Lukas 7
1 Da han hadde fullendt sin tale for folkets ører, gikk han inn i Kapernaum.
Jisasi'ma ana miko veama rempima huzami vagareteno zamatreno Kapaneamu kumate vu'ne.
2 Og en høvedsmann hadde en tjener som var syk og nær ved å dø, og han var ham meget kjær.
Mago 100'a sondia vahete kva nera, vahe'mo'za antahi nemiza ne'mofo, kazokzo eri'za ne'amo'a, kri erino fri'za nehigeno,
3 Da han nu hørte om Jesus, sendte han nogen av jødenes eldste til ham og bad ham at han vilde komme og helbrede hans tjener.
ana sondia vahete kva ne'mo'a Jisasinkema nentahino, Jiu ranra vahe'mokizmi huzmantege'za kazokzo eri'za vahe'a eme azeri so'e hunteniegu ome antahigenaku Jisasintega vu'naze.
4 De kom da til Jesus, og bad ham inderlig og sa: Han er vel verd at du gjør dette for ham;
Zamagrama Jisasinte enehanati'za amanage hu'za hanaveti'za antahige'naze. Ana sondia kva nera knare'za nehia nekinka, Kagra amne aza hugahane.
5 for han elsker vårt folk, og det er han som har bygget synagogen for oss.
Na'ankure agra tagrikura avesineranteno, osi mono nontinena ki'ne.
6 Jesus gikk da med dem. Men da han ikke hadde langt igjen til huset, sendte høvedsmannen nogen venner til ham og lot si: Herre, umak dig ikke! for jeg er for ringe til at du skal gå inn under mitt tak;
Jisasi'a magoka zamagrane vuno, nontava'onte uravao nehigeno, ana sondia kva ne'mo'a rone'amokizimi huzmantege'za Jisasinte vu'za, huzmante'nea kea ome asami'naze. Ramoka nagri nontegama ezankura amuho osuo. Na'ankure nagri nontega kagrama e'arera knarera osu'noe. E'ina hu'nogu, Kagrite'ma esuana knare osu'noe.
7 derfor aktet jeg mig heller ikke verdig til å gå til dig; men si et ord, så blir min dreng helbredet!
E'ina hu'nogu, Kagrite'ma esuana knare osu'noe. Hianagi eri'za vahe'nimofo magoke ke hugeno kri'amo'a amne hunteno.
8 For jeg er også en mann som står under overordnede, men har stridsmenn under mig igjen; og sier jeg til den ene: Gå! så går han, og til en annen: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gjør dette! så gjør han det.
Na'ankure nagranena rankva ne'mofo agoraga'a mani'noge'za, ete sondia vahe'mo'za nagri nagorga mani'nage'na, nagrama anamofonku hu'na, vuo hugeno'a agra nevie. Hagi magomofonku eno hugeno'a, agra ne-e. Kazokzo eri'za vahenigu hu'na, e'ina huo hugeno anaza nehie.
9 Men da Jesus hørte dette, undret han sig over ham, og han vendte sig om og sa til folket som fulgte ham: Jeg sier eder: Ikke engang i Israel har jeg funnet så stor en tro.
Higeno Jisasi'ma ana ne'mofo kema nentahino'a tusi'a antri nehuno, rukrahe huno avariri'za vu'naza vahekura anage huno zamasami'ne. Magore hu'na Israeli vahepina amanahu amentintine vahera onketfa hu'noe.
10 Og da de som var utsendt, kom hjem igjen, fant de den syke tjener aldeles frisk.
Huzmantege'za e'naza vahe'mo'za rukrahe hu'za nontega ome kazana, ana kazokzo eri'za ne'mo knamreno mani'nege'za ome ke'naze.
11 Dagen derefter skjedde det at han drog til en by som heter Nain, og mange av hans disipler gikk med ham, og meget folk.
Anama huteno henka Jisasi'a Nainie nehaza rankumate amage'ma nentaza disaipol naga'ane nevige'za, tusi'a veamo'za avariri'za magoka vu'naze.
12 Da han nu kom nær til byens port, se, da blev en død båret ut, som var sin mors eneste sønn, og hun var enke, og meget folk fra byen var med henne.
Ana kuma kasante nevigeno, mago fri'nea nera eri'za atirami'zma e'naze. Ana a'mofona magoke mofavregino, kento'a mani'negeno ana kumapi tusi'a vahe krefamo'za ana a'enena e'naze.
