Lukas 22
1 Men de usyrede brøds høitid, som kalles påske, var nær;
Približavaše se pak praznik prijesnijeh hljebova koji se zove pasha.
2 og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å få ryddet ham av veien; for de fryktet for folket.
I gledahu glavari sveštenièki i književnici kako bi ga ubili; ali se bojahu naroda.
3 Men Satan fór inn i Judas med tilnavnet Iskariot, som var en av de tolv,
A sotona uðe u Judu, koji se zvaše Iskariot, i koji bješe jedan od dvanaestorice.
4 og han gikk bort og talte med yppersteprestene og høvedsmennene om hvorledes han skulde forråde ham til dem.
I otišavši govori s glavarima sveštenièkijem i sa starješinama kako æe im ga izdati.
5 Og de blev glade, og lovte å gi ham penger,
I oni se obradovaše, i ugovoriše da mu dadu novce.
6 og han gav sitt tilsagn og søkte leilighet til å forråde ham til dem uten opstyr.
I on se obreèe, i tražaše zgodna vremena da im ga preda tajno od naroda.
7 Så kom de usyrede brøds dag, da påskelammet skulde slaktes.
A doðe dan prijesnijeh hljebova u koji trebaše klati pashu;
8 Og han sendte Peter og Johannes avsted og sa: Gå bort og gjør i stand påskelammet for oss, så vi kan ete det!
I posla Petra i Jovana rekavši: idite ugotovite nam pashu da jedemo.
9 De sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre det i stand?
A oni mu rekoše: gdje hoæeš da ugotovimo?
10 Han sa til dem: Se, når I kommer inn i byen, skal det møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham til det hus hvor han går inn,
A on im reèe: eto kad uðete u grad, srešæe vas èovjek koji nosi vodu u krèagu; idite za njim u kuæu u koju on uðe,
11 og si til husbonden: Mesteren sier til dig: Hvor er det herberge der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?
I kažite domaæinu: uèitelj veli: gdje je gostionica gdje æu jesti pashu s uèenicima svojijem?
12 Så skal han vise eder en stor sal med benker og hynder; der skal I gjøre det i stand.
I on æe vam pokazati veliku sobu prostrtu; ondje ugotovite.
13 De gikk da avsted, og fant det så som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.
A oni otidoše i naðoše kao što im kaza; i ugotoviše pashu.
14 Og da timen kom, satte han sig til bords, og apostlene med ham.
I kad doðe èas, sjede za trpezu, i dvanaest apostola s njim.
15 Og han sa til dem: Jeg har hjertelig lengtet efter å ete dette påskelam med eder før jeg lider;
I reèe im: vrlo sam željeo da ovu pashu jedem s vama prije nego postradam;
16 for jeg sier eder: Jeg skal aldri mere ete det før det er blitt fullkommet i Guds rike.
Jer vam kažem da je otsele neæu jesti dok se ne svrši u carstvu Božijemu.
17 Og han tok en kalk, takket og sa: Ta dette og del det mellem eder!
I uzevši èašu dade hvalu, i reèe: uzmite je i razdijelite meðu sobom;
18 For jeg sier eder: Fra nu av skal jeg aldri mere drikke av vintreets frukt før Guds rike er kommet.
Jer vam kažem da neæu piti od roda vinogradskoga dok ne doðe carstvo Božije.
19 Og han tok et brød, takket og brøt det, gav dem og sa: Dette er mitt legeme, som gis for eder; gjør dette til minne om mig!
I uzevši hljeb dade hvalu, i prelomivši ga dade im govoreæi: ovo je tijelo moje koje se daje za vas; ovo èinite za moj spomen.
20 Likeså kalken, efterat de hadde ett, og sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod, som utgydes for eder.
A tako i èašu po veèeri, govoreæi: ova je èaša novi zavjet mojom krvi koja se za vas proljeva.
21 Men se, hans hånd som forråder mig, er med mig over bordet.
Ali evo ruka izdajnika mojega sa mnom je na trpezi.
22 For Menneskesønnen går vel bort, som bestemt er; men ve det menneske ved hvem han blir forrådt!
I sin èovjeèij dakle ide kao što je ureðeno; ali teško èovjeku onome koji ga izdaje!
23 De begynte da å spørre hverandre om hvem av dem det vel kunde være som skulde gjøre denne gjerning.
I oni staše tražiti meðu sobom koji bi dakle od njih bio koji æe to uèiniti.
24 Det blev også en trette mellem dem om hvem av dem skulde gjelde for å være størst.
A posta i prepiranje meðu njima koji bi se držao meðu njima da je najveæi.
25 Da sa han til dem: Kongene hersker over sine folk, og de som bruker makt over dem, kalles deres velgjørere.
A on im reèe: carevi narodni vladaju narodom, a koji njim upravljaju, zovu se dobrotvori.
26 Så er det ikke med eder; men den største blandt eder skal være som den yngste, og den øverste som den som tjener.
Ali vi nemojte tako; nego koji je najveæi meðu vama neka bude kao najmanji, i koji je starješina neka bude kao sluga.
