi du bad mig;
Eno luungwang ah ih laksuh ah noppoon wan ano liita. ‘Dah moong an ah! ‘Ngah ih botseh an dowa ngaak sujih angta ang ah biin anaan taha, an chuut huung thoidi ah.
33 burde ikke også du forbarme dig over din medtjener, likesom jeg forbarmet mig over dig?
An ih uh an joonte ah minchan et jaat ba hanih, ngah ih an minchan taha likhiik ah.’
34 Og hans herre blev vred, og overgav ham til dem som piner, inntil han betalte alt det han var ham skyldig.
Luungwang ah rapne ih khata, eno heh ih laksuh ah phaatak ni sak wanthuk ano hethaang maang ngaakthem them ih chamthukta.”
35 Således skal også min himmelske Fader gjøre med eder om ikke enhver av eder av hjertet tilgir sin bror.
Eno Jisu ih thoonbaatta, “Erah raang ih rangmong nawa seng Wah reh uh emamah et han sen joonte ah sen ten nawa ih lajen biin anaan kanbah ah.”