13 Og da Herren så henne, ynkedes han inderlig over henne og sa til henne: Gråt ikke!
Ramo ana a'ma ome negeno'a asunku hunenteno, Zavira oto nehuno,
14 Og han trådte til og rørte ved båren, og de som bar den, stod stille, og han sa: Du unge mann! jeg sier dig: Stå op!
anante eno sesenku'are ome avako nehigeza, zafa hu'za nevaza vahe'mo'za anante oti'naze. Jisasi'a anage hu'ne, Nehazavemoka Nagra otio hu'na kagrikura nehue!
15 Og den døde reiste sig op og begynte å tale; og han gav ham til hans mor.
Anama fri'nea ne'mo'a otino nemanino, agafa huno keaga nehigeno, Jisasi'a ana nera avazuhuno nererana ami'ne.
16 Da kom det frykt over dem alle, og de priste Gud og sa: En stor profet er opreist blandt oss, og Gud har gjestet sitt folk.
Tusi koro nehu'za Anumzamofo agi erisaga hu'za anage hu'naze. Agatererfa kasnampa ne' amu'nontifina efore nehigeno, Anumzamo'a Agra'a vahe'a eno zamaza nehie hu'naze!
17 Og dette ord kom ut om ham i hele Judea og i hele landet deromkring.
Ama anazama Jisasi'ma hiazamofo agenkemo'a maka Judiane mika megagi'nea kumatamimpina vuno eno hu'ne.
18 Og Johannes' disipler fortalte ham om alt dette. Da kalte Johannes to av sine disipler til sig,
Mono ti frente Jonima amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za maka'zama Jisasi'ma hu'neazamofo agenke'a ome Jonina asamizageno, tare amage'manenta'a disaipol ne'tre kehuno,
19 og sendte dem til Herren og lot si: Er du den som skal komme, eller skal vi vente en annen?
Jisasi ome antahige'ogu huznanteno, Kagra egahiema hu'nea ne Mesaiaga tazama hunka taguvazi ne'pi, rumofonku avega antegahuno?
20 Mennene kom da til ham og sa: Døperen Johannes har sendt oss til dig og lar si: Er du den som skal komme, eller skal vi vente en annen?
Higeno ana netremoke e'ne anage hu'ne Jisasina asami'na'e, Mono ti fre Joni'a amanage huno hurantegeta kantahigenaku neo'e. Kagra egahiema higeta avegama ante'nona tazahu ne' Mesaiagafi, rumofonku avega antegahuno?
21 I den samme stund helbredet han mange for sykdommer og plager og onde ånder, og mange blinde gav han synet.
Anankna fatgorera hakare rumofo rumofo kri eri'naza vea Jisasi'a zamazeri so'e nehuno, havi avamutmi zmagu'afinti hunezmanteno, rama'a zmurga asu hu'nea vahera zamazeri hari huzmante'ne.
22 Og Jesus svarte og sa til dem: Gå bort og fortell Johannes det som I har sett og hørt: blinde ser, halte går, spedalske renses, døve hører, døde står op, og evangeliet forkynnes for fattige;
Ana huteno anage huno kenona zanirera, zanasami'ne, Vuta nazano negeta nentahita ha'azana Jonina ome asami'o, zamavu asu hu'nea vahe'mo'za hari nehazageno, zamagia haviza hu'namo'za zamagia refatgo nehazageno, fugonkrima eri'naza vahera neganamrazageno, zamagesa ankanire vahe'mo'za nentahizageno, fri vahe'mo'za onetizageno, zamunte omane vahe'pina Knare Musenkea huama nehie.
23 og salig er den som ikke tar anstøt av mig.
Hanki iza'o Nagri'ma ha'ma reonantesimo'a muse hugahie.
24 Da nu sendebudene fra Johannes var gått bort, begynte han å tale til folket om Johannes: Hvorfor var det I gikk ut i ørkenen? for å se et rør som svaier for vinden?
Joninkema eri'ne e'na'a netremokea vutakeno, Jisasi'a agafa huno tusi'a veapi Joninku huno, Ka'ma kopima vu'nazana na'a kenaku vu'naze? Jaho'mo hakema eri tagosi hu'nea zampi? I'o.
25 Eller hvorfor var det I gikk der ut? for å se et menneske klædd i fine klær? Se, de som går prektig klædd og lever i vellevnet, er i kongenes saler.