27 For hvem er størst, den som sitter til bords, eller den som tjener? Er det ikke den som sitter til bords? Men jeg er som en tjener iblandt eder.
Jer koji je veæi, koji sjedi za trpezom ili koji služi? Nije li onaj koji sjedi za trpezom? A ja sam meðu vama kao sluga.
28 Men I er de som har holdt ut hos mig i mine prøvelser,
A vi ste oni koji ste se održali sa mnom u mojijem napastima.
29 og jeg tilsier eder riket, likesom min Fader har tilsagt mig det,
I ja ostavljam vama carstvo kao što je otac moj meni ostavio:
30 så I skal ete og drikke ved mitt bord i mitt rike, og sitte på troner og dømme Israels tolv stammer.
Da jedete i pijete za trpezom mojom u carstvu mojemu, i da sjedite na prijestolima i sudite nad dvanaest koljena Izrailjevijeh.
31 Simon! Simon! se, Satan krevde å få eder i sin vold for å sikte eder som hvete;
Reèe pak Gospod: Simone! Simone! evo vas ište sotona da bi vas èinio kao pšenicu.
32 men jeg bad for dig at din tro ikke måtte svikte, og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre!
A ja se molih za tebe da tvoja vjera ne prestane; i ti kadgod obrativši se utvrdi braæu svoju.
33 Men han sa til ham: Herre! med dig er jeg rede til å gå både i fengsel og i død.
A on mu reèe: Gospode! s tobom gotov sam i u tamnicu i na smrt iæi.
34 Da sa han: Jeg sier dig, Peter: Hanen skal ikke gale idag før du tre ganger har nektet at du kjenner mig.
A on reèe: kažem ti, Petre! danas neæe zapjevati pijetao dok se triput ne odreèeš da me poznaješ.
35 Og han sa til dem: Da jeg sendte eder ut uten pung og skreppe og sko, fattedes eder da noget? De sa: Nei, intet.
I reèe im: kad vas poslah bez kese i bez torbe i bez obuæe, eda vam što nedostade? A oni rekoše: ništa.
36 Han sa da til dem: Men nu skal den som har pung, ta den med, likeså skreppe, og den som ikke har sverd, han selge sin kappe og kjøpe sig et!
A on im reèe: ali sad koji ima kesu neka je uzme, tako i torbu; a koji nema neka proda haljinu svoju i kupi nož.
37 For jeg sier eder at dette som er skrevet, må opfylles på mig, dette ord: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn; for det som er sagt om mig, er til ende.
Jer vam kažem da još i ovo treba na meni da se izvrši što stoji u pismu: i meðu zloèince metnuše ga. Jer što je pisano za mene, svršuje se.
38 Da sa de: Herre! se, her er to sverd. Men han sa til dem: Det er nok.
A oni rekoše: Gospode! evo ovdje dva noža. A on im reèe: dosta je.
39 Og han gikk ut og vandret efter sedvane til Oljeberget; men hans disipler fulgte og med ham.
I izišavši otide po obièaju na goru Maslinsku; a za njim otidoše uèenici njegovi.
40 Og da han kom til stedet, sa han til dem: Bed at I ikke må komme i fristelse!
A kad doðe na mjesto reèe im: molite se Bogu da ne padnete u napast.
41 Og han slet sig fra dem så lang som et stenkast, og falt på kne, bad og sa:
I sam otstupi od njih kako se može kamenom dobaciti, i kleknuvši na koljena moljaše se Bogu
42 Fader! om du vil, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, skje ikke min vilje, men din!
Govoreæi: oèe! kad bi htio da proneseš ovu èašu mimo mene! ali ne moja volja nego tvoja da bude.
43 Og en engel fra himmelen åpenbarte sig for ham og styrket ham.
A anðeo mu se javi s neba, i krijepi ga.
44 Og han kom i dødsangst og bad enda heftigere, og hans sved blev som blodsdråper, som falt ned på jorden.
I buduæi u borenju, moljaše se bolje; znoj pak njegov bijaše kao kaplje krvi koje kapahu na zemlju.
45 Så stod han op fra bønnen og kom til sine disipler og fant dem sovende av bedrøvelse,
I ustavši od molitve doðe k uèenicima svojijem, i naðe ih a oni spavaju od žalosti,
46 og han sa til dem: Hvorfor sover I? Stå op og bed at I ikke må komme i fristelse!
I reèe im: što spavate? ustanite, molite se Bogu da ne padnete u napast.
47 Mens han ennu talte, se, da kom en flokk, og han som hette Judas, en av de tolv, gikk foran dem og trådte nær til Jesus for å kysse ham.
Dok on pak još govoraše, gle, narod i jedan od dvanaestorice, koji se zvaše Juda, iðaše pred njima, i pristupi k Isusu da ga cjeliva. Jer im ovo bijaše dao znak: koga cjelivam onaj je.
48 Men Jesus sa til ham: Judas! forråder du Menneskesønnen med et kyss?
A Isus mu reèe: Juda! zar cjelivom izdaješ sina èovjeèijega?
