Lukas 4
1 Men Jesus vendte tilbake fra Jordan, full av den Hellige Ånd, og han blev av Ånden ført om i ørkenen
Jesu den ñani Judana kani ki gbie leni U Tienu Fuoma Yua. Wani U Tienu Fuoma den gedini o mi fanpienma po
2 og i firti dager fristet av djevelen. Og han åt intet i de dager, og da de var til ende, blev han hungrig.
ke lankani, Sutaani den tulini o ŋali dana piinaa. Waa den dini liba laa dana nni. Laa dana n pendi mi koma den cuo o.
3 Da sa djevelen til ham: Er du Guds Sønn, da si til denne sten at den skal bli til brød!
Lani, Sutaani den yedi o: “A ya tie U Tienu Bijua, ŋan yedi li tanli ne n tua jiema.”
4 Og Jesus svarte ham: Det er skrevet: Mennesket lever ikke av brød alene, men av hvert Guds ord.
Jesu den goa ki yedi o: “Li diani: O nisaalo kan ya ye kelima mi jiema bebe yaapo.”
5 Og djevelen førte ham op på et høit fjell og viste ham alle verdens riker i et øieblikk.
Sutaani den gedini o ya kaanu n kpedi ki teni ke o laa ŋanduna diema kuli yenma,
6 Og djevelen sa til ham: Dig vil jeg gi makten over alt dette og disse rikers herlighet; for mig er det overgitt, og jeg gir det til hvem jeg vil;
ki yedi o: “N baa pa ŋa laa bali kuli leni laa diema kuli leni mi kpiagidi, kelima bi puni nni li kuli, n mo baa pa la min bua yua kuli.
7 vil nu du falle ned og tilbede mig, da skal det alt sammen være ditt.
Lanwani a ya gbaani n nintuali, li kuli baa tua a yaala.”
8 Og Jesus svarte ham og sa: Det er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud, og ham alene skal du tjene.
Jesu den goa ki yedi o: “Li diani: A baa kpiagi a Diedo a Tienu, ki ya tuuni wani bebe yaapo.
9 Og han førte ham til Jerusalem og stilte ham på templets tinde og sa til ham: Er du Guds Sønn, da kast dig ned herfra!
Sutaani den gedini o Jelusalema, ki sieni o U Tienu diegu yuli po. O den yedi o: “A ya tie U Tienu Bijua ŋan yugi ki ci tiipo, kelima li diani:
10 for det er skrevet: Han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig,
O baa puogi o malekinba ke ban guudi a.
11 og de skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.
Bi baa tiebi a leni bi nii ke a taali n da tuudi tanli.”
12 Og Jesus svarte og sa til ham: Det er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.
Jesu den goa ki yedi o: “Li go yedi: Da biigi a Diedo a Tienu.”
13 Og da djevelen hadde endt all fristelse, vek han fra ham for en tid.
Sutaani n den tulini o laa tulinma kuli ki gbeni, o den foagidi o kani ŋali yogunuba.
14 Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbake til Galilea, og rykte om ham kom ut over hele landet deromkring.
Jesu den guani Galile leni mi Fuoma paaciamu. O yeli den ñani laa diema nni kuli.
15 Og han lærte i deres synagoger, og blev prist av alle.
O den bangi li balimaama bangima diena nni ke bi niba kuli pagi o.
16 Og han kom til Nasaret, hvor han var opfostret, og gikk efter sin sedvane på sabbatsdagen inn i synagogen og stod op for å lese for dem.
Jesu den gedi Nasaleti wan den fandi naani. U Tienu fuodima daali o den kua li balimaama bangima dieli nni, nani wan den maani ki tiendi maama. O den fii ki baa cogi U Tienu maama,
17 Og de gav ham profeten Esaias' bok, og da han slo boken op, fant han det sted hvor det var skrevet:
ke bi teni o o sawalipualo Esayi yaa tili, wan den gbabidi li, o den laa lan diani naankani ya maama n tie na:
18 Herrens Ånd er over mig, fordi han salvet mig til å forkynne evangeliet for fattige; han har utsendt mig for å forkynne fanger at de skal få frihet, og blinde at de skal få syn, for å sette undertrykte i frihet,
O Diedo Fuoma ye n niinni kelima o gandi nni ke min ya wangi a luoda o laabaaliŋamo. O soani nni ke min kpaani i yonbi faabima. Ke min pa a juama mi nunnualima. O soani nni ke min ya faabidi ban miabi yaaba,
19 for å forkynne et velbehagelig år fra Herren.