Hianagi Na'a ome kenaku vu'naze? Fru fru huno konariri'ane kukena hu'nea vahe ome kenafi? I'o, knare konariri'ane kukenama hu'za, so'e zampima nemaniza vahera, kini vahe nompi nemanize!
26 Eller hvorfor var det I gikk der ut? for å se en profet? Ja, jeg sier eder, endog mere enn en profet.
Hianagi na'a ome kenaku vu'naze? Kasnampa nepi? Izo tamage hu'na neramasmue. Ana ne'mo mika kasnampa vahera zmagatere'ne.
27 Det er ham det er skrevet om: Se, jeg sender mitt bud for ditt åsyn; han skal rydde din vei for dig.
E'i ana nekura avontafepina amanage huno krente'ne, Ko, nagri ke erino vu vahera, huntogeno ugagota huganteno neviankino, agra kana variganteno vugahie. (Mal 3:1)
28 Jeg sier eder: Større profet enn Johannes er ingen blandt dem som er født av kvinner; men den minste i Guds rike er større enn han.
Nagra neramasamue, a'nemo'za kase zamante'naza vahepintira mago'mo'e huno Jonima agatere'nea nera omani'ne, ana nehigeno Anumzamofo Kumapina osi hu'nemo, agrira agetere'ne.
29 Og alt folket som hørte ham, og tolderne, de gav Gud rett og lot sig døpe med Johannes' dåp;
Maka vahe'mo'zane havige hu'za takesi zago eneriza vahe'mo'zanena ana nanekema nentahiza, Anumzamofo avu'avazamo'a fatgo hu'ne hu'naze. Na'ankure Joni'ma mono tifre zmantenegu ana hu'naze.
30 men fariseerne og de lovkyndige gjorde Guds råd til intet for sig og lot sig ikke døpe av ham.
Hianagi Farisi mono vahe'mo'zane, kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za, Anumzamo'ma zamagri'ma zamaza hunaku retro hu'neazana zmefi humi'naze. Na'ankure zamagrira Joni'a mono tina fre ozmante'ne.
31 Hvem skal jeg da ligne denne slekts mennesker med, og hvem er de like?
Hagi na'ante huntena ama knafi vahe'mofo avu'avazankura avame kea hugahue. Zamagra nankna hu'naze hu'na hanue?
32 De ligner små barn som sitter på torvet og roper til hverandre og sier: Vi blåste på fløite for eder, og I vilde ikke danse, vi sang sørgesanger, og I vilde ikke gråte.
Zamagra mofavre'ramimo'za maketi kumapi mani'ne'za kehugantigama hiaza nehaze. Nehu'za roane'amokizmigura anage hu'naze, Tagra konke tafe ronanagi, tamagra avoa noraze. Zavite zagame hunanagi, zavira notaze.
33 For døperen Johannes er kommet; han hverken åt brød eller drakk vin, og I sier: Han er besatt!
Na'ankure mono tifrente Joni eno, bretine waini tine nonegetma, tamagra hutma havi avamu agripi mani'ne hu'naze.
34 Menneskesønnen er kommet; han eter og drikker, og I sier: Se, for en storeter og vindrikker, tolderes og synderes venn!
Vahe'mofo Mofavremo eno ne'zane tine nenegetma, tamagra hutma, keho ne'za nevava nehuno, waini ti neneno, takesi zago eneriza vahe ene kumi vahe'ene raru huno nemanie nehaze!
35 Og visdommen er rettferdiggjort av alle sine barn.
Hianagi knare antahintahizana Agri'ma avaririza vahepi eriama nehie.
36 Men en av fariseerne bad ham at han vilde ete hos ham; og han gikk inn i fariseerens hus og satte sig til bords.
Mago Farisi ne'mo'a, Jisasina ne'za agrane ome nesniegu agi higeno vu'ne. Farisi ne'mofo noma'afi ne'zane trate aza tununte anteno mani'ne.
37 Og se, det var en kvinne der i byen, som var en synderinne, og da hun fikk vite at han satt til bords i fariseerens hus, kom hun med en alabaster-krukke med salve
Anante ana kumateti mago kumi a'mo'a, Farisi ne'mofo nompi Jisasima nezama nene nehazankema nentahino, mago mananentake masave aravasta have tafempi me'negeno erino eno,
38 og stod bak ved hans føtter og gråt, og begynte å væte hans føtter med sine tårer og tørket dem med sitt hår og kysset hans føtter og salvet dem med salven.
amefiga'a agare emaniteno, zavi neteno avunuteti agia sese nehuno, azokanu eri ho'mu nehuno, rama'a zupa agia antako nehuno, mana nentake masave tagino agare frente'ne.