49 Da nu de som var om ham, så hvad som vilde skje, sa de: Herre! skal vi slå til med sverd?
A kad oni što bijahu s njim vidješe šta æe biti, rekoše mu: Gospode! da bijemo nožem?
50 Og en av dem slo til yppersteprestens tjener og hugg det høire øre av ham.
I udari jedan od njih slugu poglavara sveštenièkoga, i otsijeèe mu desno uho.
51 Men Jesus svarte og sa: La dem bare gå så vidt! Og han rørte ved hans øre og lægte ham.
A Isus odgovarajuæi reèe: ostavite to. I dohvativši se do uha njegova iscijeli ga.
52 Og Jesus sa til yppersteprestene og høvedsmennene over tempel-vakten og de eldste som var kommet imot ham: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker;
A glavarima sveštenièkijem i vojvodama crkvenijem i starješinama koji bijahu došli na nj reèe Isus: zar kao na hajduka iziðoste s noževima i koljem da me uhvatite?
53 da jeg daglig var hos eder i templet, rakte I ikke eders hender ut mot mig. Men dette er eders time og mørkets makt.
Svaki dan bio sam s vama u crkvi i ne digoste ruku na mene; ali je sad vaš èas i oblast tame.
54 Da de nu hadde grepet ham, drog de avsted med ham og førte ham inn i yppersteprestens hus; og Peter fulgte langt bakefter.
A kad ga uhvatiše, odvedoše ga i uvedoše u dvor poglavara sveštenièkoga. A Petar iðaše za njim izdaleka.
55 De hadde tendt en ild midt i gårdsrummet og satt der sammen, og Peter satt midt iblandt dem.
A kad oni naložiše oganj nasred dvora i sjeðahu zajedno, i Petar sjeðaše meðu njima.
56 Men en tjenestepike fikk se ham sitte mot lyset, og stirret på ham og sa: Også denne var med ham.
Vidjevši ga pak jedna sluškinja gdje sjedi kod ognja, i pogledavši na nj reèe: i ovaj bješe s njim.
57 Men han fornektet ham og sa: Jeg kjenner ham ikke, kvinne!
A on ga se odreèe govoreæi: ženo! ne poznajem ga.
58 Litt efter fikk en annen se ham og sa: Du er også en av dem. Men Peter sa: Menneske! jeg er ikke det.
I malo zatijem vidje ga drugi i reèe: i ti si od njih. A Petar reèe: èovjeèe! nijesam.
59 Og omkring én time efter stadfestet en annen det og sa: Sannelig, også denne var med ham; han er jo en galileer.
I pošto proðe oko jednoga sahata drugi neko potvrðivaše govoreæi: zaista i ovaj bješe s njim; jer je Galilejac.
60 Men Peter sa: Menneske! jeg forstår ikke hvad det er du mener! Og straks, mens han ennu talte, gol hanen.
A Petar reèe: èovjeèe! ne znam šta govoriš. I odmah dok on još govoraše zapjeva pijetao.
61 Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvorledes han hadde sagt til ham: Før hanen galer idag, skal du fornekte mig tre ganger.
I obazrevši se Gospod pogleda na Petra, i Petar se opomenu rijeèi Gospodnje kako mu reèe: prije nego pijetao zapjeva odreæi æeš me se triput.
62 Og han gikk ut og gråt bitterlig.
I izišavši napolje plaka gorko.
63 Og mennene som holdt Jesus, spottet ham og slo ham,
A ljudi koji držahu Isusa rugahu mu se, i bijahu ga.
64 og de kastet et klæde over ham og spurte ham og sa: Spå nu: Hvem var det som slo dig?
I pokrivši ga bijahu ga po obrazu i pitahu ga govoreæi: proreci ko te udari?
65 Og mange andre spottord talte de til ham.
I druge mnoge hule govorahu na nj.
66 Da det nu blev dag, samledes folkets eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og de førte ham frem i sitt rådsmøte
I kad svanu, sabraše se starješine narodne i glavari sveštenièki i književnici, i odvedoše ga u svoj sud
67 og sa: Er du Messias, da si oss det! Men han sa til dem: Om jeg sier eder det, tror I det ikke;
Govoreæi: jesi li ti Hristos? kaži nam. A on im reèe: ako vam i kažem, neæete vjerovati.
68 og om jeg spør, svarer I ikke.
A ako vas i zapitam, neæete mi odgovoriti, niti æete me pustiti.
69 Men fra nu av skal Menneskesønnen sitte ved Guds krafts høire hånd.
Otsele æe sin èovjeèij sjediti s desne strane sile Božije.
70 Da sa de alle: Er du da Guds Sønn? Han sa til dem: I sier det; jeg er det.
Svi pak rekoše: ti li si dakle sin Božij? A on im reèe: vi kažete da sam ja.
71 Da sa de: Hvad skal vi mere med vidnesbyrd? Vi har jo selv hørt det av hans munn.
A oni rekoše: šta nam trebaju više svjedoèanstva? jer sami èusmo iz usta njegovijeh.