Ki kpaani ke o Diedo ŋanbili binli cua.
20 Og han lukket boken og gav den til tjeneren og satte sig, og alle som var i synagogen, hadde sine øine festet på ham.
Jesu n den cogi laa maama, o den goa ki gbabi li tili ki teni li o jiidikoa, ki goa ki kali. Yaaba n den ye li balimaama dieli nni kuli den diidi o.
21 Han begynte da med å si til dem: Idag er dette Skriftens ord opfylt for eders ører.
O den yedi ba: “Yin gbadi i Diani maama yaama ne tieni dinla.”
22 Og alle gav ham vidnesbyrd og undret sig over de livsalige ord som gikk ut av hans munn, og de sa: Er ikke dette Josefs sønn?
Bikuli den tiendi opo seedi ki pagi o leni wan maadi ya maŋanma, ki nua o leni li pakili. Bi den tua: “Laa tie Josefi bijua kaa?”
23 Og han sa til dem: I vil visst si til mig dette ordsprog: Læge, læg dig selv! Hvad vi har hørt du gjorde i Kapernaum, gjør det også her på ditt hjemsted!
Jesu den yedi ba: “Laa pia kuli tama ke yi baa pua nni ya kpanjama n tie na: 'Fini lotoli, paagi a yuli,' ki go yedi: 'Ti gbadi ŋan tieni yaala Kapenayuma po kuli, ŋan tieni la nakanba mo a dandogu nni.'”
24 Men han sa: Sannelig sier jeg eder: Ingen profet blir vel mottatt på sitt hjemsted.
O den pugini ki yedi: “N waani yi i moamoani, bi kan ga sawalipualoba kuli bonŋanla o dandogu nni.
25 Og i sannhet sier jeg eder: Det var mange enker i Israel i Elias' dager, dengang da himmelen blev lukket for tre år og seks måneder, da det blev en stor hunger over hele landet,
N go waani yi i moamoani ke Elia yogunu, tanpoli n den luoni ke ki taaga ki mi ŋali binata leni ŋmaali luoba ke mi koncianma den ye mi diema nni kuli, a kpepuona den ye Isalele diema nni boncianla.
26 og til ingen av dem blev Elias sendt, men bare til en enke i Sarepta i Sidons land.
Ama baa yeni U Tienu ki den soani Elia bi niinni oba kuli kani kali Sidoni diema dogu Salepita ya kpepuoli kani.
27 Og det var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid, og ingen av dem blev renset, men bare syreren Na'aman.
A gbaada boncianla den ye Isalele diema nni o sawalipualo Elise yogunu. Baa yeni, bi niinni oba ki den paagi kali Naama Sili diema ya joa.”
28 Og alle i synagogen blev fulle av vrede da de hørte dette,
Yaaba n den ye li balimaama bangima dieli nni n den gbadi laa maama bi pala den beni boncianla.
29 og de stod op og drev ham ut av byen og førte ham ut på brynet av det fjell som deres by var bygget på, for å styrte ham ned.
Bi den fii ki deli ki ñani o u dogu nni, ki gedini o bi dogu n ye ya juali yuli po, ki baa lu o li yidima kani.
30 Men han gikk midt gjennem flokken og drog bort.
Ama Jesu den tagini ki cuoni bi siiga nni ki ñani ki ban caa.
31 Og han kom ned til Kapernaum, en by i Galilea, og lærte dem på sabbaten,
Jesu den gedi Galile dogu Kapenayuma. Mi fuodima daali o den bangi bi niba.