39 Men da fariseeren som hadde innbudt ham, så det, sa han ved sig selv: Var denne mann en profet, da visste han hvem og hvordan denne kvinne er som rører ved ham, at hun er en synderinne.
Hagi Jisasima ke higeno e'nea Farisi ne'mo'a anazana negeno, amanage huno agu'afina agesa antahi'ne, ama kasnampa ne'ma mani'neresina, kumi' hu'nea a'mo avako Agrira nehiankino, agafa'a keno antahino nehuno kumi are huno hisine.
40 Og Jesus svarte og sa til ham: Simon! jeg har noget å si dig. Han sier: Mester, si frem!
Jisasi'a Saimoni antahintahia negeno kenona'a huno, Saimoniga, naneke kasminaku nehue higeno, Saimoni'a huno, knareki Rempi hurami ne'moka amne kea huo.
41 En som lånte ut penger, hadde to skyldnere; den ene skyldte ham fem hundre penninger, og den andre femti;
Higeno Jisasi'a amanage hu'ne, Magora nofihu zago netrea ne'mo'a, tare ne'tre zagoa zanami'ne. Magomo'a 500ti zago nofi huno erigeno, mago'mo'a 5fu'a zota erine.
42 da de ikke hadde noget å betale med, eftergav han dem begge gjelden. Hvem av dem vil da elske ham mest?
Hanki ana zagomofo nona'a hu'ne amiga osakeno, knareki atre'o, huno huzanante'ne. Iza agtereno ana zagoma nofitema netrea nekura avesinenteno tusi musena huntegahie?
43 Simon svarte: Jeg tenker: Den han eftergav mest. Da sa han til ham: Du dømte rett.
Saimoni'a kenona anage hu'ne, nagesama antahuana rama'a zagoma nofi'ma hu'nemo'e. Higeno Jisasi'a huno, Tamage hufatgo hunka hane.
44 Og han vendte sig mot kvinnen og sa til Simon: Ser du denne kvinne? Jeg kom inn i ditt hus, du gav mig ikke vann til mine føtter, men hun vætte mine føtter med sine tårer og tørket dem med sitt hår;
Anante rukrehe huno ana ara negeno, Saimoninku huno, Kagra ama'i ara negano? Nagra nonka'afi emarerugenka nagia sese hanua tina afi onami'nane. Hianagi ko, ama a'mo'a avunuteti nagia sese nehuno, azokateti erihomu hunante'ne.
45 du gav mig ikke noget kyss, men hun holdt ikke op å kysse mine føtter fra den stund jeg kom inn;
Kagra nonka'afi enefrogenka nantako hunka onavre'nane. Hianagi nonka'afi efroregatira ama amo'a agafa huno nagiamofona antako huvava hu'ne.
46 du salvet ikke mitt hode med olje, men hun salvet mine føtter med salve.
Kagra masavena taginka nanumpina freonante'nane. Hianagi ama a'mo mananentake masevena tagino nagiamofona masavena frenante'ne.
47 Derfor sier jeg dig: Hennes mange synder er henne forlatt, for hun elsket meget; men den som lite forlates, elsker lite.
E'ina agafare Saimoniga anage kagriku nehue, rama'a kumi ama amo hu'nege'na eri atrentogeno rama'azampi avesinenante. Hianagi osi'a kumi'ma atrente'nomo'a osi'a avesinenante.
48 Og han sa til henne: Dine synder er dig forlatt.
Ana huteno Jisasi'a ana a'ku anage huno asami'ne, Kumika'a eritregantoe.
49 Da begynte de som satt til bords med ham, å si ved sig selv: Hvem er denne mann, som endog forlater synder?
Hianagi trate'ma agrane zamaza tununte ante'za mani'namo'za, zamagra'a anage hu'naze. Iza'e ama nera, kumi'ma erinetreana?
50 Men han sa til kvinnen: Din tro har frelst dig; gå bort i fred!
Jisasi'a amanage huno ana ara asami'ne, Kamentintimo kaguvazianki, krimpa frune vuo.