32 og de var slått av forundring over hans lære; for hans tale var med myndighet.
O bangima den paki ba kelima o den maadi leni li bali.
33 Og i synagogen var det en mann som var besatt av en uren ånd, og han ropte med høi røst:
Li den sua ke ki cicibiadiga n ye ya joa ya niinni ye li balimaama bangima dieli nni. O den tiani boncianla ki yedi:
34 Å, hvad har vi med dig å gjøre, Jesus fra Nasaret? Du er kommet for å ødelegge oss; jeg vet hvem du er, du Guds hellige!
“Hain, fini Nasaleti yua Jesu, be n ye tinba leni fini siiga? A cua ki baa bolini ti. N bani ŋan tie yua. A tie U Tienu Nigagidiŋamo.”
35 Og Jesus truet den og sa: Ti, og far ut av ham! Og den onde ånd kastet ham ned midt iblandt dem og fór ut av ham uten å skade ham.
Jesu den funi leni ga ki yedi: “Suo ki ña o joa yeni niinni.” Ki cicibiadiga den guli o joa yeni li nutaanli siiga ki ñani o niinni kaa tieni o bonbiadilaba kuli.
36 Og redsel kom over alle, og de talte med hverandre og sa: Hvad er dette for et ord? for med myndighet og makt byder han de urene ånder, og de farer ut!
Li den paki yaaba n ye li kani kuli ke bi maadi leni bi yaba ki tua: mi naa maama te? O maadi mu cicibiadimu leni li bali leni u paalu ke mu ña mun ye yaaba niinni.”
37 Og rykte om ham kom ut til hvert sted i landet deromkring.
O yeli den ñani laa gaani lindima tinbuona nni kuli.
38 Og han stod op og forlot synagogen, og gikk inn i Simons hus. Men Simons svigermor lå i sterk feber, og de bad ham hjelpe henne.
Jesu den fii ñani li balimaama bangima dieli nni ki gedi Simono denpo. Li den sua ke Simono cuadinaa dua li kani ke o gbannandi beni boncianla. Bi den mia Jesu ke wan paagi o.
39 Og han stod over henne og truet feberen, og den forlot henne; og straks stod hun op og tjente dem.
O den gedi o kani ki yini opo, ki funi leni ti gbannanbiendi leni li bali ke u kagidi opo. Lanyogunu o den fii ki ga bi cangu.
40 Men da solen gikk ned, kom alle som hadde syke som led av forskjellige sykdommer, og førte dem til ham; og han la sine hender på hver især av dem og helbredet dem.
Ki yenga n den kua ya yogunu, yaaba n den pia a yiama kuli den cuani ba Jesu kani. Bi yianbuoli den kandi. Jesu den maani o nii yendo yendo kuli po ki paagi ba.
41 Også onde ånder fór ut av mange, og de ropte: Du er Guds Sønn! Og han truet dem og tillot dem ikke å tale, fordi de visste at han var Messias.
Mu cicibiadimu moko den ñani bi niba boncianla niinni ki tangi ki tua: “A tie U Tienu bijua.” Ama Jesu den fu leni mu kaa tuodi ke mu maadi, kelima mu den bani ke o tie U Tienu n Gandi Yua.
42 Men da det var blitt dag, gikk han ut og drog til et øde sted, og folket lette efter ham, og de kom like til ham og holdt på ham, forat han ikke skulde gå fra dem.
Lan den fii ki faa Jesu den ñani ki gedi li fuali po. A nigola den lingi o. Ban den pundi o kani, bi den bua wan ya ye leni ba ki da ña bi kani.
43 Men han sa til dem: Også i de andre byer må jeg forkynne evangeliet om Guds rike; for dertil er jeg utsendt.
Ama o den yedi ba: “Li tie tiladi min ya wangi dotoe mo U Tienu diema laabaaliŋamo kelima o den soani nni lani yaapo.”
44 Og han forkynte ordet i synagogene i Galilea.
O den wangi o laabaaliŋamo li balimaama bangima diena nni ya n ye mi diema nni kuli.
